Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til UI-opgaver i brugerorienteret digitaliseringsprogram

Domstolsstyrelsen



Studentermedhjælper til UI-opgaver i brugerorienteret digitaliseringsprogram

Vil du prøve kræfter med opgaver inden for design af moderne it-løsninger? Kan du sætte brugeren i centrum? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at administrere og udvikle domstolene, bl.a. inden for it og digitalisering.

Du bliver en del af Straffe- og skifteprogrammet, der har til formål at udvikle nye it-systemer til to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagerne. Vi bygger systemerne fra bunden, og brugerfokus er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Systemerne vil skabe mere gennemsigtighed, større brugervenlighed og hurtigere sagsbehandling for titusindvis af brugere i hele landet.

Vi søger nu to studentermedhjælpere, der kan bidrage til at løse opgaver inden for design og brugerinddragelse i Domstolsstyrelsens Straffe- og skifteprogram.

Vi tilbyder dig en spændende stilling i et moderne digitaliseringsprogram
Vi er en social organisation, der lægger stor vægt på at være gode kollegaer og at løfte hinanden fagligt. Som studentermedhjælper vil du arbejde sammen med erfarne og dygtige interaktionsdesignere, som vil hjælpe dig med at udvikle dine kompetencer og støtte dig i dine opgaver. Du bliver desuden en del af en gruppe på 6-8 studerende, som arbejder med forskellige fagområder, men som har et stærkt fællesskab.

Vores studentermedhjælpere bliver fast tilknyttet til en intern ressource i programmet, som vil have fokus på trivslen hos vores studentermedhjælpere. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, så der arrangeres løbende sociale begivenheder i regi af programmet.

Vi tager højde for, at du har en uddannelse, som skal prioriteres. Der vil derfor blive taget hensyn til eksamensperioder, når vi planlægger dine arbejdsopgaver.

Hvad skal du lave?
Du bliver en del af Analyse og Designteamet i enheden Programstyring og Forretningsdesign. Vi arbejder ud fra de agile principper i programmet, og der er planlagt seks større releases frem mod 2026, hvor den nye løsning skal være færdigudviklet. Programmet har et skarpt slutbrugerfokus, og vores interaktionsdesignere har derfor en vigtig rolle i forbindelse med analyse- og udviklingsarbejdet.

I samarbejde med dine kolleger i programmet skal du bistå med at:

  • videreudvikle og vedligeholde vores designsystem i Figma
  • sikre at designsystemet er nemt at bruge for vores udviklere gennem løbende dialog
  • dokumentere designbeslutninger og -standarder i vores rammeværk
  • kvalificere og vedligeholde vores designmanual.

I løbet af din ansættelse vil dine arbejdsopgaver udvikle sig i takt med, at du bliver mere erfaren og kvalificeret i din opgaveløsning.

Hvem er du?
Du læser på en videregående uddannelse fx Design & Innovation, Kommunikation & Digitale Medier, Informationsvidenskab, Digital Design & Interaktive Teknologier eller lignende.

Du har fra studiet fået kendskab til opgaverne, der er beskrevet ovenfor, og du har lyst til at afprøve din teoretiske viden i praksis i en agil udviklingsorganisation. Derudover er det vigtigt, at du har erfaring med at arbejde i Figma.

Som person forestiller vi os, at du:

  • er systematisk, struktureret og har god sans for planlægning
  • trives med at indgå i et tæt teamsamarbejde med mange fagligheder, hvor du løser forskelligartede opgaver
  • kan kommunikere klart og korrekt på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Endelig lægger vi vægt på, at du brænder for at sætte brugernes behov forrest og har deres interesser for øje i de produkter, som du hjælper med at udvikle.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som it-medarbejder i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Statsansattes Kartel samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller anden relevant overenskomst bl.a. afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Din ugentlige arbejdstid vil være gennemsnitligt 15 timer. Timerne fordeles typisk over 2-3 dage om ugen.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I stillingen her får du arbejdssted på Gammel Mønt.

Stillingen er tidsbegrænset med en forventet varighed til udgangen af 2026.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Mere om stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Nele Sattrup på tlf. 29275978.

Se også vores film om arbejdet som it-specialist hos os.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også se vores programorganisering samt læse Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi.

Ansøgning og rekrutteringsproces
Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer med karakterer og eventuelle udtalelser.

Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest den 3. maj 2024, kl. 12.00.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Afdeling:
Amagerfælledvej 56, København S

Lokation: Domstolsstyrelsen

Ansøgningsfrist: 03 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Domstolsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (03 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2546563//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.