Hvordan får KF mest muligt ud af deres intranet (Xtra) som kommunikations- og informationskanal til

Købstædernes Forsikring

Studieprojekt/speciale

Uddybende beskrivelse af problemstillingen

Købstædernes Forsikring er en mellemstor virksomhed med godt 200 ansatte. Virksomheden har oplevet en markant vækst både i portefølje, omsætning og i antal medarbejdere inden for de sidste 3 år. Virksomheden har en meget flad organisationsstruktur, og er kendetegnet ved meget korte kommando- og beslutningsveje. Den befinder sig på et marked, som er præget af store forandringer med øget krav til digitalisering, kundefokus og servicekultur. Virksomheden skal konstant tilpasse produkter og ydelser, som kræver hurtige beslutninger, løbende omstillinger og øget behov for kommunikation.

Virksomhedens intranet – Xtra - benyttes til: Information om nye eller ændrede produkter og vilkår, som er essentiel viden for alle med kundekontakt – til FAV håndbog (Forretningsgange, Arbejdsgange og Værktøjer) – til information om opdateringer, funktionalitet, nyheder og udfordringer med KF’s forsikrings og skadehåndteringssystem – til alle informationer til og om medarbejdere – til generelle nyheder fra ledelse og marked etc.

Der er ingen overordnet ”ejer” af Xtra, men udvalgte medarbejdere som er ”superbrugere” – dvs. som kan lægge indhold på Xtra og fjerne indhold fra Xtra. Der er ingen ”politik” for, opdatering og sletning af indhold og strukturen og opbygningen er udviklet over tid uden noget defineret formål eller uden nogen helt klar linje.

Købstædernes Forsikring vil derfor gerne indlede et samarbejde med RUC studerende på Kommunikation, som skal hjælpe os med at få større viden om hvordan vi kan strukturere, målrette og designe og vedligeholde KF’s intranet (Xtra) til at blive den primære kanal for intern kommunikation og information til medarbejderne.

Beskrivelse af Virksomheden

Købstædernes Forsikring er Danmarks ældste forsikringsselskab. Den største kvalitet ved at være Danmarks ældste forsikringsselskab er, at vi har vist, at vi kan drive en sund forretning og udvikle de forsikringer, der er brug for.

Vi er ikke ejet af en fond eller aktionærer, men af kunderne. Derfor har vi konkurrencedygtige priser og service. Vi skal ikke udbetale store overskud til aktionærerne hvert år, men kan lægge til side til dårlige tider, og på den måde hele tiden yde vores kunder tryghed og sikkerhed.

Sker der ska­der, er det vores opgave at gøre ska­den god igen hurtigt, enkelt og kundevenligt. Kun ved at være nysgerrige og vidende om de be­hov danskerne har og udvikle forsikrin­ger, der beskytter dem bedst muligt, bli­ver man Danmarks ældste forsikrings­selskab.

Der er ca 200 ansatte i Købstædernes Forsikring. Vores hovedkontor ligger i København, og vi har regionskontorer i Aarhus, Aalborg, Odense og Næstved. Derudover har vi en del medarbejdere (fortrinsvis salg) som har hjemmekontor.

Vores vision

Vi vil være det foretrukne valg for dig, der ønsker, at dit forsikringsselskab skal være tæt på. Vi vil være kendt for nærvær og indlevelse i vores rådgivning og service både før og efter en skade.

Vores mission

Det er vores opgave at forsikre det liv, du vælger at leve.

Vi er med dig, når det gælder, så du kan leve et liv med færre bekymringer.

Vores værdier

Med nærvær, engagement og handlekraft går vi lidt længere end andre forsikringsselskaber, for at du kan leve så ubekymret som muligt.

Ønsker til samarbejdsform

Købstædernes Forsikring ser gerne at de/den studerende har mulighed for at løse opgaven i virksomheden i tæt dialog med udvalgte medarbejdere.


Løbende ansøgningsfrist

Studieprojekt/speciale
Ingen angivet
Sprog, Media & Kommunikation
Kommunikation & Media
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 22.03.2017, sidst opdateret d. 16.08.2017




Studie- og Karrierevejledningen – RUC - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Studie- og Karrierevejledningen – RUC
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
https://www.ruc.dk/uddannelse/studie-og-karrierevejledning-paa-ruc/

Studie- og Karrierevejledningen – RUC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://ruc.jobbank.dk/job/982851/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT