Få opslag som dette inden alle andre

Fuldtids ph.d.-studerende (Sundhedsfaglig profil)

Region Hovedstaden



Fuldtids ph.d.-studerende (sundhedsfaglig profil)
Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader og Klinik for Bevægeforstyrrelser, Neurocentret, Rigshospitalet
Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader og Klinik for Bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet Glostrup, søger en ph.d.-studerende fra den 1. august 2024 til en fast 3-årig stilling. Stillingen er fuldt finansieret, og du vil have din daglige forankring på Glostrup-matriklen.

Om projektet
IPARD-projektet (Improving Integrated care pathways for Patients with chronic diseases And their Relatives through a Digital solution) er et projekt finansieret af Innovationsfonden Danmark og har til formål at udvikle en digital løsning for bedre kommunikation mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle i primær og sekundær sektor. Projektet foregår i samarbejde med Kintella Aps, der hovedsageligt er ansvarlige for at udvikle den digitale platform, Københavns Universitet samt relevante patientforeninger og kommuner.

Ph.d.-kandidaten vil være ansvarlig for at være med til at udvikle, teste og implementere løsningen i tæt samarbejde med en ph.d.-studerende indenfor sundhedsteknologi hos patienter med Parkinson, erhvervet hjerne- eller rygmarvsskade. Projekterne udføres i tæt samarbejde med repræsentanter fra Kintella samt vejledere indenfor de respektive specialer. Du vil få stor indflydelse på udformningen af projektet, da vi mener, at det er grobund for personlig dedikation til projektet.

Baggrund
Hospitaler og plejesektorer mangler en sammenhængende løsning til effektivt at støtte patienter med kroniske sygdomme og deres pårørende i integrerede plejeforløb. Patienter kommer i deres forløb gennem flere parallelle forløb og sektorer med risiko for at vigtige data og viden går tabt under overgange i og mellem forløbene. Derfor belastes patienter og pårørende af ansvaret for at varetage opgaver, dele viden, gentage information og sikre koordinering.

IPARD-projektet har derfor til formål at lette overgangene på tværs af hospitaler og plejesektorer med en digital løsning til at forbedre de integrerede plejeforløb for tre patientgrupper (Parkinsons sygdom, erhvervet hjerneskade, rygmarvsskade). Desuden sigter vi mod at støtte og styrke relevante og rettidige handlinger og bistand fra pårørende til disse grupper.

Om afdelingerne
Klinik for Bevægeforstyrrelser og Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade er samarbejdende centre i Neurocentret på Rigshospitalet. Begge afdelinger er beliggende i Glostrup. Afdelingerne har forskere med forskellige sundhedsfaglige baggrunde (sygeplejersker, terapeuter, læger o.l.), og den ph.d.-studerende får mulighed for at arbejde i begge afdelinger og indgå i to forskergrupper.

Som ph.d.-studerende bliver du en del af et dedikeret team, der forsker på internationalt niveau. Forskningsafdelingen har i dag en professor, tre postdocs, 10 ph.d.-studerende og flere kandidater, der arbejder sammen om projekter, og du vil dagligt møde og arbejde sammen med flere af disse.

Om kandidaten
Vi søger en engageret og motiveret kandidat med gode samarbejdsevner, både i forhold til andre professioner inden for sundhedsvæsnet samt patienter og pårørende. Du må ligeledes gerne have demonstreret evner inden for det at kunne fuldføre projekter samt protokolskrivning. Klinisk erfaring med neurologi eller neurorehabilitering, samt kommunikation mellem sektorer er en fordel, men ikke et krav. Du skal have en baggrund/grunduddannelse inden for sundhedsvidenskab (terapeut, sygeplejerske, læge, folkesundhed etc.) og samtidig have en kandidatgrad for at komme i betragtning til stillingen. Flere partnere er involveret i IPARD-projektet lige fra virksomheder, kommunale instanser, Københavns universitet og patientforeninger.

Gennem denne stilling får du en betydelig erfaring inden for blandt andet projektledelse, tværfagligt samarbejde, samarbejde mellem sektorer, avancerede dataanalysemetoder samt præsentation og publicering af videnskabelige resultater.

IPARD-projektet vil blive udført i tæt samarbejde med en anden ph.d.-studerende inden for sundhedsteknologi og relevante vejledere inden for sundhedsvæsen og teknologi. Kandidaten bliver ansat på Bodil Eskesen Centret (BEC) i afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet og indskrevet ved Graduate School of Health and Medical Sciences, Københavns Universitet.

Løn og betingelser for ansættelse
Vi stiler mod ansættelse per 1. august 2024 eller så hurtigt som muligt herefter. Løn er ift. overenskomst for det respektive felt. Stillingen er fuldt finansieret gennem bevilling fra Innovationsfonden, Danmark.

Ansøgning og deadline
Afdelingerne vil gerne reflektere diversiteten i samfundet og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge uanset personlig baggrund. Send din ansøgning via linket senest den 8. maj 2024 klokken 12:00. Samtaler vil blive holdt den 17. maj 2024.

Ansøgning (på engelsk) skal indeholde et følgebrev med en motiveret ansøgning, et CV og eksamenspapirer (certifikater) og kan også indeholde en liste over relevante publikationer samt anbefalinger.

Yderligere information
Hvis du har yderligere spørgsmål om projektet kan du kontakte leder af IPARD projektet, Trine Hørmann Thomsen (email: [email protected]) og efterlade dit telefon nummer.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

Ansøgningsfrist: 08 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2545862//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.