Få opslag som dette inden alle andre

Underviser og projektmedarbejder til vandbranchen – samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Vand A/S

Aarhus Universitet (AU)



Har du lyst til at undervise fremtidens ingeniører og samtidigt bruge dine erfaringer og kompetencer i et af Danmarks førende vandselskaber?
Institut for Byggeri og Bygningsdesign (CAE), Aarhus Universitet søger sammen med Aarhus Vand A/S en ingeniør med erfaring i spildevandssystemer og vandforsyning til en stilling med arbejde i begge organisationer. Vi ønsker med denne stilling at styrke samarbejdet mellem uddannelse & forskning og den udførende praksis i forsyningsbranchen.
Forventet startdato, varighed og ansættelsesforhold
Der er tale om en varig stilling med start den 1. august 2024.

Hovedansættelsen vil være hos Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet, med en aftale om at 30%-40% af arbejdstiden vil være på projekter i regi af Aarhus Vand A/S. Udviklingsprojekter i regi af Aarhus Universitet er også en mulighed.

Ansættelsen vil ske på adjunkt- eller lektorniveau afhængig af kvalifikationer.

Vi tilbyder generelt gode lønmæssige forhold.

Ansættelsen kan evt. alternativ ske i samarbejde med en anden relevant virksomhed end Aarhus Vand A/S såfremt ansøger har et specifikt ønske herom.

Du kommer til at bidrage med undervisning og vejledning på diplomingeniøruddannelsen til bygningsingeniør med specialisering i Miljø / Urban Water, desuden at varetage projekter ved Aarhus Vand A/S.
På diplomingeniøruddannelsen til bygningsingeniør med specialisering i Miljø / Urban Water uddannes de studerende til arbejde med håndtering af vand i byer, herunder planlægning og projektering af klimasikringsprojekter, dimensionering og renovering af kloaksystemer og af vandforsyningssystemer. De sidste to semestre foregår undervisningen på engelsk.
Din profil
Det er vigtigt, at du kan opfylde følgende kriterier:

  • uddannet diplom- eller civilingeniør evt. suppleret med en ph.d.-grad
  • erhvervserfaring inden for analyse, planlægning, projektering og udførelse af kloaksystemer til regn og spildevand, rensning af regn- og spildevand, klimasikring og -tilpasning, og vandforsyningssystemer.
  • erfaring med modeller til analyse af rørsystemer, fx MIKE+, samt GIS
  • motiveret for at undervise og vejlede studerende, gerne undervisningserfaring
  • lyst til at deltage aktivt i et dynamisk underviserteam og i projektgrupper hos Aarhus Vand A/S
  • kan kommunikere på engelsk på et professionelt niveau

Hvem vi er
Institut for Byggeri og Bygningsdesign blev etableret i januar 2021 og har i dag ca. 100 undervisere og forskere samt ca. 1020 studerende.

Vi uddanner nogle af landets mest eftertragtede ingeniører, og vi arbejder med at skabe ny, praksisnær viden inden for blandt andet konstruktion, geoteknik, design og arkitektur, byggeri og bæredygtighed, byggeproduktion, klimatilpasning, digitale teknologier, indeklima og materialer.

Bæredygtighed er et gennemgående tema i alle vores diplomingeniøruddannelser. Vi tror på, at fremtidens byggesektor både kræver højt specialiseret viden og helhedsorienterede løsninger, og derfor forsøger vi at skabe en kultur med masser af plads til samarbejde på tværs af universitetets institutter og fakulteter og med eksterne parter.

Vi tror også på, at mennesker ikke er arbejdsrobotter, og vi tror på, at de trives og udvikler sig bedst, når der er en høj grad af fleksibilitet i arbejdet og tid til, at de både kan fordybe sig, lære og begejstres.

Læs mere på www.cae.au.dk og www.ingeniør.au.dk

Hos os bliver du en del af et undervisnings- og forskningsmiljø med store visioner og en masse dygtige kollegaer. Vi ønsker at være erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner, og vi vil være med til at sikre, at den danske byggesektor kan måle sig med verdens bedste, når det gælder udvikling i produktivitet og innovationsevne.

Inden for byggeri har vi to diplomingeniøruddannelser, en civilingeniørbacheloruddannelse og en civilingeniørkandidatuddannelse. Vi arbejder løbende med at sikre kvaliteten af uddannelserne, så vores studerende kan bære deres viden om ny teknologi, digitale løsninger og den grønne dagsorden ud på arbejdsmarkedet og implementere den i hele byggeriets værdikæde.
Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og dynamisk job med gode kollegaer, en bred kontaktflade til såvel studerende som virksomheder og fortsat praksis i vandbranchen. Du vil fleksibelt kunne planlægge dit arbejde i samarbejde med kolleger og ledelse. Din primære arbejdsplads er i de attraktive omgivelser i Navitas bygningen ved Aarhus havnefront.
Er du ny underviser, vil du sideløbende med, at du begynder at undervise, blive uddannet i anvendelsen af moderne pædagogiske og didaktiske værktøjer, som skal understøtte den optimale læringsproces for vores studerende. Særligt vil du ved ansættelse som adjunkt gennemgå et struktureret forløb fokuseret på at sikre din videre kvalifikation til lektorniveau inden for 3 år.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C, ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder Annette Beedholm Rasmussen for ansættelsesmæssige forhold (tlf. +45 23670262, e-mail [email protected]) og for spørgsmål vedr. stillingens faglige indhold til Lektor Kristian Vestergaard (tlf. +45 41893341, e-mail [email protected] ).
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den søndag den 26. maj 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 26.

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Referencer
Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referenceper-sonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågældende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragt-ning.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Byggeri og Bygn.design., Inst. for/Dep. Civil and Architectural Engin.

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Placering: Aarhus C Inge Lehmanns Gade 10

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558158//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.