Data- og analysemedarbejder

Roskilde Universitet (RUC)

Fuldtidsjob
Østsjælland

Brænder du for at arbejde med data, og synes du det kunne være en spændende udfordring at levere analyser, der skal bidrage til kvalitetsudviklingen af RUC’s uddannelser. Så er det dig, vi har brug for.

Roskilde Universitet, RUC Uddannelse & Studerende søger en erfaren data- og analysemedarbejder til uddannelsesstatistik og kvalitetsarbejde. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Hvem er vi?
RUC Uddannelseskvalitet og - strategi (RUKS) er én af 6 enheder i RUC Uddannelse & Studerende. RUKS' primære arbejdsopgaver er understøttelse af Roskilde Universitets arbejde med uddannelseskvalitet og -udvikling, uddannelsesstrategi og –dataanalyse.

Hvem er du?
Vi søger en medarbejder, som har erfaring med at arbejde med komplekse kvantitative datasæt, og som har stærke analytiske kompetencer. Du har erfaring med kvantitativ dataanalyse - måske fra et universitet eller en anden uddannelsesinstitution. Du har stærke kompetencer inden for kvantitativt dataarbejde og kodning, et solidt kendskab til statistikprogrammer og SQL - og meget gerne STADS på tabelniveau. Kendskab til databaser, herunder udtræk og kvalitetssikring af data, registerdata og uddannelsesstatistiske problemstillinger er ligeledes nødvendigt.

Tal og analyser skal kommunikeres, og du skal derfor kunne formidle kvantitative data til andre på en let forståelig måde. Du er stærk i kritisk analyse og akademisk nytænkning.

Det er vigtigt, at du har en grundig, systematisk og struktureret tilgang til arbejdet, og at du trives med en travl og omskiftelig hverdag med lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde. Du har et godt overblik og evnen til at prioritere mellem mange opgaver.

Du skal formå at få RUC's organisation, uddannelsesstruktur og -processer ind under huden ret hurtigt og ikke mindst kunne trives i et komplekst og forskelligartet interesselandskab.

Vi lægger vægt på, at du har en positiv tilgang til arbejdet og dine kolleger.

Vi tilbyder

RUC er midt i en rivende udvikling, som du får mulighed for at komme ind og præge. Du bliver en del af en god kollegagruppe i RUKS og vil derudover få en bred samarbejdsflade med kolleger i den øvrige administration og ikke mindst med de medarbejdere på institutterne, der arbejder med uddannelseskvalitet.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte

* Træk fra databaser, databehandling, kvalitetssikring samt klar formidling af nøgletal

* Udarbejdelse af relevante analyser og oplæg til beslutning - herunder forskellige typer af jævnligt tilbagevendende undersøgelser.

* Levering af kvalitetssikret talmateriale ifm. institutionsakkreditering

* Udarbejdelse af studieleder- og uddannelsesrapporter

* Udarbejdelse af ledelsesinformation på uddannelsesområdet

* Understøttelse af institutters og fags arbejde på det uddannelsesstatistiske område

Lyder ovenstående opgaver spændende og kan du sige ja til det meste - så er det måske dig, vi søger?

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til leder af RUC Uddannelseskvalitet og -strategi Charlotte Brammer på cbrammer@ruc.dk.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

    * Motiveret ansøgning * CV

    * Dokumentation for uddannelse (gerne med karakterbevis, særligt hvis du har få års erfaring)

Ansøgningsfristen er 9. januar 2019.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.


Ansøgningsfrist d. 09.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Move On jobbanknetværket

Fuldtidsjob
Østsjælland
Samfundsvidenskab
Data & analyse
IT - Software
Undervisning
Økonomi & Forvaltning



Roskilde Universitet (RUC) - hurtigt overblik


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Logo: Roskilde Universitet (RUC)
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Facebook feed

Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.ruc.dk

Roskilde Universitet (RUC) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1255695/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT