Få opslag som dette inden alle andre

Data Scientist til full-stack udvikling af algoritmer, ML-modeller og NLP

ATP



Vil du arbejde med alt fra simple algoritmer til avancerede AI-modeller? Kan du dykke dybt i data? Og har du styr på SQL, Python og statistiske modeller? Så er du den full-stack Data Scientist, vi søger til vores NLP-team.

Vil du fremtidssikre velfærdssamfundet med teknologier som ML, NLP og Computer Vision?
I ATP’s område for it, data og digitalisering har vi de seneste år kortlagt et (kæmpe)stort AI-potentiale på tværs af ATP, og nu arbejder vi på at udvikle og implementere løsningerne, så vi sikrer en effektiv udbetaling af de velfærdsydelser, som vi administrerer.

Lige nu leder vi efter en full-stack Data Scientist til afdelingen Fraud Detection & AI Solutions.

I Fraud Detection & AI Solutions sikrer vi bl.a. en koordineret indsats, når det drejer sig om kontrol af fejludbetalinger og snyd med offentlige ydelser. Og vi arbejder med effektivisering af forretningens processer ved brug af teknologier som NLP, LLM, Computer vision og GenAI. Vi er fx i gang med at udvikle en model til sammenligning af underskrifter, som vi vil dele som et open source-projekt, og samtidig er vi i gang med flere projekter, hvor vi anvender Azure Cognitive Services.

Mere konkret bliver nogle af dine opgaver at:

  • udvikle løsninger til fraud detection baseret på struktureret data
  • udvikle statistiske modeller i Python, ofte baseret på Machine Learning, både ved brug af træningsdata, men også med unsupervised metode
  • udvikle AI-baserede modeller baseret på ustrukturerede data
  • udvikle og følge nye løsninger hele vejen fra indledende idé til produktion og drift
  • vedligeholde og monitorere vores modeller for at sikre, at modellerne opfører sig som forventet.

Har du styr på SQL og Python?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som Data Scientist og en relevant kandidatgrad inden for matematik, statistik, fysik, computer science, ingeniørvidenskab eller lignende.

Du har evnen og lysten til at skabe resultater, og så har du stor interesse i og/eller erfaring med NLP.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til systemer og værktøjer som SQL, Python, ML-modeller, Git, Azure DevOps, Azure Cognitive Services mv.

Vil du være en del af et unikt fagligt fællesskab?
I ATP’s område for it, data og digitalisering bliver du en del af noget større. I Digital Solutions er vi et unikt fagligt fællesskab med mere end 500 it-, data- og digitaliseringsspecialister, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI. Vi tester, udvikler og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet.

I Digital Solutions bliver du ansat i Data-enheden, hvor vi kort fortalt arbejder med data til gavn for fællesskabet og den enkelte.

For os handler det ikke bare om at arbejde med data, men om at få data til at arbejde for os. Så vi som samfund får mest mulig værdi ud af de data, vi som Danmarks største databank har til rådighed.

I afdelingen Fraud Detection & AI Solutions bliver du en del af et team bestående af mere end 40 dygtige kolleger. Vi har cirka en 50/50 fordeling mellem mænd og kvinder, der er Data Scientists, Software Developers, Data Analysts og forretningsansvarlige. Du kommer især til at arbejde tæt sammen med afdelingens dygtige tekniske specialister, som arbejder med Data Science og softwareudvikling i full stack-løsninger, så du kommer aldrig til at være alene om at løse en opgave. Helt konkret hører du til vores NLP-team, der er præget af ambitionen om at indfri NLP-løsningernes store potentiale på tværs af ATP.

Vi sætter barren højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance og på at have det sjovt sammen på arbejdspladsen. Vi har fleksibilitet med plads til den enkelte og et stort fokus på vores sociale sammenhold, gennem sociale aktiviteter, brætspilsaftener, bordfodbold, team events mv.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, men tilføj gerne et par ord om din motivation for jobbet i dit CV.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Johansen på [email protected] eller tlf. 24 77 44 13.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende. #LI-hybrid

Afdeling:
Kongens Vænge 8, Hillerød

Kongens Vænge 8, Hillerød

Kongens Vænge 8, Hillerød

Lokation: Hillerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ATP



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ATP

Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød

ATP er meget mere end pension. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark, da vi administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger, som er med til at sikre grundtryghed for de fleste.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2539742//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.