Get latest jobs before others

Analytisk studentermedhjælper til Center for Energiadministration i Esbjerg

Energistyrelsen



Vi søger en studentermedhjælper, som har lyst til at arbejde med at fremme Danmarks grønne omstilling. Har du et analytisk mindset, en god tal- og dataforståelse, et solidt kendskab til Excel og måske særlige IT-kompetencer?

Så er det dig, vi søger!

Velkommen til Center for Energiadministration

Stillingen er til besættelse i den enhed i Center for Energiadministration, som varetager udbetaling af støtte til produktion af vedvarende energi. Her udbetaler vi årligt omkring 6-8 mia. kr. Områderne, vi arbejder med, omfatter bl.a. støtte til sol- og vindenergi og anvendelse af biogas. I enheden arbejder vi i teams, hvor vi sparrer på tværs og lærer af hinanden. Vi har en travl hverdag med en uformel omgangstone, gode kolleger samt ikke mindst en enhed med god dynamik.

Vi søger en nysgerrig og dygtig student, der har lyst til at arbejde med:

  • skriftlig og mundtlig vejledning af såvel interne som eksterne interessenter
  • sagsbehandling
  • databehandling
  • opgaver relateret til vedligeholdelse af Energistyrelsens stamdataregister, som omfatter oplysninger om el-producerende anlæg i Danmark
  • ad hoc opgaver

Baseret på dine kompetencer og erfaring er der ligeledes mulighed for at indgå i andre opgaver.

Du vil blive en fasttømret del af Energistyrelsen herunder et stort og aktivt studentermiljø. Du kan deltage i faglige fællesmøder, seminarer og sociale arrangementer på lige fod med dine kolleger i centret.

Hvem er du?
Du har interesse for den grønne omstilling og er i gang med en relevant videregående uddannelse, som giver dig de faglige forudsætninger til at blive studentermedhjælper hos os det kan f.eks. være inden for økonomi, jura, administration eller ingeniørvidenskab, og at du som minimum har afsluttet 2. semester.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • stærke analytiske evner og en god talforståelse.
  • et solidt kendskab til Excel.
  • et systematisk, grundigt og detaljeorienteret mindset.
  • gode formidlingsevner i skrift og tale.
  • gode samarbejdsevner og er serviceminded.

Hvad tilbyder vi?
Som ansat hos Energistyrelsen tilbyder vi et job med mening, hvor du kan medvirke til at gøre en grøn forskel hver dag. Endvidere kan vi tilbyde et arbejdsmiljø, hvor din faglige udvikling er i højsædet.

Godt humør og samarbejde er vigtigt – også i en hverdag, hvor tempoet er højt. Vi har det godt sammen socialt, og der er mulighed for at deltage i fredagsbarer og øvrige sociale og faglige arrangementer med resten af enheden og styrelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om uge, der kan tilrettelægges med fleksibilitet i forhold til både undervisning og eksaminer. Forventet ansættelse er gerne 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK).

Ansættelsesområdet er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Er du interesseret i yderligere information, kan du kontakte teamleder Søren Bødker Pedersen på telefon 33 95 56 11 eller teamleder Troels Lemonius på telefon 33 95 44 25.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan søger du stillingen
Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen ”Søg stillingen” på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis, inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag, skal være hos os i hænde

senest d. 8. maj 2024
. Tiltrædelse forventes pr. 1 juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Kandidater til stillingen skal evt. være indstillet på at besvare en case.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Energistyrelsen

Ansøgningsfrist: 08 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energistyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Her kan du læse mere om de områder, vi arbejder inden for.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2543609//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.