Get latest jobs before others

Sektionsleder til lederteam ved Fødevarestyrelsen i Horsens

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Vil du være leder i en af Danmarks største styrelser og dermed være med til at sikre danskernes fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd? Vil du samtidig have gode muligheder for at udfolde og udvikle dig som leder, så søg denne stilling som sektionsleder i Fødevarestyrelsens Kødkontrol.

Dygtige ledere er en forudsætning for, at vi i Fødevarestyrelsens Kødkontrol lykkes med at skabe en arbejdsplads, som vores ansatte har lyst til at være en del af, og som borgere og virksomheder har tillid til. Vi søger i Kødkontrollen en leder, som har stærke kompetencer inden for personaleledelse, planlægning, offentlig forvaltning, styring og kommunikation, og som samtidig har lyst til og er motiveret af at sikre trivsel på arbejdspladsen og et godt samspil mellem medarbejdere og ledere i dagligdagen.

Se en kort video fra dine to kommende lederkollegaer i Horsens. Klik her

Om os

Fødevarestyrelsen er en statslig organisation, der ofte har mediernes, politikernes og forbrugernes bevågenhed. Ledere og medarbejdere går hver dag på arbejde i Fødevarestyrelsen for at sikre, at de fødevarer, danskerne køber og spiser, er egnet til at være fødevarer, og at de dyr, der skal slagtes, behandles forsvarligt.

Fødevarestyrelsen er delt i flere enheder, hvoraf Kødkontrollen står for at kontrollere alle danske slagtedyr ude på de danske slagterier. Her ser Kødkontrollens medarbejdere blandt andet efter smitsomme husdyrsygdomme, problemer med dyrevelfærd og sygdomme, der kan overføres til mennesker via maden.

Kødkontrollens organisation er spredt på slagterier og slagtehuse rundt i hele landet. I jobbet som sektionsleder i Kødkontrollen tilbyder vi dig spændende, alsidige, men også udfordrende arbejdsopgaver, hvor dine kompetencer inden for styring og personaleledelse vil komme i spil. Et strategiske indsatsområde er Attraktiv arbejdsplads med fokus på vores medarbejderes trivsel og samarbejde, samt vores ønske om at understøtte vore medarbejdere gennem kompetencer og læring og en anerkendende ledelsesstil.

Vi søger en tredje sektionsleder til Fødevarestyrelsens Kødkontrol i Horsens. Dermed opnormeres den lokale ledelse af kødkontrollen fra to til tre sektionsledere, som i tæt samarbejde varetager ledelsen af kontrollen.

Vi er lokaliseret på landets største eksport slagteri ”Danish Crown Horsens”. Som sektionsleder her vil du sammen med to andre lederkolleger få ansvaret for i alt 84 medarbejdere, hvoraf 13 er dyrlæger, 69 er tilsynsteknikere og 2 er sekretærer.

Vi arbejder til stadighed på at gøre kvaliteten af kontrollen bedre og optimere arbejdsgangene, så vi udnytter de økonomiske ressourcer optimalt. Vi har en åben og fri omgangstone og et tæt samarbejde mellem tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsen.

Personalet ved kødkontrollen består af dygtige og erfarne medarbejdere som er fortrolig med kontrolarbejdet og er organiseret i teams eller teams-lignende grupper. Det er ikke en forudsætning, at du har branchekendskab eller er dyrlæge.

Som sektionsleder i Fødevarestyrelsens Kødkontrol vil du blive en del af et engageret lederteam bestående af en kontrolchef og 5 øvrige sektionslederkollegaer, Støttet af stabsfunktioner indenfor økonomi, HR og veterinærfaglighed.. Desuden vil du blive en del af Kødkontrollens samlede lederteam, der består af 17 sektionsledere, 4 chefer og en underdirektør for Kødkontrollen. Vi mødes løbende til ledelsesudviklingsaktiviteter enten separat eller sammen med øvrige ledere i Fødevarestyrelsen. I Fødevarestyrelsen sparrer vores ledere løbende med hinanden om de udfordringer, der må være, og arbejder aktivt med at forbedre vores lederskab og understøtte, at vi har en attraktiv arbejdsplads.

Om dig

Din konkrete uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du er måske generalist (jurist, økonom mv.) eller fagspecialist (dyrlæge, biolog mv.). Det vigtige er, at du har de rigtige lederkompetencer og motivation for kødkontrollens kontrolopgaver og arbejdsforhold. Det vil være en fordel, hvis du allerede har ledelseserfaring og meget gerne erfaring med ledelse og udvikling af teams. Men er du et åbenlyst ledelsestalent uden decideret ledelseserfaring, er din ansøgning også velkommen.

Du har fra tidligere jobs vist, at du har flair for at arbejde med driftsopgaver og kan sætte klare mål for dig selv og dine medarbejdere. Du har et godt overblik og kan derigennem udstråle ro samt træffe beslutninger i pressede situationer. Du vægter en ledelsesstil, hvor anerkendelse og ordentlighed er nøgleord og kan omgås mennesker med naturlig venlighed og engagement.

Du er som leder naturligt opmærksom på vigtigheden af god og hyppig kommunikation med både medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere.

Du er god til at motivere dine medarbejdere, er nærværende og du har et godt humør.

Søg derfor stillingen, hvis du ønsker at udfolde dit lederskab, har mod på at lede fagligt engagerede medarbejdere og ved hjælp af dine personlige lederkompetencer vil være med til at løse en vigtig samfundsopgave.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst (som udgangspunkt som chefkonsulent med personaleansvar

i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten).

Hovedtjenestestedet er Danish Crown, Østbirkvej 2, 8700 Horsens.

Det er en forudsætning, at ansøgere har kørekort til personbil.

Arbejdstiden kan ofte placeres i tidsrummet 7-18, men du skal være indstillet på varierende arbejdstider, da slagteriet og dermed også kontrollen arbejder både dag- og aftensskift og du derfor i et vist omfang også skal være til stede udenfor almindelig ”kontorarbejdstid”.

Yderligere oplysninger om jobbet

Du er velkommen til at kontakte kontrolchef Susanne Frandsen på telefon 72 27 55 68 eller en af de to sektionsledere Inger Skibbild Bønding på tlf 72 27 52 73 eller Casper Sondrup Daugaard på tlf 72 27 55 21, og du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk

Din ansøgning

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. autorisation mv. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job

senest den30. maj 2024.

Der vil indgå test som en del af rekrutteringsprocessen. Vi forventer at afholde 1. og 2. samtaler henholdsvis den 6. og 17. juni 2024.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

Afdeling:
Stationsparken 31-33, Glostrup

Olof Palmes Allé 18G, Aarhus N

Lokation: Kødkontrollen ved Horsens

Ansøgningsfrist: 30 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6, 1057 København K

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri består af departementet, tre styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De tre styrelser er: Fiskeristyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2559701//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.