Har du lyst til at være en del af et team med faglig kompetente pædagoger og medhjælpere? Så er det nu, du skal slå til.
Om jobbet:
Hos os arbejder vi i et team omkring vores 24 vuggestuebørn. Vores daglige aktiviteter, ture og samling samt fri leg foregår i små grupper på tværs af stuerne. Vi oplever, at denne måde at strukturere os på giver os tid til nærvær og omsorg til det enkelte barn. Til spisning er børnene delt i to faste spisegrupper.
Udover dig, er der ansat fire pædagoger (to af pædagogerne deler en stilling) og 3,5 medhjælpere.
Du vil blive kontaktpædagog på nogle af børnene, og vil også skulle stå for udarbejdelse af bl.a. Samspil, handleplaner samt varetage forældresamtaler.
Vi ønsker, at du er med til at vedligeholde vores gode kultur og læringsmiljøer, men der vil også være rig mulighed for at sætte dit eget præg på dagligdagen og læringsmiljøerne. Vi arbejder ikke med ”sådan plejer vi at gøre”, men er åbne for nye ideer og tiltag.
Vi kan ikke altid garantere en forudsigelig hverdag, men vi kan garantere et job med dejlige børn og voksne omkring dig.
Din profil:
Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om et vikariat frem til 1. august 2025. Der kan blive mulighed for fastansættelse, evt. på et lavere timeantal. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere:
For yderligere informationer, eller en rundvisning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hildur Lauge Sørensen på 24 65 72 75. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Ansøgning:
Antal ledige stillinger: 1
Ugentligt timeantal 32-37 timer
Ansøgningsfrist: mandag 20.maj 2024
Tiltrædelse: 1. juli 2024
Vi kalder løbende til samtaler.
Om os:
Børnesnak er en integreret institution og er en afdeling i Brabrandsøens Dagtilbud. Vi er normeret til 64 børn. Vi er placeret tæt på Naturcenteret Sølyst, som vi er flittige brugere af. Vi har også en lille nærliggende skov med en sø, hvor vi tit lægger vejen forbi. Vi har et godt ry i lokalområdet, og medarbejderne er engagerede, ambitiøse og faglige. I Børnesnak vil vi bl.a. gerne kendes for vores fokus på nærvær, vores faglighed, på udeliv samt på krop og bevægelse. Og så synes vi, at det skal være sjovt for både børn og voksne at komme i vuggestue, børnehave og på arbejde hver dag.
Vi har fokus på at skabe gode rammer for børnenes læring, leg og udvikling i samarbejde med deres forældre.
Vi er ofte i proces omkring at videreudvikle og forfine vores pædagogiske tilgang og læringsmiljøer, fordi vi tror på at små justeringer i tilgange og praksis, har stor betydning for den kvalitet vi kan tilbyde børn og forældre.
I april 2023 flyttede vi i nye lokaler, hvor vi bl.a. har to fællesrum, motorikrum, værksted med tilhørende udendørs kreagård. Det er et hus med masser af plads og lys, lækkert inventar og en dejlig stor naturlegeplads med en lille skov.
Arbejdssted: Børnesnak, Louisevej 37, 8220 Brabrand