Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab søger 2 studiemiljøtutorer

Roskilde Universitet (RUC)

Studiejob
Østsjælland

Vil du være guide til det gode studieliv og bidrage til at styrke studiemiljøet?

Så er det måske dig, vi søger til én af vores to ledige stillinger som studiemiljøtutor. Du skal understøtte det gode studiemiljø på HumBach i samarbejde med især studiemiljøkoordinatoren og huskoordinatorerne. Ansættelsen er varig, dog er den betinget af, at du er aktivt studerende

Om stillingen

Vi søger to HUM-studerende, som vil være med til at styrke holdenes sammenhængskraft, den sociale ramme og det faglige miljø. Du vil derfor primært skulle arbejde med følgende opgaver:

  • Støtte medstuderende i at få koordineret fagudvalgsmøder og i samarbejde med huskoordinator og fagudvalg arrangere husmøder mm.
  • Facilitere og understøtte husenes egne ideer til styrkelse af studiemiljøet.
  • Motivere og tage initiativ til workshops, events og andet.
  • Støtte nye medstuderende i at blive aktive i nye og/eller etablerede sociale tilbud på IKH og RUC, fx cafeer, udvalg, sportsklub mv.
  • Sikre kommunikationen af events og faglige arrangementer.
  • Være i dialog med studiemiljøkoordinatoren om hvordan studerendes informationsbehov bedst muligt dækkes.
  • Sikre godt fysisk miljø, der er med til at gøre det attraktivt at studere på IKH/HumBach.
  • Arbejde med bygningernes brugere om fælles forståelse og ansvar for det gode fysiske miljø, herunder sikre ryddelige bygninger, der giver studerende lyst til at være og udfolde sig i dem.
  • Deltage i dataindsamling og analyse til fx studiemiljøundersøgelser.
  • Henvise til RUC’s Student Hub, når medstuderende har brug for studievejledning og har spørgsmål vedr. eksamen, tilmeldinger, SU, udveksling/merit, orlov m.v.

Som ny studiemiljøtutor får du base hos to hold HAB-studerende, men du skal også samarbejde på tværs af instituttet med studiemiljøkoordinatoren, huskoordinatorer, fagudvalg, festudvalg, studieledere og de øvrige studiemiljøtutorer. Du tilrettelægger arbejdet sammen studiemiljøkoordinatoren, og dine daglige primære kontaktflader er de studerende og huskoordinatorerne.

Der vil være en obligatorisk introduktion og oplæring til jobbet.

Om dig
Du skal være studerende på RUC, fx på HAB eller HIB/Global Humanities.

Som person er du motiverende, vedholdende og løsningsfokuseret. Derudover lægger vi særligt vægt på, at du:

  • er engageret på din uddannelse og har lyst til at bruge det engagement til at inspirere og involvere HumBachs studerende,
  • har lyst til at udvikle et godt studiemiljø og kan tage initiativ,
  • er struktureret og fokuserer på at gøre opgaverne færdig,
  • er en stærk formidler på flere platforme
  • er god til at lytte og forstå - og kan arbejde med mange forskellige interessenter.

Vi ser gerne, at du har erfaring med frivilligt arbejde på RUC eller andre steder. Kendskab til RUC’s organisation og forskellige kommunikationsplatforme som Moodle, Kursus.ruc.dk og Intra ser vi også positivt på.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i et overskueligt uddannelsesmiljø. Jobbet indeholder stor frihed og plads til dine mange ideer og initiativer.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt vikar for uddannelseskoordinator for studiemiljø Birgit Nielsen på (+45) 4674-3889 eller Studieleder Niels Møller Nielsen på (+45) 4674-2382.

Ansættelsesvilkår
Som studiemiljøtutor er du ansat på individuelle vilkår. Ansættelsen er varig, dog er den betinget af, at du er aktivt studerende. Du refererer til sekretariatsleder Kirsten Høffding. Arbejdstiden er gennemsnitligt 7 timer om ugen efter timeseddel. Vi kan i et vist omfang tilrettelægge arbejdet under hensyn til dine eksaminer.

Vi ser gerne, at du kan begynde hos os medio august, med mulighed for at arbejde 14 timer om ugen de sidste to uger af august.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 30. maj 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.


Ansøgningsfrist d. 30.05.2018

Studiejob
Østsjælland
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Ledelse & Planlægning
Undervisning



Roskilde Universitet (RUC) - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Logo: Roskilde Universitet (RUC)
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.ruc.dk

Roskilde Universitet (RUC) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1169498/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT