Få opslag som dette inden alle andre

LAG-koordinator på Læsø

Læsø Kommune



Vi mangler én på ø-holdet fra 1. august
Morten Pihler, der har været en prisværdig LAG og FLAG koordinator på Læsø, er gået på en velfortjent pension. Derfor søger vi nu en ny koordinator til sekretariatet i LAG Langeland, Læsø, Samsø og Ærø, med base på Læsø.

22. april 2024

Foto: LAG LLSÆ

Vil du være med til at arbejde for et Danmark i bedre balance mellem land og by? Så er jobbet som LAG-koordinator måske noget for dig.

LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø (LAG LLSÆ) er en lokalt forankret forening, der skaber erhvervsudvikling, attraktive levevilkår og innovation i lokalsamfundene på de fire øer, bl.a. ved at tildele EU-tilskudsmidler til relevante projekter. Det er bestyrelsen (se billede ovenfor), der afgør, hvilke projekter der skal indstilles til tilsagn om støtte.

Til vores sekretariat på Læsø søger vi nu en koordinator til 29 timer/ugen med start 1. august 2024. Sekretariatets opgaver spænder bredt, og der er derfor i et vist omfang mulighed for at tilpasse stillingen til særlige spidskompetencer og interesser.

Dine kerneopgaver:

  • Fremme gode projekter og gennemførelsen af vores udviklingsstrategi gennem opsøgende arbejde og vejledning af potentielle ansøgere. Når projekter er indstillet, skal du guide dem, så deres vej gennem processen bliver så let som muligt
  • Besigtige projekter i forbindelse med anmodning om udbetaling af tilskud
  • Tage initiativ til etablering af netværk og tværgående samarbejder på tværs af interesser, sektorer og geografiske områder
  • Deltagelse i informations- og bestyrelsesmøder samt andre netværksfora regionalt og nationalt

Vores forventninger til din uddannelse og erfaring:

  • Relevant teoretisk uddannelse
  • Erfaring som enten projektleder og/eller gerne ledelsesmæssig erfaring
  • Bred indsigt i samfundsmæssige forhold – gerne inden for udvikling af landområder
  • Organisatorisk indsigt og forståelse, der gør, at du kan begå dig i krydsfeltet mellem politikere, foreningsliv, lokalsamfundets ildsjæle, turistorganisationer m.v.
  • God it-forståelse og -færdigheder
  • Kendskab til bæredygtighedsdagsordenen er en fordel
  • Kendskab til fundraising er en fordel, men ikke et krav

Vores forventninger til dig som person:

  • Du er selvkørende og trives med at tilrettelægge din egen arbejdsdag, at være på landevejen noget af tiden og et arbejdsliv, der nogle gange kan ligge uden for normal kontortid. Frihed under ansvar
  • Du kan troværdigt formidle og kommunikere i øjenhøjde med såvel erhvervsfolk, foreningsfolk, kommunalt ansatte og interesseorganisationer
  • Vi er en lille organisation med 4 ansatte, så du skal være i stand til at holde overblik og prioritere opgaver i samarbejde med din kollegaer, hvilket kræver, at du er struktureret og systematisk i din arbejdsform og god til at afslutte opgaver. Arbejdsbelastningen varierer over tid med 2-3 årlige peaks i forbindelse med ansøgningsrunderne
  • Du kan se sammenhænge og koblinger i udviklingsprojekter
  • Vi er støttet med offentlige midler, og du skal derfor forstå og anerkende betydningen af at fortolke og overholde juridiske og formelle krav, herunder de it-værktøjer der understøtter processen
  • At du personligt motiveres af at kunne gøre en forskel for landdistrikterne
  • Gode, tværgående samarbejdsevner med forståelse for de politiske processer i en forening

Stillingsvilkår:

  • Ansættelse 29 timer/ugen (28,62 timer/ugen)
    Stillingen er delt i to, med 19,80 timer pr. uge som LAG koordinator og 8,82 timer pr. uge som FLAG koordinator (N-FLAG midler).
  • Mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang. Fleksibilitet går begge veje
  • Kørsel i egen bil til møder, besigtigelse mv. Afregnes efter Statens kørselstakster
  • Aften- og weekendarbejde vil forekomme i et vist omfang

Kort sagt: Vi tilbyder et job med en alsidig hverdag og en meget bred berøringsflade.

Der er tale om en stilling, der løber i hele programperioden frem til 31/12 2027.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til koordinator i LAG LLSÆ, Julie Skaar: Mail: [email protected] Tlf.: 3150 0141

Ansøgningsfristen er fredag d. 31. maj 2024 kl. 12:00 og skal søges i linket herunder.

Samtaler afholdes i uge 24 og 25.

Lokale aktionsgrupper er udpeget af Plan- og Landdistriktsstyrelsen og modtager midler fra EU. Hver aktionsgruppe får et budget fra ministeriet og EU, som går til dels at tildele tilskudsmidler til relevante lokale projekter og dels til at drive foreningen. Du kan læse mere på om LAG på: https://livogland.dk/ og LAG LLSÆ på: https://lagllsae.dk/

Del på sociale medier

Afdeling: Læsø Kommune

Ansøgningsfrist: 31 May 2024

Placering: Doktorvejen 2, 9940, Læsø, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Læsø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Læsø Kommune

Doktorvejen 2, 9940 Læsø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2554169//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.