Studieadministrativ medarbejder

Roskilde Universitet (RUC)

Fuldtidsjob
Østsjælland

Studieadministrativ medarbejder søges til Uddannelse & Studerende, Roskilde Universitet Studieadministrationen på RUC søger en dygtig kollega.

Uddannelse & Studerende blev dannet 1.10 2016 efter den største administrative reform i RUC’s historie. Dannelsen har bl.a. betydet en samling af størstedelen af de administrative funktioner – herunder de studieadministrative – i RUC Administration. Uddannelse & Studerende består af 6 enheder, hvor der arbejdes på tværs om at sætte den studerende i centrum.

Du vil blive en del af fællesadministrationen (Uddannelse & Studerende), i enheden: Uddannelsesplanlægning & Studieadministration hvor stillingen er opslået.

Du skal motiveres af at arbejde i en forandringspræget organisation, hvor der er fokus på med-inddragelse i den konkrete opgavevaretagelse – sammen med enhedens øvrige kolleger.

Du vil til daglig få en stor kontaktflade med bl.a. undervisere, eksterne censorer samt andre kolleger i organisationen. Du kommer konkret til at få ansvaret for planlægning af- og afholdelse af kursus- og projekteksamener på en eller flere bachelor- eller kandidatuddannelser. Eksamenerne afholdes typisk i månederne maj-august og december-februar, mens planlægningen af eksamen foregår jævnt fordelt over året.

Du vil ligeledes få en vigtig supportfunktion i relation til specifikke systemer, som ligeledes indbefatter en tværgående funktion i relation til enhedens øvrige teams.

De primære arbejdsopgaver vil være:
- Kursus- og projekteksamensplanlægning, herunder censorkontakt
- Supportfunktion i relation til forskellige studieadministrative systemer
- Besvarelse af daglige henvendelser fra studerende og undervisere (mundtligt såvel skriftligt)
- Legalitetskontrol af kursusbeskrivelser
- Oprettelse- og udbud af tilmeldingsblanketter i det studieadministrative system (STADS)
- Regeltjek af de studerende eksamensgrundlag, herunder tilmeldinger
- Administrativ sagsbehandling af ansøgninger fra studerende.

Som person forestiller vi os, at du:
- Er er systematisk i din opgavevaretagelse, serviceorienteret og kan levere resultater af høj kvalitet
- Har evnen til at prioritere mellem mange opgaver med faste og varierende deadlines – også når der er travlt
- Er i stand til at sætte dig ind i og forstå givne regler på uddannelsesområdet
- Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Er positiv og udadvendt i din tilgang til dit arbejde og dine kolleger
- Motiveres af at arbejde i en politisk præget organisation
- Har gode kommunikative evner og har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

Faglige kvalifikationer:
Vi lægger vægt på, at du har en grundlæggende kontoruddannelse eller erfaring i administration, gerne fra en uddannelsesinstitution og gerne inden for uddannelsesområdet. Da størstedelen af dine arbejdsopgaver vil foregå i forskellige systemer, er det en forudsætning, at du som minimum kan benytte Office pakken i din konkrete opgaveløsning.

I Uddannelse & Studerende lægger vi vægt på et godt samarbejde, kvalitet i arbejdet og plads til både idéer, holdninger og humor. Vi er en familievenlig arbejdsplads, med blandt andet flekstidsordning. Uddannelse & Studerende arbejder tæt med den øvrige administration samt institutter, uddannelser og fag på RUC.

Mere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til souschef Maria Søndergaard tlf.; 4674 3443/ 20653901, mail; maloso@ruc.dk Du kan læse mere om universitetet på www.ruc.dk.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst for kontorfunktionærer (HK) i statens tjeneste. Der er tale om en stilling på fuldtid 37 timer/uge og gerne med ansættelse snarest muligt.

Ansøgning:
For at søge stillingen: Gå ind på RUC’s hjemmeside (https://ruc.dk/administrativ-ogeller-teknisk-stilling). Klik på knappen ”Søg stilling her” under stillingsopslaget.

Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Eksamensbeviser

Ansøgningsfristen er 24. januar 2018.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.

Roskilde Universitet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Roskilde Universitet
Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vi dyrker projekt- og problemorienteret tilgang til vidensudvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at læse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og vidensdeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.


Ansøg inden 3 dage (24.01.2018)

Fuldtidsjob
Østsjælland
Administration
Samfundsvidenskab
Administration
Undervisning



Roskilde Universitet (RUC) - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Roskilde Universitet (RUC)
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.ruc.dk

Roskilde Universitet (RUC) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1110568/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT