Studentermedhjælper til Strategy & Transformation i Norlys
Norlys
Har du lyst til at få et dybere indblik i strategi og transformation i en stor koncern? Arbejder du struktureret med både overblik og sans for detaljen, så er det måske dig vi leder efter til jobbet som studentermedhjælper i afdelingen Strategy & Transformation i Aarhus.
Bliv en del af Danmarks største energi- og telekoncern
Norlys er landets største energi- og telekoncern. Vi er en andelsejet virksomhed, der skaber forandring i samfundet gennem vores stærke fællesskab. Afdelingen Strategy & Transformation er forankret i Group og arbejder på tværs af de kommercielle enheder; Energi, Digital og Mobil I samarbejder med Brand & Marketing og på tværs af både privat- og erhvervssegmenterne.
Gode samarbejdsevner og stor kontaktflade
Du vil være en uundværlig del af afdelingen hvor du vil få indblik i strategisk projektledelse, strategiske analysearbejde og forandringsledelse. Jobbet vil inkludere en række faste opgaver som du vil få ansvaret for samt ad-hoc opgaver på tværs af afdelingen hvor du får mulighed for at forme jobbet både efter interesse og kompetencer. Afdelingen har af natur en bred kontaktflade ud i organisationen og du får dermed et bredt kendskab og netværk på tværs af koncernen. Vi ser derfor også at du er nysgerrig og udviser gode samarbejdsevner.
Dine opgaver vil inkludere:
- Support på kalenderstyring for VP samt booking og opdatering af faste møder for teamet
- Praktisk og administrativ assistance på afdelingsaktiviteter, herunder håndtering af materialer til større møder.
- Håndtering af afdelingsmailindbakke
- Indtastningsopgaver
- Udarbejdelse af præsentationer
- Deltagelse på strategiworkshops
Afdelingen består af 7 medarbejdere, som alle vil arbejde sammen med dig – samt hjælpe med at opgaverne udvikler sig løbende over tid.
Arbejdstid
Du kan forvente min. 10-15 timer pr. uge, som du i høj grad selv kan være med til at planlægge. Vi forventer dog at du som udgangspunkt udfører dit arbejde fra vores kontor på Slet Parkvej i Tranbjerg, inden for normal arbejdstid, da der vil være en del opgaver, der kræver tæt koordinering med andre medlemmer i teamet.
Kunne dette være jobbet for dig?
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Transformation Coordinator Maria Kragelund på tlf. 25436878 eller [email protected].
Tøv ikke med at sende os din ansøgning
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette. Ansættelsesdato er hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Placeringer:
Slet Parkvej 5, 8310 Tranbjerg
Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: