Få opslag som dette inden alle andre

Senior HR Business Partner

Metroselskabet & Hovedstadens Letbane



Har du en solid HR-værktøjskasse som du kan bringe i spil i et i miljø og en kultur båret af stor ambition, innovation og høj faglighed? Brænder du for en at gøre en forskel i en HR-rolle, hvor du både sparrer om operationelle problemstillinger og udfordringer og arbejder strategisk med udviklingen af organisation, mennesker og kompetencer?
Som en del af vores forretningsstrategi frem mod 2026 er vi i Metroselskabet i gang med en ambitiøs udvikling af organisationen - med blandt andet fokus på ledelsesudvikling, synlige karriereveje og strategisk kompetenceudvikling. Vi vil være en arbejdsplads, som tager afsæt i det hele menneske, som prioriterer medarbejdernes udviklingspotentiale og som formår at sætte den enkelte medarbejders kompetencer i spil. Det er en ambition, som stiller vedvarende krav til, hvordan vi tænker og arbejder med organisationen.

Som Senior HR Business Partner vil du organisatorisk blive placeret i enheden Organisation, Sikkerhed og Miljø (OSE), og du vil indgå i et team, som består af mere ”klassiske” HR-profiler og medarbejdere, der arbejder med organisationsudvikling og sikkerhed. Fagligt er vi ansvarlige for alle HR-og organisationsudviklende processer, opgaver og projekter. Vi er stolte og engagerede i vores arbejde og lægger vægt på et tillidsfuldt samarbejde og et godt arbejdsmiljø som fundament for et velfungerende team.

Som Senior HR Business Partner får du en central rolle som bindeled mellem HR og forretningen og dermed en stor kontaktflade til resten af organisationen. Du vil være ledelsens sparringspartner - primært i forhold til organisationens chefer og teamchefer, men vil også have daglig kontakt til husets øvrige medarbejdere. Samtidig vil du også have en væsentlig rolle som hands-on implementeringspartner, hvor du omsætter HR-strategiske initiativer til konkrete værdiskabende handlinger og processer for ledere og medarbejdere i organisationen.

Du får medansvar for hele HR-paletten, men vil særligt have fokus på følgende områder, hvor du tillidsfuldt, engageret og med høj professionalisme og integritet bl.a.:

  • Yder ledersparring ift. tilknytning og udvikling af medarbejderne på både individ- og teamniveau
  • Yder ledersparring i forbindelse med personalesager (sygdom, trivsel og engagement)
  • Løser daglige driftsopgaver og er er juridisk nøgleperson i spørgsmål relateret til løn, personalejura, ansættelsesvilkår, ferie, sygdom etc.
  • Er overordnet ansvarlig for opdatering af HR-politikker der sikrer, at vi løbende er compliant i forhold til lovgivningen
  • Er medansvarlig for implementering af HR-strategiske initiativer – herunder ledersparring ift. f.eks. MUS-samtaler, APV, trivselsundersøgelser, medarbejder- og talentudvikling mm.
  • Forestår udvalgte rekrutteringer, herunder jobprofiler, interview, testtilbagemeldinger og kontraktforhandling,
  • Bistår med udarbejdelse af diverse personalestatistikker og HR-nøgletal.

Du er fortrolig med at arbejde tæt på forretningen, har en god forretningsforståelse og har tidligere i rollen som Senior HR Business Partner bistået med at understøtte og forankre organisatoriske udviklingsprocesser. Du arbejder struktureret, er på forkant med ny lovgivning og er fortrolig med de mest gængse HR-nøgletal (beregning af sygefravær, personaleomsætning, ferie osv.) Med din hands-on tilgang til problemløsning spreder du energi og engagement omkring dig. Evnen til at opbygge gode relationer og kommunikere effektivt på alle niveauer i organisationen er en af dine største styrker. Som person er du empatisk, lyttende og imødekommende med en veludviklet situationsfornemmelse. Du er en stærk, tillidsvækkende og overbevisende formidler, forstår at ”læse” organisationen og bevæger dig ubesværet på alle niveauer. Du er proaktiv og resultatorienteret, og formår selvstændigt at løse opgaverne med respekt for modtagerens behov og ønsker. Som kollega er du opmærksom og positiv, og du bidrager til det gode samarbejde og hold-ånden på arbejdspladsen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc. HRM, cand.merc. psyk. eller tilsvarende uddannelse på kandidatniveau - meget gerne suppleret med kurser eller uddannelse indenfor personalejura
  • Mindst 5-10 års erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Ideelt set har erfaring både fra det private og det offentlige
  • Har erfaring fra videnstunge virksomheder og har en god forståelse for hvad det vil sige, at være en del af et miljø og en kultur der udspringer af en høj faglighed
  • Flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med fleksible og attraktive ansættelsesvilkår, løn efter kvalifikationer samt dygtige kolleger. I Metroselskabet bliver du del af en relativ lille organisation, hvor du og dine 380 kolleger løser en opgave med stor samfundsmæssig betydning: At levere Metro og Letbane i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab med komplekse opgaver, gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning.

Ansøgningsfrist er den 20. maj. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så du kan med fordel søge hurtigt. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director OSE Margot Brabrand på tlf. 7242 4514.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

Del på:

Region:
Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:
20-05-2024

Arbejdssted:
Ørestad

Yderligere oplysninger fås hos:
Margot Brabrand
Telefon: +45 7242 4514

Hjemmeside:
http://www.m.dk

Metroselskabet I/S Organisation, Sikkerhed & Miljø (OSE)
Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Vi sørger for, at mere end 2 million passagerer kan køre med Metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i hovedstaden.

Vi har en vision om, at alle skal kunne gå sikkert hjem fra arbejde, hver dag.

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Region Hovedstaden.

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Metroselskabet & Hovedstadens Letbane



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Metroselskabet & Hovedstadens Letbane

Metrovej 5, 2300 København S

Metroselskabet er et transport-, udviklings- og anlægsselskab. Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af Københavns Metro og anlægger nye metrolinjer.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2528723//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.