Studentermedhjælper til Politiken Analyse
JP/Politikens Hus A/S
Er du interesseret i medier, marked og analyse? Og vil du være med til at levere ny viden til Politikens medarbejdere?
Politiken Analyse søger en studentermedhjælper med analytiske evner og kundskaber i vidensformidling.
Politiken Analyse er en central afdeling, som leverer viden og beslutningsgrundlag til ledelsen og alle Politikens redaktionelle og kommercielle medarbejdere. Det kan f.eks. være rapporter om læser- og brugeradfærd, markedsundersøgelser i form af surveys, kvalitative studier o.lign.
Som studentermedhjælper i Politiken Analyse kommer du til at arbejde med:
- Dataudtræk fra mediedatabaser (f.eks. Index Danmark/Gallup o.lign.)
- Bearbejdning af data i Excel
- Formidling af viden til medarbejdere f.eks. i PowerPoint
- Mindre selvstændige analyseprojekter, kvantitative og kvalitative
Som studentermedhjælper er du:
- God til tal og kan overskue store datamængder
- Interesseret i medier og medieadfærd
- Systematisk og grundig og sætter en ære i at aflevere til tiden
- Måske allerede bekendt med mediedatabaser, men det er ikke et krav
- I gang med en videregående uddannelse, f.eks. med undervisning i medier, bruger- og markedsundersøgelser, digitale medier/teknologier el.lign.
- Ideelt set på 2.-3. år, og har mindst halvandet år tilbage på studiet
I Politiken Analyse får du:
- Oplæring og erfaring i branchens analyseværktøjer
- Kompetencer i anvendt medie- og markedsanalyse
- Mulighed for at bidrage til Politikens positive udvikling
- Gode kolleger i et ambitiøst og fagligt bredt team – fra etnologi til data science
- Netværk i et af Danmarks største mediehuse
- Arbejde på Rådhuspladsen i København i ca. 12 timer om ugen
- Ansættelse snarest muligt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til analysechef Bent Steeg Larsen på 29 44 23 53, eller skrive på [email protected]. Interesseret? Så klik ind på jppol.dk, og klik på ’karriere’. Udfyld skemaet, og vedhæft din ansøgning med cv.
Samtaler afholdes løbende.
Afdeling:
Rådhuspladsen 37, København V.
Lokation: Politiken
Ansøgningsfrist: 09 May 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: