HR INTERN - Holte eller Horsens

People & Performance A/S

Praktikplads
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Østjylland

Brænder du for organisationsudvikling, ledelsestræning, rekruttering og kommunikation? Og ønsker du at lære mere om de bagvedliggende processer og aktiviteter, som danner grundstenene for et travlt konsulenthus? Så tilbydes du her en unik mulighed for at komme helt tæt på et af landets hurtigst voksende konsulenthuse.  

Vi tilbyder  

Du kommer til at sidde i Relation & Support, som er en back office-funktion, der fungerer som husets ’maskinrum’. Her vil du få fingrene i konkrete projekter og opgaver inden for organisationsudvikling, ledelsestræning, forretningsanalyse og rekruttering. Undervejs i dit praktikforløb vil du få mulighed for at opleve 1-2 træningsforløb, hvor du får indblik i, hvad det vil sige at være konsulent, ligesom du vil få en dybdegående introduktion til de testværktøjer, som benyttes i huset. Herudover bliver du en del af en mentorordning, for at sikre din løbende læring undervejs i forløbet. Mere konkret omfatter dine arbejdsopgaver blandt andet:

  • Telefonisk og skriftlig kontakt med såvel kunder som kandidater
  • Annoncering af jobopslag
  • Korrekturlæsning og klargøring af diverse materiale
  • Opdatering af indkomne ansøgninger i vores interne rekrutteringssystem
  • Kundebetjening
  • Håndtering af diverse ad hoc opgaver

Vi garanterer udfordrende arbejdsopgaver inden for organisation og administration, og du vil blive en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor du selv vil være i stand til at præge dine arbejdsopgaver. Du vil kunne forvente en varieret hverdag med en bred kontaktflade til både konsulenter, kunder og kandidater. Vi vil introducere praktikantforløbet med en onboarding, som vil give dig et dybt indblik i forretningen, således at du får en god forståelse af vores kultur og forretningsgange. For de rigtige kandidater kan der efter forløbets afslutning være mulighed for at fortsætte som enten studentermedarbejder eller konsulent. Praktikken er en fuldtidspraktik i 5-6 måneder med opstart i januar. Vi tilbyder løn i praktikperioden.  

Din profil  

Vi søger kandidatstuderende inden for retninger, som omhandler organisationsudvikling, HR, ledelse eller kommunikation. Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og har fokus på at levere arbejde af høj kvalitet. Du skal være omstillingsparat og have lyst til at gribe de mange forskelligartede opgaver, som hverdagen i et travlt konsulenthus byder på. Endelig er du videbegærlig, i stand til at tage initiativ og indstillet på at ”smøge ærmerne op”.


Processen

Vi screener ansøgningerne løbende og vil derudfra invitere kandidater til at lave et videointerview. Efterfølgende vil vi invitere til en personlig samtale, som vil inkludere en personlighedsprofil og en færdighedstest. Seneste ansøgningsfrist er den 1. november 2018.

Er du interesseret?  

Kontakt vores nuværende Recruitment Consultant og tidligere praktikant Maria Hamann Wium på tlf. +45 2262 9296, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgning sendes via linket på denne side. 

 

Karina Pihl, cand.merc.IB fra Aarhus Universitet – tidligere praktikant og nuværende konsulent hos People & Performance. 

”Et praktikophold hos People & Performance gav mig muligheden for at afprøve teoretiske værktøjer, som jeg havde tilegnet mig gennem mit studie, samtidig med at jeg udviklede mine kompetencer inden for feltet. Jeg deltog i det administrative arbejde, og derudover var der planlagt forskellige forløb, hvor jeg fulgte konsulenterne i deres ud-af-huset-opgaver i hhv. rekruttering og ledertræning, hvilket har givet mig en dybere indsigt i konsulentbranchen.”


Ansøgningsfrist d. 01.11.2018

Praktikplads
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Østjylland
Human Resources
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Human Resources
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Rådgivning & Support



People & Performance A/S - hurtigt overblik


People & Performance A/S
People & Performance A/S
People and Performance arbejder med rekruttering, comercial excellence, lederudvikling, strategi- og forretningsudvikling og forretningsanalyse.

Placering
Kongevejen 400B
2840 Holte
Logo: People & Performance A/S
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.pphr.dk/

People & Performance A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1232014/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT