Laborantpraktikanter i sektion for Mikrobiologi og Fermentering

Københavns Universitet (KU)

Ph.d. & forskning
Praktikplads
Storkøbenhavn
Vestjylland
Øresundsregionen

Københavns Universitet, Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), søger 4 laborantpraktikanter med ansættelse i 1 år fra 1. februar 2018. Stillingerne er på fuld tid.

Du tilbydes en uddannelse i et spændende, kreativt og attraktivt forsknings- og undervisningsmiljø inden for levnedsmiddelområdet. Institut for Fødevarevidenskab ligger centralt på Frederiksberg (København) i en nyere bygning med gode laboratoriefaciliteter.

Uddannelsen vil foregå i et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø, hvor praktikanterne vil blive tilknyttet forskellige forskningsprojekter. Arbejdssproget vil veksle mellem dansk og engelsk. Uddannelsen tager sigte på at praktikanterne oparbejder egen sikkerhed og selvstændighed i laboratoriearbejdet.

Praktikantstillingerne er placeret ved Sektion for Mikrobiologi og Fermentering, som udfører forskning inden for fødevarefermentering og funktionalitet af starterkulturer, konservering og fordærv af fødevarer herunder biokontrol, mikrobiel fødevaresikkerhed og hygiejne, tarmflora og probiotika i mennesker og dyr, samt mikrobiologisk kvalitetssikring.

Forskningen omfatter grundforskning og anvendt forskning fra det molekylære niveau, over enkeltceller og komplekse mikrobielle samfund og helt til det operationelle fødevareproduktionsniveau. Vi undersøger fødevarebårne bakterier, gær, skimmelsvampe og fager, samt deres interaktion med fødevarer, processer, udstyrsoverflader og gastrointestinale miljøer.

Praktikanterne vil være med i afdelingens forskellige forskningsprojekter, og desuden bistå ved afvikling af øvelseskurser for studerende. Desuden vil praktikanterne deltage i alment laboratoriearbejde med blandt andet fremstilling af reagenser og specialbuffere, titrering, pH-målinger, ekstraktion, prøvebehandling, protokollering, dokumentation, resultatbehandling og laboratoriesikkerhed.

Laborantpraktikanterne vil blive tilknyttet faste laboranter i gruppen og mulige arbejdsopgaver er beskrevet i detaljer nedenfor:

Praktikanterne vil blive tilknyttet forskningsprojekter omhandlende mikrobiel økologi i komplekse miljøer (fødevarer, fermenteringsprocesser og mave-tarm-kanalen) Projekterne omfatter et eller flere aspekter af relevans for bakteriofager (bakterievirus), bakteriofagresistens, bacteriociner (antimikrobielle peptider), molekylær typning (identifikation og taxonomi af mælkesyrebakterier og gær samt medfølgeflora), patogener/mikrobiel fødevaresikkerhed, dyrkningsuafhængig karakterisering af komplekse mikrobielle miljøer vha. high throughput sekventering og genekspression (herunder stress- og virulensgener).

Gennem arbejdet vil praktikanten opnå færdigheder inden for såvel klassiske mikrobiologiske teknikker samt lære at håndtere moderne molekylærbiologiske metoder. Der vil blive lagt stor vægt på, at praktikanten formår selvstændigt at tilrettelægge og planlægge sit arbejde samt evner at vurdere egne resultater og formidle disse videre i en brugbar form. Praktikanten vil i det daglige blive tilknyttet afdelingens øvrige laborantgruppe.

Kontaktperson: Laborant Basheer Aideh, tlf. 3533 6722, e-mail

Vi tilbyder en grundig, alsidig og spændende uddannelse der sikrer praktikanten stor selvstændig kompetence. Samarbejdsevner, hjælpsomhed og godt humør er en klar fordel.

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingerne besættes i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO) samt organisationsaftale for laboranter indgået mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgning mv.:
Der vil ikke blive udsendt kvittering for modtagelse af ansøgning.

Det påregnes at afholde ansættelsessamtaler i uge 37-38.

Send din ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk ved at klikke på ’Send ansøgning’ neden for. Vi skal have modtaget din ansøgning senest 25. august 2017. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

SØG STILLINGEN


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.08.2017

Ph.d. & forskning
Praktikplads
Storkøbenhavn
Vestjylland
Øresundsregionen
Fødevarer & Veterinær
Kemi, Biotek & Materialer
Naturvidenskab
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Naturvidenskab


Opslag oprettet d. 19.06.2017, sidst opdateret d. 19.06.2017




Københavns Universitet (KU) - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
København, fordelt på 4 campusområder
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Københavns Universitet (KU)
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Sidste nyt
Loading...
Nyeste tweets
Henter tweets...
Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.ku.dk

Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://ruc.jobbank.dk/job/1022284/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT