Specialesamarbejde - Undersøgelse af stigende søgning til Privatskoler

Danmarks lærerforening

Studieprojekt/speciale

Skal du til at skrive dit speciale, og har du lyst til at foretage en undersøgelse af den stigende søgning til privatskoler?

Så er du måske den nye samarbejdspartner for Danmarks Lærerforening.

Flere vinkler er mulige alt efter interesse, studie eller fag. Specialet kan besvares med teoretiske, praktiske og/eller empiriske værktøjer, og kan eksempelvis tage udgangspunkt i et eller flere af følgende undersøgelsesspørgsmål:

  • Fra forældrenes perspektiv, hvad er det der gør, at de vælger privatskoler – både hvis de skifter fra folkeskole til privatskole, og hvis deres første valg er en privatskole? Undersøgelsen kan basere sig på kvalitative interviews med forældre til børn i privatskole, eller forældre som overvejer at skifte til privatskole.
  • Hvilke økonomiske og styringsmæssige forhold medvirker til, at privatskolerne er i stand til at tilbyde et skoletilbud, der er mere attraktivt for nogle forældre?

Projektsamarbejdet kan være relevant for eksempelvis pædagogik -, psykologi-, økonomi-, og samfundsvidenskabeligt studerende, alt efter hvilke(t) af de ovennævnte spørgsmål undersøgelsen tager afsæt i.

Undersøgelsen kan iværksættes, når rammerne er aftalt med kontaktpersonen for projektsamarbejdet, Cecilie Munkholm Dall.

Danmarks Lærerforening ønsker at bruge besvarelsen internt til at få en dybere viden om emnet, og evt. også eksternt. Der ønskes mulighed for at drøfte med den/de studerende hvorvidt den endelige rapport offentliggøres.

Vi tilbyder

  • To møder, hvor det første er et opstartsmøde
  • En fast kontaktperson
  • Faglig sparring
  • Adgang til data, eksempelvis hjælp med at etablere kontakt til interviewpersoner

Kort om Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening er en politisk uafhængig lærer- og underviserorganisation med godt 87.500 medlemmer. Danmarks Lærerforening varetager medlemmernes tjenstlige og økonomiske interesser blandt andet ved at påvirke den uddannelsespolitiske dagsorden. Samtidig arbejder vi med den pædagogiske udvikling ud fra et professionsperspektiv.

Bemærk venligst, at projektsamarbejdet ikke bliver aflønnet.

For udlevering af kontaktoplysninger kontakt:

Karriere@ruc.dk


Løbende ansøgningsfrist

Studieprojekt/speciale
Ingen angivet
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Økonomi & Revision
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund



Studie- og Karrierevejledningen – RUC - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Logo: Studie- og Karrierevejledningen – RUC
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ruc.dk/uddannelse/studie-og-karrierevejledning-paa-ruc/

Studie- og Karrierevejledningen – RUC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1152405/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT