Få opslag som dette inden alle andre

Facility management koordinator til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsministeriet



Er du altid imødekommende, når folk beder om hjælp? Kan du bevare overblikket også i pressede situationer? Og har du lyst til et job, hvor du hver dag er i kontakt med mange forskellige mennesker? Så er du måske vores nye facility management koordinator i enhed for Koncernindkøb & Bygningsdrift.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Facility management koordinator i Koncernindkøb og Bygningsdrift
Enheden for Koncernindkøb og Bygningsdrift er en del af Kontoret for økonomistyring, som tæller i alt 32 medarbejdere. Du bliver en del af enheden Koncernindkøb & Bygningsdrift, der varetager opgaver inden for Soft FM, Hard FM, bygninger og fysisk sikring. Vi er et alsidigt team med en uformel omgangstone og en stor velvilje til at hjælpe hinanden på tværs af opgaver og ansvarsområder.

Opgaven som FM-koordinator indebærer en bred kontaktflade på tværs af både styrelse og departement, samt til vores to Facility management leverandører. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde på tværs af en stor organisation og med at agere i en udadvendt rolle, hvor du har fokus på at sikre et godt samarbejde mellem de involverede interessenter.

Du bliver ansvarlig for, sammen med fire kollegaer i enheden:

  • At sikre, at enhedens leverancer til UFM Koncernen optimeres til stadighed, og at vi når vores målsætninger.
  • forhandling og opfølgning på kontorleje og leverandøraftaler, hvor det er relevant for driften.
  • at identificere og implementere effektive processer og metoder.
  • at optimere vores faciliteter for at sikre driftseffektivitet og omkostningsbesparelse.
  • ansvarlig for tekniske installationer med fokus på miljø og bæredygtighed.

Er du vores nye kollega?
Din uddannelse er ikke vigtig for os, men vi forestiller os, at du kan have følgende kvalifikationer;

  • Erfaring i at arbejde med leverandørstyring, især indenfor facility management området.
  • erfaring med kontraktstyring og målbare forbedringer af leverancerne
  • erfaring med økonomihåndtering
  • kan arbejde selvstændigt og skabe gode relationer.

Vi forventer at du trives med at udvise stort engagement og tage ansvar for kvalitet i vores leverancer. Derudover lægger vi vægt på, at

  • du evner at arbejde i forskellige it-systemer og forstå kontraktmæssige processer.
  • du er serviceminded, omstillingsparat og trives med drift af forskelligartede administrative opgaver.
  • du er god til at planlægge og prioritere, og du kan selvstændigt tilrettelægge gode processer både i enheden og rundt i huset, så vore opgaver bliver fulgt til dørs og vores kolleger oplever, at vi har gode arbejdsgange.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Craig Till Reumert på telefonnummer 7231 9101 på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest onsdag 22. maj 2024.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 22/23 og anden samtalerunde i uge 24. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses-og Forskningsstyrelsen

Afdeling:
Bredgade 43, København K

Haraldsgade 53, København Ø

Lokation: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

Ansøgningsfrist: 22 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Uddannelses- og Forskningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4, 1215 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2556532//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.