Hvordan udvikler, planlægger og afvikler man den bedste konference?

Reality Bites

Hvordan udvikler, planlægger og afvikler man den bedste konference for studerende og ansatte på RUC med en vision om et bæredygtigt koncept og inddragelse af alle deltagere til konferencen?

Vær med til at skabe den fedeste konference for studerende, forskere og ansatte på RUC den 4. april 2017. Temaet er uddannelses- og præstationskapløbet i universitetsverdenen og i nutidens samfund.

Mulige fokusområder:
- Fokus på strategisk kommunikationsplanlægning og afvikling af en kommunikationsplan.
- Udvikling af det visuelle udtryk: Hvordan skaber man et sammenhængende visuelt udtryk til konferencen, som hænger sammen med Reality Bites nuværende visuelle identitet?
- Udvikling og afprøvning af forskellige måder at kommunikere og skabe opmærksomhed omkring en konference.
- Fokus på brugerinddragelse: Hvordan er det muligt at inddrage konferencedeltagerne
– både under selve konferencen men også i processen før (og eventuelt efter)?
- Dette års konference har et særligt fokus på bæredygtighed: Hvordan kan dette inddrages i en kommunikationsstrategi?

De ovenstående punkter kan ses som inspiration til mulige fokusområder, og vi er meget åbne over for andre spændende problemstillinger.

Reality Bites er en studenterdrevet frivillig organisation, der siden 2010 har afholdt arrangementer og konferencer med udgangspunkt i relevante temaer og emner for RUC-studerende. Meningen med konferencen er at inspirere studerende til at reflektere over deres (studie)liv.

For os er det alfa omega at blive tankevækkende inspireret på vores vej gennem studiet – helst hele tiden og helst fra mange forskellige vinkler.

Dét har vi oplevet, at andre studerende faktisk også gerne vil. Derfor arbejder vi for at skabe universer, hvor studerende kan blive inspireret til at reflektere og forhåbentlig få mod og lyst til at handle.

Det gør vi gennem en fed, inspirerende – og ikke mindst gratis – inspirationskonference for studerende, og det bliver til virkelighed hvert år med hjælp fra frivillige, sponsorer og speakere, som donerer tid, penge eller andre ressourcer til formålet.

Vi tilbyder en mulighed for at have fokus på noget specifikt, hvor I får meget indflydelse og frihed til at afprøve forskellige elementer i praksis. I får mulighed for at være med i hele processen fra konceptudvikling, planlægning, afvikling til evaluering af konferencen. Da konferencen bliver afholdt den 4. april, har I rig mulighed for at indsamle empiri fra start til slut, som I kan anvende i projektet.

Vi tilbyder jer en fast kontaktperson, og derudover har I mulighed for at deltage i alle planlægningsmøder sammen med resten af teamet bag konferencen. Det er altid vores ønske at skabe verdens bedste oplevelse, når studerende kommer til en Reality Bites konference, og vi er meget åbne over for at afprøve nye, spændende tiltag og elementer - alt afhængigt af, hvad I ønsker at have fokus på. Vi er interesserede i at videreudvikle i tæt samarbejde med en eller flere projektgrupper.


Løbende ansøgningsfrist

Studieprojekt/speciale
Ingen angivet
Humaniora
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Ingen angivet


Opslag oprettet d. 10.02.2017, sidst opdateret d. 10.02.2017




Studie- og Karrierevejledningen – RUC - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
https://www.ruc.dk/uddannelse/studie-og-karrierevejledning-paa-ruc/

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://ruc.jobbank.dk/job/966678/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)