Få opslag som dette inden alle andre

Kontorchef med erfaring og indsigt i Data Warehouse og Business Intelligence

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Brænder du for Data Warehouse og Business Intelligence, der på kort og langt sigt kan gøre en forskel for at understøtte en datadreven Skatteforvaltning? Så er du måske vores nye kontorchef i vores Center for Data Warehouse og Business Intelligence (UFST).

Som den nye kontorchef vil du, sammen med centerets 2 øvrige kontorchefer, 4 souschefer, Produkt Owners, Scrum Masters og øvrige dygtige medarbejdere, bl.a. få ansvaret for at levere data og BI løsninger til hele Skatteforvaltningen. Vores nye kontorchefkollega vil få ansvaret for 30 dygtige medarbejdere, som er fordelt på 3 teams samt en souschef.

Du vil referere til underdirektøren for Data og Analytics, ligesom du vil arbejde tæt sammen med de øvrige 2 områder Center for Avanceret Analyse og Agil ledelse MDI i underdirektørområdet.

I samspil med centerets øvrige kontorchefer, vil du få ansvaret for følgende, herunder faglig ledelse i form af:

  • Sikring af videndeling og at gøre teamets resultater synlige
  • Løbende opfølgning på udviklingen af fagområdet
  • Løbende faglig feedback og håndtering af evt. faglige diskussioner i teamet
  • Sikre god trivsel og høj motivation
  • Driftsledelse i form af procesoptimering, organisering og fordeling af opgaver samt styring, koordinering og overblik over leverancer og frister
  • Have en bred kontaktflade ud mod fagstyrelserne og internt i UFST.

Ud over dine faglige opgaver, vil du skulle håndtere opgaver i forbindelse med den daglige personaleledelse, herunder fx afholdelse af 1:1-samtaler, drøftelser om kompetenceudvikling og understøttelse af god trivsel.

Endelig kommer du til at arbejde tæt sammen med den øvrige centerledelse om den samlede udvikling og strategi for området, herunder ift. trivsel, performance, organisering, rekruttering, kompetenceudvikling mv., hvor du også forventes løbende at være tovholder på initiativer.

Om dig
Vi forestiller os, at du er meget engageret i personaleledelse, en stærk kommunikator, der formår at lede en gruppe af dygtige, højt specialiserede medarbejdere. Du trives i samarbejdet på tværs af mange interessenter og formår at levere resultater, som Skatteforvaltningen i sin helhed får gavn af. Du er en samarbejdsorienteret leder, der driver området fremad i tæt samarbejde med de øvrige 2 kontorchefer.

Dertil forventer vi, at du:

  • Har ledelseserfaring indenfor IT, både udvikling og drift
  • Har viden og erfaring indenfor fagområderne Data Warehouse og Business Intelligence
  • Er en synlig, inspirerende, samarbejdsorienteret og troværdig leder, der kan sætte klare mål og driver dit område fremad på en motiverende og inkluderende facon
  • Har erfaring med ledelse af specialister og evner at sætte retning for medarbejdere, der har en større faglig dybde end dig selv
  • Har politisk tæft og kan navigere og trives i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed
  • Kan skabe stærke relationer både internt og eksternt og har gode kommunikative evner.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 28. maj 2024. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Vi holder samtaler løbende. Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til kontorchef Patricia Asskildt på telefon 7237 5916 eller underdirektør Nadeem Gulzar på telefon 2510 1782.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er enten Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart

Ansøgningsfrist: 28 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2561426//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.