Trainees til Servicecenter Hjemstedet
Jyske Bank
Vi søger 2 nye kolleger - 1 til Jyske Forvaltning og 1 til Foreningsteamet i Silkeborg.
Er du finansøkonomstuderende og skal du i praktik i efteråret 2024, eller er du allerede parat til at starte et traineeforløb? Overvejer du en karriere inden for den finansielle sektor, så kig med her.
Din uddannelse som finansøkonom åbner for mange spændende fremtidsmuligheder i Jyske Bank og vi tilbyder en spændende mulighed for enten at blive uddannet Forvaltningsrådgiver eller gå supportvejen som Operations and Innovation Officer. Begge veje vil der sideløbende være fokus på forbedringer sammen med den daglig drift.
Teams som vi ansætter til:
- Jyske Forvaltning - rådgiver og supporterer kunder, der er under værgemål eller har båndlagte midler. Kundeansvaret og kundekontakten ligger i teamet.
- Foreningsteamet - supporterer bankens foreningskunder. Har administrativ kundekontakt.
Traineeforløbet
Som Trainee vil du deltage i et struktureret Traineeforløb, som er tilrettelagt og målrettet Trainees i Forretningsservice i Jyske Bank.
Du vil i traineeforløbet bl.a. få trænet forskellige dialogformer i forhold til kunder og kolleger. Derudover vil du opnå en generel indsigt i den finansielle sektor indenfor bankdrift, forbedringsopgaver og administrative opgaver.
Afdelingen
Afdelingen er organiseret i 3 teams:
- Jyske Velkomst, Kundeafgang & Jyske Forvaltning v/leder Christian Duus Petersen.
- Brugeradministration, Indkøb & Betalinger, Foreninger, Konkurser & Kontant v/leder Brian Pedersen
- Pensionsteam v/ny leder på vej.
På tværs af teams og i afdelingen generelt, sætter vi stor pris på en uhøjtidelig omgangstone og tror på, at en arbejdsdag er bedst, når der også er plads til grin og godt humør. Aldersfordelingen i afdelingen er bred, hvilket er med til at give en god dynamik i hverdagen. Se dine kommende kolleger her.
Hvad lægger vi vægt på?
- Det er en forudsætning, at du ønsker at komme i praktik i en bank i efteråret 2024, eller allerede har været i praktik i den finansielle sektor
- Du er faglig dygtig og har en stor interesse for den finansielle sektor
- Du er initiativrig og tør tænke anderledes
- Du har gode kommunikative færdigheder
- Du er ambitiøs i forhold til personlig og faglig udvikling i Jyske Bank
- Dine faglige kompetencer bekræftes i dine skolekarakterer.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Ansøgningsfristen er d. 1. juni 2024. Samtaler vil afholdes løbende.
Senior HR Partner Karin Elmedal Hansen vil tage sig af din ansøgning.
Interesseret? Så kan du få mere at vide ved at kontakte:
- Jobbet i Foreningsteamet: Leder Brian Pedersen
- Jobbet i Forvaltningsteamet: Leder Christian Duus Petersen.
Afdeling:
Vestergade 8-16, Silkeborg
Vestergade 8-16, Silkeborg
Vestergade 8-16, Silkeborg
Vestergade 8-16, Silkeborg
Lokation: Silkeborg
Ansøgningsfrist: 01 Jun 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: