Studentermedhjælp til International Uddannelse

Roskilde Universitet (RUC)

Studiejob
Østsjælland

Studentermedhjælper til International Uddannelse og Mobilitet
International Uddannelse og Mobilitet på RUC søger pr. 1. februar 2018 eller snarest derefter en studentermedhjælper til varetagelse af administrative opgaver. Stillingen er fastsat til 12 timer om ugen.

Opgaver:
Som studentermedhjælper vil dine opgaver være relateret til den praktiske varetagelse af RUC’s ind- og udgående studentermobilitet. Konkret skal vores nye studentermedhjælper:

* Bistå teamet med diverse driftsopgaver i forbindelse med ind- og udgående mobilitet
* Udsende breve og materiale til partnerinstitutioner
* Være tovholder på det informationsmøde for studerende om udveksling og bistå med hjælp ved øvrige arrangementer for studerende og gæster
* Vedligeholde teamets intranetsider om udveksling på dansk og engelsk
* Vedligeholde teamets netværkslister og aftaleoversigter for udveksling, samt information fra partneruniversiteter.

International Uddannelse og Mobilitet (RIUM) International Uddannelse og Mobilitet er en enhed under Uddannelse og Studerende i RUC Administration. Vores hovedopgave er at styrke og koordinere RUC’s samlede internationaliseringsindsats gennem understøttelse, udvikling og kvalitetssikring af institutternes internationaliseringsaktiviteter på uddannelsesområdet. Derudover varetager vi en lang række udviklings- og driftsopgaver på internationaliseringsområdet. Dette især i relation til optagelse af udenlandske studerende på udveksling eller hele uddannelser, samt administration og koordinering af studenterudvekslingsprogrammerne Erasmus+ og Nordlys, og RUC’s oversøiske udvekslingsaftaler. Ligeledes yder vi bistand i form af bl.a. boligadministration, mentorordning, vejledning om studieophold i udlandet og modtagelses-/velkomstprogrammer.

Vi forventer:
* At du har interesse for, og gerne erfaring med, det internationale område, f.eks. gennem udvekslingsophold
* At du har stærke mundtlige og skriftlige dansk- og engelskkundskaber
* At du har gode IT-kundskaber, gerne med kendskab til vedligeholdelse af hjemmesider
* At du har evne at sætte dig ind i nye systemer og gerne kendskab til Access og Excel
* At du er organiseret, kan arbejde systematisk og går op i detaljen.

Vi tilbyder:
* Et job med ansvar for egne arbejdsopgaver
* Et job i en spændende enhed i udvikling
* Fleksible arbejdstider med hensyntagen til eksamensperioder
* Et studierelevant job, hvor du vil få erfaring med at indgå i en administrativ enhed med fokus på brug af sproglige, interkulturelle og kommunikative kompetencer.

Mere information:
Hvis du har spørgsmål skal du være velkommen til at kontakte Helle Rod Søgaard på mail: hgaard@ruc.dk

Ansættelsesvilkår:
Du bliver ansat i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og HK/stat. Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse. Arbejdstiden er gennemsnitlig 12 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt under hensyn til din undervisning og eksamener. Vi ser gerne, at du kan tiltræde 1. februar 2018. Stillingen er tidsbegrænset indtil 31. januar 2019 med mulighed for forlængelse.

Ansøgning:
For at søge om stillingen: gå ind på RUC’s hjemmeside under ”Ledige stillinger”. Klik på knappen ”Søg stilling her”.

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV med dokumentation for uddannelse.

Ansøgningsfristen er den 28. januar 2018, og ansættelsessamtaler afholdes den 31. januar 2018 eller 1. februar 2018.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.

Roskilde Universitet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Roskilde Universitet
Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vi dyrker projekt- og problemorienteret tilgang til vidensudvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at læse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og vidensdeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.


Ansøgningsfrist d. 28.01.2018

Studiejob
Østsjælland
Administration
Administration
Internet & Multimedia
Undervisning



Roskilde Universitet (RUC) - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Roskilde Universitet (RUC)
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.ruc.dk

Roskilde Universitet (RUC) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1111968/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT