Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytikere til Patologiafdelingen Sjællands Universitetshospital afsnit Roskilde

Region Sjælland



Har du interesse for patologi og lyst til at være en del af Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital, en afdeling der for nuværende er på Roskilde og Næstved sygehuse, som i nær fremtid skal samles på Sjællands Universitetshospital i Køge, så læs videre.

Vi søger nye kollegaer til afsnittet i Roskilde. Nye kollegaer, som gerne vil være en del af en afdeling, der besidder høj kvalitet og som er med til at gøre en stor forskel for vores patienter. Nye kollegaer, som har lyst til at være med til at skabe og arbejde for det gode arbejdsmiljø.

Vi søger nye kolleger som

  • Har interesse eller erfaring inden for patologispecialet
  • Ønsker at bidrage til, at vi sammen kan levere analyser og diagnoser med fokus på høj faglig kvalitet
  • Motiveres, er nysgerrig og frisk på nye udfordringer
  • Har et godt ”drive” samt et stort gå-på-mod
  • Kan bevare overblikket i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • Kan samarbejde, men også arbejde selvstændigt
  • Byder ind og tager ansvar
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og det gode kollegaskab
  • Tror på at smil og godt humør smitter og betyder noget
  • Er mødestabil

Vi tilbyder – afhængigt af hvilket team du tilknyttes

  • Modtagelse og registrering af afdelingens prøver, vævspræparering, automatisk- og manuel indstøbning
  • Histo- og cytologiske farvninger, manuelle og maskinelle, betjening af afdelingens forskellige farvemaskiner, herunder kvalitetssikring af afsnittes histologiske analyser
  • Håndtering af afdelingens immunhistokemiske analyser på flere forskellige immunmaskiner-platforme, kvalitetssikring af udførte analyserne samt mikrotomi af alle ekstrabestillinger
  • Udskæring af komplekst materiale ved patolog samt simpelt materiale ved bioanalytiker
  • Mikrotomi af afdelingens forskellige typer væv, manuelt samt på afdelingens skærerobotter
  • Et job i en alsidig og udviklingsorienteret afdeling, der med udgangspunkt i kerneopgaven har fokus på såvel samarbejde som faglighed
  • Et individuelt introduktionsforløb samt grundig oplæring i relevante arbejdsfunktioner
  • Et arbejdsmiljø hvor medansvar og medindflydelse er en selvfølgelighed
  • Samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs af vores to afsnit
  • En stilling uden aften og weekendvagter med mulighed for indflydelse på egen arbejdstid, når oplæringsforløbet er gennemført

Praktisk indsigt i og erfaring med ovenstående opgaver er velkomment, men ikke et krav da vi arbejder med individuelle strukturerede oplæringsplaner og sikrer en grundig oplæring. Sammensætningen af dine opgaver vil variere afhængig af dine kompetencer og hvilket team, du ansættes i. Der vil være mulighed for udvidelse af din opgavesammensætning efter tilegnelse af nødvendige kompetencer.

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret på to afsnit, hhv. på Næstved Sygehus og på Sjællands Universitetshospital Roskilde. Afdelingen betjener alle regionens hospitaler, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen. Vores kerneopgaver og fokus er, at understøtte patientforløb i Region Sjælland med diagnostik af høj faglig kvalitet til rette tid.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en cheflæge og chefbioanalytiker. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 200 ansatte, heraf ca. 110 bioanalytikere og laboranter fordelt på vores to afsnit. På afsnit Roskilde har vi ca. 65 bioanalytikere og laboranter. De to afsnit ledes af en lokal afsnitsledelse.

Patologiafdelingens forskellige faggrupper arbejder i fællesskab på at give patienterne den bedst mulige diagnostik, og vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet inden for vores tre kerneydelser; diagnostik, forskning og uddannelse.

Vi forventer, at samle afdelingen inden for få år, når bygningerne er klar til indflytning på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Ønskes yderligere information kan disse rekvireres ved henvendelse til ledende overbioanalytiker Tine Jakobsen eller ledende overbioanalytiker Helle Kayser Nielsen.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger, men med mulighed for færre timer. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt gerne seneste den 1. juli 2024. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale og lokale aftaler mellem dbio og Region Sjælland.Yderligere oplysning kan får ved henvendelse til
Ledende overbioanalytiker Tine Jakobsen tlf.: 47 32 59 11

Ledende overbioanalytiker Helle Kayser Nielsen tlf.: 2925 9196

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 26. Maj. Vi forventer at afholde samtaler 29. og 30. Maj. Ansøgningen skal indeholde CV, autorisationsbevis, introduktion til dig som person samt en introduktion til din motivation for at søge et job hos os, herunder om du har erfaringer fra vores speciale og evt. med hvilke typer af opgaver.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Helle Kayser Nielsen

Email
[email protected]

Stilling
Overbioanalytiker

Navn
Tine Jakobsen

Email
[email protected]

Stilling
Overbioanalytiker

Telefon
47325911

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
034436

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
3. maj 2024

ANSØGNINGSFRIST
26. maj 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2024

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558572//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.