Studieprojekt om Landdistriktsvækstpilotordningen

Studie- og Karrierevejledningen – RUC

Studieprojekt/speciale

Vi søger en - eller en mindre gruppe af - studerende på kandidatdelen af et samfundsvidenskabeligt studie, der interesserer sig for vækst i virksomheder, og ønsker at skrive casebaseret studieopgave eller speciale, der belyser en eller flere problemstillinger omkring ansættelse af højtuddannede i SMV’er i landdistrikter.

Landdistriktsvækstpiloter er personer med en videregående uddannelse, der ansættes med et tilskud fra Innovationsfonden, til at gennemføre et udviklingsprojekt på et eller to år, i en virksomhed beliggende i en landdistriktskommune. Der er uddelt bevillinger til puljen i 2016 og 2017, i alt er der bevilliget 68 projekter. Der er også afsat en pulje i 2018 og 2019.

I Innovationsfonden indsamler og formidler vi en række data om ordningen, men da vi oplever stor interesse for ordningen fra pressen og faglige organisationer, ønsker vi en mere dybdegående belysning af de erfaringer virksomheder og landdistriktsvækstpiloter gør sig, særligt i opstarten af projektet. En mere præcis problemstilling vælges af den studerende i samråd med os, afhængig af fagområde og interesse og gerne på baggrund af større viden om ordningen.

Vi tilbyder adgang til data om ordningen, hjælp til at aftale interviews med virksomheder og sparring omkring projektet. Efter nærmere aftalte rammer, vil vi også have mulighed for at dække alle eller dele af transportomkostningerne i forbindelse med interviews.

Kan du/i se et interessant studieprojekt i ovenstående og vil du/i tidsmæssigt kunne arbejde med projektet fra nu og/eller i efterårssemestret 2017?

Er du indstillet på, at dele af det materiale du modtager skal behandles fortroligt og at data fra interviews skal deles med os?

Så skriv en kort mail om potentielt emnefelt samt en kort beskrivelse af din faglige baggrund.

Mere information

Læs mere om Innovationsfonden og Landdistriktsvækstpilotordningen på www.innovationsfonden.dk.


Løbende ansøgningsfrist

Studieprojekt/speciale
Ingen angivet
Samfundsvidenskab
Forskning & Udvikling


Opslag oprettet d. 01.05.2017, sidst opdateret d. 01.05.2017




Studie- og Karrierevejledningen – RUC - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Studie- og Karrierevejledningen – RUC
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
https://www.ruc.dk/uddannelse/studie-og-karrierevejledning-paa-ruc/

Studie- og Karrierevejledningen – RUC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://ruc.jobbank.dk/job/998593/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT