Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til aftenvagt: Kom og vær med hvis du er klar til fokus på kvalitet og personcentreret omsorg.

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Vi er fortsat et hus i rivende udvikling – på den gode måde og står for at åbne endnu en etage den 1. september 2024. Her er et fællesskab af kompetente og engagerede kolleger, der vil vores beboere og hinanden det bedste. Vi mangler netop DIG.

  • DIG, der brænder for at gøre en positiv forskel for de ældste borgere.
  • DIG, der har faglighed, kvalitet, engagement og omsorg som nøgleord for dit arbejde.

Kan du genkende dig selv? – ja, så glæder vi os til at læse netop din ansøgning.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og kvalitet går hånd i hånd. Sammen har vi fokus på en læringskultur, hvor du kan føle dig tryg, udvikle dig og få en selvstændig rolle.

Som sygeplejerske i aftenvagt har du en vigtig opgave ind i det tværfaglige team. Du forventes at tage aktiv del i at finde løsninger, sætte fokus på faglighed, kvalitet, nytænkning samt være en god kollega og bidrage med godt humør til praksisfællesskabet. Vi insisterer på at være dygtige sammen.

Vores hus er særligt kendetegnet ved at være et sted hvor, børn og ældre træner, bevæger og hygger sig sammen til musik og aktiviteter.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Pt. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt, men enkelte dagvagter kan forekomme.

Der er gratis indendørs cykelparkering, letbanen stopper tæt på og bus 23 kører til Ø. Der er få p-pladser til bil, men mulighed for betalingsparkering, hvis ikke cykel eller bus foretrækkes.

Weekendvagt er hver 2. uge i aftenvagt. Som aftensygeplejerske arbejder du ”5-2” på 30 timer, hvilket svarer til en fuldtidsstilling i dagvagt.

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du:

  • er færdiguddannet sygeplejerske.
  • tager ansvar for at opretholde og yderligere løfte det faglige niveau i opgaveløsningen – også helt tæt på beboerne.
  • kan lære fra dig og tager del i kompetenceudvikling af såvel faglærte som ufaglærte kolleger.
  • formår at kommunikere konstruktivt og være positiv i relationen med beboere, pårørende og kolleger.
  • tilrettelægger og udfører pleje og praktisk hjælp sammen med kolleger og beboere.
  • har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, der på mange måder kan betragtes som en moderne landsby og ønsker at bidrage til aktiviteter på tværs jf. vores vision.
  • ønsker at være med til at understøtte en kultur med fokus på læring og udvikling.
  • vil være en del af vores fokus på psykologisk tryghed.
  • aktivt vil bidrage løsningsorienteret til vores fortsatte udvikling og være med til at prøve nyt.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig:

  • en arbejdsplads med mulighed for faglig- og personlig udvikling.
  • et introforløb med makkerordning.
  • regelmæssig kompetence-understøttelse.
  • samarbejde og sparring med tværfaglige kolleger.
  • et team der holder af et godt grin og som passer på hinanden.
  • vi taler med hinanden og ikke om hinanden.
  • et hus med fokus på trivsel for både beboere og ansatte.

Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler, som alle beboeren kan benytte sig af; træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted, sanserum m.v.

Du kan læse mere om Generationernes Hus her:

https://generationerneshus.aarhus.dk/

(www.aarhus.dk/kaerligkommune)

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 30 timer eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Viceforstander Sidsel Haahr Jensen på Tlf. 24498833 eller mail: [email protected] eller
Forstander Liselotte Enggaard Hansen på tlf. 24427352 eller mail [email protected]

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 23. maj 2024. Ansøgere, der inviteres til samtale, får information om tidspunkt.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Generationernes Hus 3

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000, Aarhus C, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2559791//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.