Medarbejdere til finanslovsarbejde og mål- og resultatstyring i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

SKAT

Fuldtidsjob
Fyn
Nordjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du være med til at opbygge et nyt økonomikontor i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse. Vi søger medarbejdere til vores team for budget og finanslov og team for strategi, governance og risiko, der vil skulle varetage den overordnende økonomi- og virksomhedsstyring af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Om stillingerne i Økonomikontoret
Vi er i gang med at opbygge et nyt økonomikontor i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse. I den sammenhæng søger vi medarbejdere til et nyetableret team for budget og finanslov, der vil skulle varetage den overordnede styring af styrelsens drifts- og projektstyringsøkonomi.

Teamets hovedopgaver er at:

  • Koordinere og udarbejde bidrag til finanslovsprocessen
  • Styre drifts- og projektøkonomien i forhold til afsatte bevillinger og råderum
  • Udarbejde aktstykker
  • Udarbejde beslutningsoplæg og håndtere bevillingssager
  • Vurdere administrative konsekvenser ved lovforslag

Til bemanding af teamet søger vi både nyuddannede og erfarne medarbejdere med indgående kendskab til finanslovsarbejde og statslig økonomistyring, der vil kunne være med til at sætte retning for teamets arbejde.

Vi søger desuden medarbejdere til vores team for strategi, governance og risiko, der vil skulle varetage den strategiske styring og risikostyringen i styrelsen.

Teamets hovedopgaver er at:

  • Bidrage til at fastsætte, følge op på og afrapportere på mål- og resultatkrav samt KPI’er
  • Udarbejde ledelsesinformation
  • Risikostyring
  • Regnskabskoordinatorfunktion

Konkret søger vi medarbejdere til at varetage arbejdet med mål- og resultatstyring og udarbejde ledelsesinformation til at understøtte ledelseslagene i styrelsen. Det er en fordel, hvis du har erfaring med området. Nyuddannede med interesse for området kan dog også komme i betragtning.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse - f.eks. cand. polit., cand.scient.pol. eller lignende - med en stærk faglig profil.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er analytisk stærk og har evnen til både at bevare overblikket og grave dig ned i detaljerne
  • Har politisk tæft og kan formulere dig kort og præcist
  • Hurtigt er i stand til at gennemskue komplekse problemstillinger og kan træffe beslutninger og skabe holdbare resultater
  • Evner at håndtere mange aktører med interessenter, der til tider konflikter
  • Har gode samarbejdsevner og evner til at opbygge netværk

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest torsdag den 25. januar 2017. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Kim Bloch på tlf. nr. 4186 5913. Der vil blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren. Samtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil indtil videre være Østbanegade 123, 2100 København Ø. På sigt vil arbejdsstedet skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.fra1til7.dk.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.


Løbende ansøgningsfrist

Fuldtidsjob
Fyn
Nordjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



SKAT - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1111274/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT