Én ambitiøs student til KL's Center for Vækst og Beskæftigelse

KL - Kommunernes Landsforening

Studiejob
Storkøbenhavn

Interesserer du dig for integrationspolitik, lokalt demokrati og tidens velfærdsdagsordener? Arbejder du struktureret og selvstændigt, og har du flair for tal og analyser af data?

Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper på integrationsområdet i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL.

I KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse er vi 40 medarbejdere, som i en teamorganisering dækker fagområderne beskæftigelse, uddannelse, integration af flygtninge og indvandrere, det boligsociale område, erhvervsudvikling og turisme samt kultur og fritid. Centeret beskæftiger sig bl.a. med interessevaretagelse, politikformulering, projekter samt udvikling og afholdelse af kurser og konferencer.

Som student bliver du i første omgang primært tilknyttet integrationsteamet, men du vil også blive involveret i opgaver, der går på tværs af fagområderne i Center for Vækst og Beskæftigelse, ligesom du vil kunne blive bedt om at skifte team og dermed fagområde for at få centrets samlede studenterbemanding til at gå op. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med konsulenterne på området og indgå i et stærkt studenterteam bestående af 8 studenter.

Dine opgaver
Du vil bl.a. skulle:

  • Planlægge, gennemføre og deltage i konferencer, temadage og møder
  • Udarbejde og behandle kvalitative og kvantitative spørgeskemaundersøgelser samt lave desk research
  • Udarbejde analyser af data på bestemte fagområder, bl.a. monitorering af kommunernes integrations- og beskæftigelsesindsats
  • Formidle viden til kommunerne fx via KL’s hjemmeside
  • Bidrage til kontorets interessevaretagelse
  • Diverse ad hoc og administrative opgaver

Dine kompetencer
Vi søger en student, der:

  • Er hurtig til at sætte sig ind i ny viden
  • Er velformuleret på skrift og i tale
  • Er god til at tage ansvar, og som er initiativrig og arbejder selvstændigt og opsøgende
  • Arbejder struktureret og grundigt og har blik for detaljen
  • Er fleksibel og som er åben for alle slags opgaver, både praktiske såvel som faglige
  • God til at have flere bolde i luften på en gang

Du er studerende ved en relevant lang videregående uddannelse, og det er en fordel, hvis du har minimum 1,5 år tilbage på studiet.

Interesse for og kendskab til integrationsområdet er en fordel, men ikke et krav.

KL tilbyder
Som medarbejder i KL er du en del af en interesseorganisation med stor politisk gennemslagskraft og med indflydelse på samfundsudviklingen. Som student i KL får du både ansvar og gode udviklingsmuligheder. KL har endvidere et godt studentermiljø og flere medarbejderaktiviteter samt et fitnessrum.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen og kan tilpasses i forhold til dit studie. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Det praktiske
Vi forventer at holde samtaler ultimo uge 43/primo uge 44 med ansættelse hurtigst muligt derefter.

KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

OM JOBBET
Stillingstype:
Student

Arbejdstid:
15


Løbende ansøgningsfrist

Studiejob
Storkøbenhavn
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Administration
Data & analyse
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen



KL - Kommunernes Landsforening - hurtigt overblik


KL - Kommunernes Landsforening
KL - Kommunernes Landsforening
KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

Placering
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S
Logo: KL - Kommunernes Landsforening
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kl.dk

KL - Kommunernes Landsforening i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1232968/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT