Get latest jobs before others

Sektionsleder med god forretningsforståelse til Energieffektivisering i byggeri og industri

Teknologisk Institut


På Teknologisk Institut i Taastrup søger vi en sektionsleder, der med fokus på personaleledelse og forretningsudvikling kan lede en gruppe specialiserede medarbejdere til at gøre en forskel for vores kunder inden for energibesparelser og grøn omstilling - særligt inden for bygningsinstallationer.
Personaleledelse, forretningsudvikling, branchenetværk og økonomistyring
Som sektionsleder i Energieffektivisering i byggeri og industri får du personaleansvaret for 12 medarbejdere. Dit primære ansvar bliver at understøtte en velfungerende sektion i trivsel med effektiv drift og løbende udvikling af forretningsområderne: Energieffektivisering i bygninger og industri, kurser & uddannelse samt tekniske sekretariater og medlemsordninger. Vores opgaver giver dig mulighed for at netværke og samarbejde med en lang række kunder og aktører inden for energi og installationer.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere:

  • Personaleledelse samt økonomistyring – herunder bidrage til at udvikle centeret forretningsmæssigt og ledelsesmæssigt.
  • Support og udvikling af vores forretning - særligt omkring kurser og fagtekniske sekretariater inden for HVAC og tekniske installationer, samt opgaver inden for energieffektivisering og bygningsinstallationer.
  • Ansvar for tekniske sekretariater og kursusforretning inden for HVAC samt bygningsinstallationer.
  • Kundedialog og udvikling af nye projekter og opgaver i samarbejde med medarbejdere

Du kommer til at indgå i centrets ledelsesgruppe bestående af centerchefen og to andre sektionsledere. I gruppen får du sparring med ledelseskolleger og samarbejde om centrets opgaver, hvoraf en stor del går på tværs af sektionerne.

Hos os får du muligheden for at arbejde med den grønne omstilling med en kæmpestor modtagergruppe. Du får opbakning og frihed til at forfølge og udvikle dine forretningsideer og mulighed for at stå på ølkassen og sprede et vigtigt budskab i den grønne dagsorden om energibesparelser, omstilling til vedvarende energi og bæredygtighed med udgangspunkt i et fagligt center med stor viden på området. På Teknologisk Institut har vi derudover stort fokus på, at du udvikler dig bl.a. via uddannelse.

Ingeniøruddannet leder med økonomi- og forretningsforståelse
Du er uddannet ingeniør eller har tilsvarende teknisk baggrund. Du har erfaring med energibesparelser og grøn omstilling, gerne fra byggeriet. Du har muligvis beskæftiget dig med bygningsdesign og HVAC/VVS-installationer. Din erfaring med personaleledelse gør dig bevidst om, hvilke greb du skal bruge, når du leder forskellige medarbejdere, der kræver forskellige former for ledelse for at lykkedes og arbejde optimalt sammen.

Det er vigtigt, at du har styr på forudsætninger for en god og sund økonomi. Din faglige indsigt og dit skarpe blik for forretningsudvikling bliver afgørende, når vi skal sikre sektionens berettigelse. Dette gør vi ved hele tiden at være et skridt foran og sikre, at vores kunder og samarbejdspartnere er klædt på til at imødekomme klimaudfordringen.

Som sektionsleder får du en udadvendt rolle med en stor kontaktflade til både kunder og samarbejdspartnere fra industri, styrelser og vidensinstitutioner. At samarbejde og netværke falder dig derfor naturligt, og samtidig har du øje for det kommercielle potentiale.

Du bliver en del af Teknologisk Institut – Vi udvikler fremtidens energisystemer
Sektionen hører under Energieffektivisering og Ventilation, der er en del af divisionen for Energi og klima. Vi er 32 medarbejdere i centret, hvoraf størstedelen er placeret i Taastrup. Vi er også repræsenteret i Aarhus.

Centrets kundeportefølje dækker primært personer og virksomheder omkring bygge- og installationsbranchen, herunder håndværkere, rådgivere, store bygningsejere, boligforeninger, ejendomsadministratorer, kommuner, storcentre mv.

Vores opgaver er mangeartede og spænder bredt fra kurser, rådgivning inden for energieffektivitet og indeklima, samt en række forsknings- og udviklingsprojekter. Ligeledes har vi en række energitestfaciliteter i vores laboratorier og living labs.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Pia Rasmussen på tlf. 7220 1189.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 3. juni 2024.

Lokation: Taastrup

Ansøgningsfrist: 03 Jun 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Teknologisk Institut

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2559337//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.