Den kommende Vurderingsstyrelse søger medarbejdere til ny it-koordinationsfunktion

SKAT

Fuldtidsjob
Midtjylland
Nordjylland
Sydsjælland & Øer
Østsjælland

Har du stærke kompetencer indenfor it-drift, leverandørstyring og etablering af it-kontrakter, så er det måske dig, vi har brug for. Du får en unik mulighed for at være med til at etablere en funktion i den kommende Vurderingsstyrelse og du får stor mulighed for at præge det kommende samarbejde med vores it-leverandører i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Vurderingsstyrelsen skal etablere sig som selvstændig styrelse pr. 1/7-2018, som en del af SKATs strategiske indsats for at forbedre og forny de offentlige ejendomsvurderinger. I tæt samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og med en komprimeret tidsplan er vi derfor i gang med at implementere og teste et nyudviklet ejendomsvurderingssystem, som skal være den centrale motor i fremtidens ejendomsvurderinger.

Vær med til systemimplementering og skab et professionelt samarbejde - om stillingen
Vi søger en eller flere medarbejdere, der med organisatorisk placering i kontoret for Økonomi og IT-koordination i den kommende Vurderingsstyrelse, sammen med to erfarne medarbejdere skal være med til at organisere enhedens etablering. Enheden skal varetage følgende ansvarsområder i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen:

  • organisere den nye it-enhed
  • udvikle og forme samarbejdsgrundlaget med styrelsens leverandører
  • etablere en teknisk implementeringsplan for det nye ejendomsvurderingssystem
  • identificere og validere et testforløb for implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem, der sikrer et transparent grundlag for ibrugtagningen af systemet
  • kvalitetstjekke det nye ejendomsvurderingssystem med henblik på sammenhæng mellem kravspecifikation og faktuelle leverancer
  • etablere driftsmodellen for styrelsens it-organisering, herunder planen for det eksterne it-samarbejde
  • udarbejde et kontraktgrundlag der sikrer funktionelle, valide og stærke SLA’er der underbygger et positivt samarbejde med styrelsens it-leverandører
  • sikre en systematisk drift, der håndterer hændelser, fejl og ændringsønsker
  • bidrage til løbende forbedring af processer, modeller roller, styring og grænseflader
  • medvirke til at etablere et systematisk arbejde der sikrer overholdelse af regler for sikkerhed og brug af styrelsens data, og varetage samarbejdet med eksterne myndigheder på området.

Vi forventer ikke, at du dækker alle de beskrevne ansvarsområder, men lægger vægt på, at du har:

  • stærke kompetencer på dele af de beskrevne områder og derfor selvstændigt vil kunne varetage etablering og driften af ansvarsområdet.
  • erfaring med it-supportarbejde og er teknisk velfunderet.
  • indsigt i ITSM og eksempelvis erfaring med at arbejde i ITIL
  • erfaring med at arbejde projektorienteret
  • kan arbejde i teamstrukturer og har gode evner til at samarbejde og finde praktiske løsninger.

Du kan have erhvervet dine kompetencer fra enten det private eller det offentlige, og din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig på kandidatniveau, hvor fokus har været it og projektledelse.

Ansøgning og kontakt
Send dit CV, eksamensbevis og gerne en ansøgning via linket ”søg stillingen”. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte kontorchef Hans Jølver Larsen på tlf. 72373570.

Vi indkalder løbende til samtale, så ansøg hellere i dag end i morgen. Ansøgningsfristen er den 28. januar 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din arbejdsplads er placeret i Ny Østergade 9, 4000 Roskilde.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest, og der kan indgå test i ansættelsesforløbet.

Om Vurderingsstyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Vurderingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at alle boligejere får en retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering. Styrelsen forventes bemandet med ca. 600-650 medarbejdere og får kontorer i Roskilde, Maribo, Haderslev, Herning og Aalborg. Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.fra1til7.dk.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 28.01.2018

Fuldtidsjob
Midtjylland
Nordjylland
Sydsjælland & Øer
Østsjælland
IT
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning



SKAT - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1112018/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT