Studiemiljøtutorer til HumBach på Roskilde Universitet

Roskilde Universitet (RUC)

Studiejob
Storkøbenhavn

Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab søger

6 studiemiljøtutorer

Vil du være guide til det gode studieliv og bidrage til at styrke studiemiljøet?

Så er det måske dig vi søger til én af vores seks stillinger som studiemiljøtutor. Du skal understøtte det gode studiemiljø på HumBach og HIB/Global Humanities uddannelser i samarbejde med især uddannelseskoordinator for studiemiljø og huskoordinatorerne.

Om stillingen
Vi søger seks HUM-studerende, som vil være med til at styrke holdenes sammenhængskraft, den sociale ramme og det faglige miljø. Du vil derfor primært skulle arbejde med følgende opgaver:

• Støtte medstuderende i at få koordineret møder mellem fagudvalg og huskoordinator, husmøder mm.
• Facilitere og understøtte husenes egne ideer til styrkelse af studiemiljøet.
• Motivere og tage initiativ til workshops, events og andet.
• Støtte nye medstuderende i at blive aktive i nye og/eller etablerede sociale tilbud på IKH og RUC fx cafeerne, udvalg, sportsklub mv.
• Sikre kommunikationen af events og faglige arrangementer.
• Være i dialog med uddannelseskoordinator for studiemiljø om hvordan studerendes informationsbehov bedst muligt dækkes.
• Sikre godt fysisk miljø, der gør det attraktivt og nemt at studere på IKH/HumBach.
• Arbejde med bygningernes brugere om fælles forståelse og ansvar for det gode fysiske miljø, herunder sikre ryddelige bygninger, der giver studerende lyst til at være og udfolde sig i dem.
• Deltage i dataindsamling og analyse til fx studiemiljøundersøgelser.
• Henvise til RUC’s Student Hub når medstuderende har brug for studievejledning og har spørgsmål vedr. eksamen, tilmeldinger, SU, udveksling/merit, orlov m.v.

Som studiemiljøtutor får du base enten hos HAB eller HIB/Global Humanities, men du skal også samarbejde på tværs af instituttet med uddannelseskoordinatorer, huskoordinatorer, fagudvalg, festudvalg, studieledere og andre. Du tilrettelægger arbejdet sammen med instituttets uddannelseskoordinator for studiemiljø Annette Schlichting, og dine daglige primære kontaktflader er de studerende og huskoordinatorerne.

Der vil være en obligatorisk introduktion og oplæring til jobbet.

Om dig
Du er studerende, fx på HAB eller HIB/Global Humanities.

Som person er du motiverende, vedholdende og løsningsfokuseret. Derudover lægger vi særligt vægt på, at du:
• er engageret på din uddannelse og har lyst til at bruge det engagement til at inspirere og involvere Hum-Bachs studerende,
• har lyst til at udvikle et godt studiemiljø og kan tage initiativ,
• er struktureret og fokuserer på at gøre opgaverne færdig,
• er en stærk formidler på flere platforme – også på engelsk,
• er god til at lytte og forstå - og kan arbejde med mange forskellige interessenter.

Vi ser gerne, at du har erfaring med frivilligt arbejde på RUC eller andre steder. Kendskab til RUCs organisation og forskellige kommunikationsplatforme som Moodle, Kursus.ruc.dk og Intra ser vi også positivt på.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i et overskueligt uddannelsesmiljø. Jobbet indeholder stor frihed og plads til dine mange ideer og initiativer.

Ansættelsesvilkår
Som studiemiljøtutor er du ansat på individuelle vilkår. Ansættelsen er varig, dog er den betinget af, at du er aktivt studerende. Du refererer til sekretariatsleder Kirsten Høffding. Arbejdstiden er gennemsnitligt 7 timer om ugen. Vi kan i et vis omfang tilrettelægge arbejdet under hensyn til dine eksaminer.
Vi ser gerne, at du kan begynde hos os medio august.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt studiemiljøkoordinator Annette Schlichting på (+45) 4674-3133 eller Studieleder Niels Møller Nielsen på (+45) 4674-2382.

Er du klar til at blive studiemiljøtutor og styrke studiemiljøet på IKH?
Send en motiveret ansøgning med CV samt kopi af relevante eksamenspapirer til .
Send ansøgningen som én samlet pdf‐fil. Husk at oplyse dit mobilnummer.

Ansøgningsfristen er fredag den 30. juni 2017. Vi forventer at afholde samtaler i starten af juli.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Roskilde Universitet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Studierelevans
Opbygning af interpersonelle kompetencer samt læring i ledelse af frivillige og indgående kendskab til uddannelsen.


Ansøgningsfrist d. 30.06.2017

Studiejob
Storkøbenhavn
Humaniora
Undervisning


Opslag oprettet d. 15.06.2017, sidst opdateret d. 15.06.2017




Roskilde Universitet (RUC) - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Roskilde Universitet (RUC)
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
http://www.ruc.dk

Roskilde Universitet (RUC) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://ruc.jobbank.dk/job/1021035/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT