Studentermedhjælper til sekretariatsteamet i Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri

Studiejob
Storkøbenhavn

Arbejder du struktureret? Og har du lyst til at arbejde i maskinrummet i en politisk styret organisation, som har stor betydning for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.  
 
Om stillingen  
Som studentermedhjælper i sekretariatsteamet bliver du ansat i Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, som er en stabsfunktion i Region Hovedstadens Psykiatri med base på ydre Østerbro. I Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen er der ca. 25 dygtige medarbejdere, der arbejder målrettet og engageret i et tværfagligt miljø med opgaver inden for direktions- og sekretariatsbetjening, kommunikation, juridisk rådgivning samt projekt- og programledelse.  
 
Sekretariatets opgaver består af betjening af direktionen samt koordinering af samarbejdet mellem direktionen og chef- og ledelsesgrupper. Det drejer sig bl.a. om:  
 
  • Direktionsbetjening – herunder udarbejdelse af oplæg, taler, dagsordensmateriale, mødeplanlægning, notater m.m.  
  • Koordinering af faglige bidrag og samarbejde med hospitalets direktion, psykiatriske centre, regionens koncernstabe og brugerorganisationer  
  • Besvarelse af henvendelser fra interessenter, herunder politikere og borgere  
  • Politikerbetjening, herunder udarbejdelse af bidrag til sagsfremstillinger til politiske udvalg – primært regionens psykiatriudvalg  
  • Hospitalets strategiarbejde  
  • Praktisk arbejde ved forberedelse af konferencer, workshops, politikerbesøg mv.  
 
Sekretariatet varetager desuden funktioner i forhold til hospitalets sektorsamarbejde, koordination af sundhedsaftalearbejdet, samarbejde med brugerorganisationer på psykiatriområdet og handleplan for nedbringelse af tvang samt sekretariatsfunktion i forhold til diverse mødefora.  
 
Om dig  
Vi søger én student, der har nemt ved at sætte sig ind i nye opgaver og emner, arbejder struktureret, har øje for detaljer og har lyst til at understøtte sekretariatsteamet.  
 
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:  
  • Udsende og printe dagsordenmateriale til møder  
  • Bidrage til udarbejdelse af oplæg (primært i PowerPoint) til direktionen  
  • Indsamle bemærkninger til kommenterede dagsordner til direktionen  
  • Udarbejde udkast til svar på borgerhenvendelser o. lign.  
  • Pasning af Region Hovedstaden Psykiatris hovedpostkasse  
  • Praktisk bistand i forbindelse med konferencer, workshops o. lign  
  • Samarbejdet mellem psykiatri med almen praksis.  
  • Ad hoc opgaver  
 Vi forestiller os, at du:  
  • Er i gang med en videregående uddannelse, f.eks. cand.scient.pol. og cand.scient.adm. el.lign.  
  • Arbejder selvstændigt og struktureret  
  • Er god til at formulere dig i skrift og tale  
  • Er positiv og samarbejdsorienteret  
  • Kan arbejde 15 timer om ugen, gerne 2 hele dage. Vi er fleksible i forhold til undervisning og eksamensperioder  
  • Er serviceminded.  
Ansøgning og ansættelsesvilkår  
Vi ser frem til at modtage en kort ansøgning senest den 4. januar 2019. Vi afholder samtaler i uge 3 . Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt efter den 1. februar 2019.  
 
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden er på 15 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet.  
 
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.  
 
Om Region Hovedstadens Psykiatri  
Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi har patienten i centrum, når vi årligt behandler ca. 50.000 børn og voksne med psykiske sygdomme som skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser.  
 
Spørgsmål  
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for sekretariatsteamet Gritt Husum Basse på tlf.: 2978 7161 eller mail: gritt.basse@regionh.dk
 
Du kan læse mere på vores hjemmeside og onboarding site.
 
Jobtype
Elever og studerende

Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri

Arbejdstid
15 timer pr. uge

Jobnummer
215543

Ansøgningsfrist
04-01-2019

Ansøgningsfrist d. 04.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Move On jobbanknetværket

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Landbrug & Natur
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Administration
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Rådgivning & Support



Region Hovedstadens Psykiatri - hurtigt overblik


Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.

Placering
Kristineberg 3
2100 København Ø
Logo: Region Hovedstadens Psykiatri
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.psykiatri-regionh.dk/

Region Hovedstadens Psykiatri i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://ruc.jobbank.dk/job/1258545/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT