Get latest jobs before others

Ledende overlæge til mammasektionen, Radiologisk Afdeling OUH

Region Syddanmark


Vi søger en ledende overlæge til mammasektionen med ansættelsesstart 1. juli 2024 eller efter aftale.
Stillingen indeholder både ledelse og klinisk arbejde. Ud over den ledelsesmæssige funktion i sektionen skal du også indgå i sektionens lægeteam, der varetager diagnostik på højt subspecialiseret niveau inden for såvel klinisk mammografi som screening for brystkræft.

Ledelsesopgaverne varetages som kliniknær funktionsledelse i tæt samarbejde/makkerpar med overradiografen samt i samarbejde med afdelingens lederteam i øvrigt. Du vil være med til at forberede og føre sektionen til det nye OUH.

Afdelingen
Radiologisk Afdeling er en central afdeling på hospitalet og en tværgående samarbejdspartner for samtlige kliniske afdelinger på OUH. Radiologisk Afdeling er et speciale i hurtig teknologisk udvikling. Vi foretager ca. 370.000 undersøgelser på årsbasis.

Afdelingen er lægefagligt inddelt i følgende subspecialer.

  • Mammaradiologi
  • Neuroradiologi
  • Onkoradiologi
  • Angio/thorax radiologi
  • Muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi
  • Abndominalradiologi/ultralyd

Kendetegn for mammasektionen
Vi er en sektion med højt fagligt niveau, stort engagement og teamspirit. Vi har en uformel omgangstone og godt humør. Vi har fokus på god og tryg oplæring samt plads til faglig sparring. Vi prioriterer et tæt og respektfuldt samarbejde med radiografgruppen og kliniske samarbejdspartnere. Vi arbejder i en travl hverdag med mange spændende udfordringer.

Lægestaben omfatter pt. 3 overlæger og 4 afdelingslæger.

Arbejdsområder

  • Tæt samarbejde med overradiografen samt de øvrige funktionsledere samt afdelingsledelsen.
  • Tæt samarbejde med Screeningschefen, der planlægges ansat som lægefaglig leder af screeningsfunktion for brystkræft i Region Syddanmark.
  • Varetage driften af den kliniske mammografi sammen med overradiografen samt sikre og styrke samarbejdsrelationer.
  • Afholde MUS med afsnittets speciallæger.
  • Indgå i radiologteamet med varetagelse af subspecialets undersøgelser og konferencer.

Dine opgaver i øvrigt bliver

  • at få det bedste frem i medarbejderne.
  • at deltage i undervisning af studerende og yngre læger.
  • at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde.

Vi forventer, at du

  • er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de 7 lægefaglige kompetencer.
  • har interesse for og gerne erfaring med ledelse.
  • er åben for nye tiltag og gerne er interesseret i forskningsaktivitet.
  • har viden og interesse for specialområdet.
  • har lyst og vilje til at arbejde tværfagligt både i afdelingen og med vores kliniske kollegaer.
  • har gode samarbejdsevner.
  • tager ansvar for løsning af sektionens opgaver.

Vi tilbyder dig

  • Et job på et Universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt.
  • Spændende udfordringer og god mulighed for at dygtiggøre sig i mammadiagnostik.
  • Har du forskererfaring og et ønske om forsat at arbejde med forskning er dette en mulighed.
  • En struktureret oplæringsplan og fokus på videreuddannelse.
  • En afdeling med en uformel omgangstone.
  • En afdeling med fokus på arbejdsmiljø og hvor arbejdet med Region Syddanmarks forbedringsmodel er en fast del af vores hverdag.
  • En afdeling der vægter sociale arrangementer såsom sommerfest og julefrokost samt deltagelse i motionsarrangementer, fx DHL-stafet.

Ansøger skal udfylde skema til brug i det faglige bedømmelsesudvalg. Hent skema her. Skemaet sendes sammen med ansøgningen.

Vil du høre mere
Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Lisbet Larsen, tlf. 3053 6489, eller cheflæge Ib Erik Jensen, tlf. 2024 2701.

Ansættelse og frist
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgning, CV samt relevante bilag stiles til cheflæge Ib Erik Jensen.

Ansøgningsfrist er 6. maj 2024 Samtaler forventes afholdt 14. maj 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Radiologisk Afdeling, Odense

Stillingsbetegnelse: Ledende overlæge

Arbejdstid: 37 timer/ugentligt

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 06 May 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2542105//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.