Bevar tøjet - markedsanalyse

BEVAR

Studieprojekt/speciale
Storkøbenhavn
Østsjælland

Om virksomheden:

Bevar er en socialøkonomisk virksomhed, der holder til i Trekroner, Roskilde. Vores primære arbejdsområde omhandler at re-designe og genanvende 2. sorteringstekstiler, hovedsagligt denim jeans, så de kan komme tilbage til forbrugeren på en bæredygtig måde.

En af de problemstillinger vi også arbejder ud fra er, at tøjindustrien har et massivt spild af tøj og at forbrugerismen er enormt høj. Det er vores idealistiske vision, at kunne lave et koncept, der kan få flere tøjmærker til at sælge deres 2. sorteringstøj til BEVAR, så tøjet kan komme tilbage til forbrugeren igen, fremfor at det bliver sendt til forbrænding.

Beskrivelse af problemstillingen:

Vi har en udfordring i, at vi får så meget 2. sorteringstøj ind hvert kvartal, at vi ikke kan nå at re-designe det/give det nye egenskaber. Det hober sig derfor op på lageret og der står tøj for mange penge, som ikke bliver brugt.

Vores motivation er hovedsagligt overstående, men også at det for os ikke giver mening at klippe funktionelt og købsdygtigt tøj op, når det i stedet kan komme tilbage til borgerne til billige priser. Dermed også en reference til, at vi gerne vil gøre tøjet bæredygtigt og upcycle det.

Vores mission pt. er, at undersøge og teste forskellige tiltag, hvor vi på en bæredygtig, let, sjov, alternativ måde, kan få tøjet tilbage til borgerne. Vores tilgang er at vi gerne vil lave pop-up events/shops, hvor vi vil fange mænd i tyverne/trediverne (vi får hovedsagligt tøj til mænd) og give dem mulighed for at gøre et godt kup til billige priser. Hvis tøjet har en lille sy-fejl eller mangler en knap, så er intentionen at der skal sidde syersker til eventen, som kan lave tøjet. Hvis mændene synes det er sjovt at være med til at re-designe tøjet, er dette også muligt med en designer.

Eksempler på spørgsmål (endeligt fokus aftales mellem virksomhed og projektgruppe)

Vi åbner for forskellige indgangsvinkler til vores problemstilling, men her er nogle mulige forslag qua vores mission:

  • Gider målgruppen at købe 2. sorteringstøj?
  • Kan en pop-up virke i praksis, eller er målgruppen bundet til at shoppe i en fysisk butik eller over nettet?
  • Vil målgruppen gide at købe tøj der har fejl/mangler?
  • Vil målgruppen være interesseret i at vente på at tøjet bliver rettet?
  • Vil målgruppen være interesseret i at re-designe og lave unika?
  • Kræver det, at vi henvender os til kvinder, der i stedet kan lave et kup til deres mænd/venner?
  • Hvor vil det give mening for os at lave sådanne pop-up events?
  • Kan det betale sig, eller ligger der for stort et arbejde i det?
  • Hvilke steder vil det være interessent for os at teste af?
  • Hvis overstående er løst, hvordan skal en pop-up se ud og hvordan kan den brandes/markedsføres for at vække opsigt og tiltrække kunder?
  • Er der andre kreative løsninger der giver bedre mening at gå med ift. at få tøjet tilbage til forbrugeren?

Opslaget kan f.eks. være relevant for studerende på: HUM TEK, Performance Design eller Kommunikation

BEVAR er interesseret i at indgå samarbejde med flere grupper, så frem det bliver relevant.

For at få udleveret kontaktoplysninger, skriv til: karriere@ruc.dk


Ansøgningsfrist d. 01.03.2019

Studieprojekt/speciale
Storkøbenhavn
Østsjælland
Arkitektur, Kunst & Design
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Data & analyse
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



Studie- og Karrierevejledningen – RUC - hurtigt overblik


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Logo: Studie- og Karrierevejledningen – RUC
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ruc.dk/uddannelse/studie-og-karrierevejledning-paa-ruc/

Studie- og Karrierevejledningen – RUC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1155801/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT