Driftsbestiller af opgaver inden for det grønne område

Odsherred Kommune

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Østsjælland

Har du stærke samarbejdsevner og er god til at kommunikere? Kan du omsætte planer til handling? Er du god til sparring med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere?
Hvis ja, så får du mulighed for at opfylde dine ambitioner i en travl og afvekslende hverdag, som en del af trafikteamet i Center for Natur, Miljø og Trafik fra 1. august 2017 eller snarest derefter.

Lidt om jobbet
Styring, bestilling og udvikling af Odsherred Kommunes driftsopgaver på grønne områder foregår i trafikteamet.

I samarbejde med de øvrige entrepriseansvarlige, har du ansvaret for de grønne områder som f.eks. parker, naturpladser, strande, vandløb, stier m.m. Du får en vigtig opgave i at udmønte de konkrete serviceniveauer, der bliver politisk besluttet. Du skal indgå aktivt i dialog med vores entreprenører, som udfører opgaverne, for at sikre, at opgaverne bliver udført effektivt og hensigtsmæssigt.

Endvidere har du en vigtig opgave i at håndtere henvendelser fra borgere og være i god og konstruktiv dialog med brugerne af områderne.

Som naturforvalter har du ansvaret for at prioritere og udvikle opgaverne inden for de grønne områder. Nogle af de opgaver, som venter på dig er bl.a. udvikling af en strategi for mere biodiversitet i vejrabatterne, samt arbejde med det næste udbud af de grønne områder.

Med start pr. 1. august vil der være ca. en måned sammen med den nuværende medarbejder i stillingen, så du får rigtig god introduktion til opgaverne.

Lidt om dig
Du har en faglig baggrund som skov- og landskabsingeniør, have- og parkingeniør, forstkandidat, landskabsforvalter, landskabsarkitekt eller lignende. Herudover forventer vi, at du:

- har interesse for forvaltning af grønne områder og kan tænke biodiversitet ind i de traditionelle driftsopgaver.
- har struktur og økonomisk forståelse.
- har stærke samarbejdsevner og kan skabe gode relationer til både samarbejdspartnere, brugere og kollegaer.
- effektivt omsætter planer og aftaler til handling.
- finder en dyd i at kommunikere og kan se værdien i proaktiv kommunikation og formår ”at smile”, når du taler i telefon med borgerne
- mestrer både samarbejde og selvledelse og har blik for, hvornår og hvordan vi kan bruge hinanden i teamet.
- kan give og modtage konstruktiv feedback.
- har kendskab til GIS, DriftWeb og KMDsag eller lignende journalsystem.
- kørekort til almindelig personbil.

Lidt om os
Fagcentret Natur, Miljø og Trafik har ansvaret for Odsherred Kommunes natur, miljø, vej og trafikale forhold.
Siden november 2015 har vi som fagcenter været ISO-certificeret efter standart om kvalitetsledelse, 9001(2008) på en række fagområder.
Vi arbejder desuden med et fælles afsæt i kerneopgaven formuleret som: ”At borgere, virksomheder og turister oplever, at de er oplyste, guidet og inddraget, så vi i fællesskab tager ansvar for det fysiske miljø”.

Vi tilbyder
- en udfordrende stilling på fuld tid i et dynamisk og udviklende fagligt miljø
- et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø
- mere end 35 gode kollegaer i fagcentret fordelt på fem faglige teams
- delegering af ansvar og frihed til at planlægge og løse egne opgaver
- et stort fagligt engagement blandt kolleger med gode muligheder for sparring
- flekstid og muligheder for efteruddannelse.

Ansøgningsfrist og procedure
Send din ansøgning samt CV senest den 2. juli 2017. Øvrige relevante dokumenter, som eksamensbeviser eller lignende, skal du først medbringe ved en eventuel ansættelsessamtale. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 10. juli 2017.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fag- og personaleleder Lars Jespersen på telefon 59 66 60 59/20 12 22 51 eller til naturforvalter Peter Hagdrup, på telefon 59 66 60 44.

Mere information
Arbejdsadressen er Nyvej 22 i Højby på Odsherred Kommunes rådhus. Det tager ca. 45 min i bil fra Roskilde, da vi har solen i ryggen og meget lidt trafik i retning mod Højby. Flere fra centret bor også i Københavnsområdet og benytter mulighederne for at køre sammen og skiftes til at være chauffør.

Odsherred er også et godt sted at bo. Vi har både parcelhuse til fornuftige priser, landejendomme med plads til hobbylandbrug og rig mulighed for at bo i et fællesskab med andre.

Har du familien med, har vi skoler i dit nærområde, skønne daginstitutioner, og så hjælper vi også din partner med at søge job.

Hvis du får jobbet, tilbyder vi dig et møde med vores bosætningsteam for at drøfte mulighederne.

Du kan læse mere om Odsherred Kommune på www.odsherred.dk

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst Lars Jespersen
Fag- og personaleleder

Ansøgningsfrist:
2. juli 2017, kl.: 00:00


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 02.07.2017

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Østsjælland
Arkitektur, Kunst & Design
Landbrug & Natur
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arkitektur & Design
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Teknik


Opslag oprettet d. 12.06.2017, sidst opdateret d. 12.06.2017




Odsherred Kommune - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Branche

Kommuner

Kommunerne er meget forskellige, men løser alle offentlige serviceopgaver inden for skole, ældrepleje, sundhed, veje og anlæg, kultur og anden borgerservice.

Logo: Odsherred Kommune
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.odsherred.dk

Odsherred Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://ruc.jobbank.dk/job/1019336/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT