Få opslag som dette inden alle andre

Organist

Kristeligt Dagblad



Sæby Kirke
Ansøgningsfrist: 15.5.2024

Sæby Kirke søger organist på fuld tid
Stillingen som organist ved Sæby Kirke i Frederikshavn Provsti er ledig og ønskes besat snarest muligt.

Sæby Kirke er en gammel klosterkirke midt i en skøn by, der ligger smukt mellem strand og skov. I år fejrer byen sit 500-års købstadsjubilæum.

Menighedsrådet søger en organist, som har lyst til at være en dynamisk medspiller i sognet, der har et rigt kirke- og musikliv, hvilket bl.a. afspejler sig i de mange velbesøgte gudstjenester, arrangementer og koncerter, der afholdes i kirken og ude i byen.

Kom og besøg os - vi viser gerne rundt.

Vi søger en organist, der

  • kan varetage den instrumentale musikledsagelse samt korledelse ved gudstjenesterne og øvrige kirkelige handlinger
  • lægger vægt på både traditionel kirkemusik og rytmisk musik
  • kan sætte sit præg på kirkens musikliv og bringe fornyelse ind
  • vil medvirke musisk ved børne- og ungdomsarbejde og kirkens øvrige aktiviteter, og som med engagement og indlevelse kan videreudvikle kirkens korarbejde
  • kan arrangere koncerter/musikarrangementer – gerne i samarbejde med det øvrige musikliv i byen
  • har gode samarbejdsevner og vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med de øvrige medarbejdere
  • har gode organisatoriske evner og vil deltage i planlægnings- og medarbejdermøder
  • har lyst til faglige udfordringer og er indstillet på at deltage aktivt i menighedslivet
  • vil imødekomme ønsker om at spille til andet end salmer ved kirkelige handlinger

Hos os i Sæby Kirke

  • har vi mange kirkelige handlinger
  • rækker kirkens arbejde fra børn til seniorer
  • er vi vant til både orgel og klaver og brug af nye salmer
  • ser vi os som et rummeligt arbejdsfællesskab med dedikerede og engagerede ansatte og frivillige
  • tilbyder vi kort sagt en attraktiv stilling i en aktiv kirke, med åbenhed, venlighed og hjælpsomhed som pejlemærker i vores daglige arbejde.

Sæby sogn har ca. 9000 indbyggere, og der er ansat 2½ præster samt en organist på deltid foruden den fuldtidsorganist, vi nu søger.

Orglet i Sæby kirke er bygget af Bruno Christensen og Sønner i 1983 og har 27 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal (HV,SV). Der er koblingsmanual (øverste manual). 256 setzerkombinationer (KO system).

Orglet i Sæby Kirkegårdskapel er bygget af P. Bruhn i 1972 og har 5 stemmer (1 man. og pedal)

I kirken findes et flygel (Hornung og Møller) og i sognehuset et keyboard.

Kirken råder endvidere over et automatisk klokkespil på 24 klokker, der styres fra computer på orgelpulpituret (Paccard/Thubalka) c1-c3.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem

Finansministeriet og CO10 og organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper / kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en organist med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) vil være omfattet af overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne på Folkekirkens område.

Ansættelse af en organist med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) vil være omfattet af overenskomst for organister indgået mellem Kirkeministeriet og CO 10 – Centralorganisationen af 2010.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet kr. 296.266–433.004 (nutidskroner). Der ydes et årligt rådighedstillæg på kr. 22.836,18 (nutidskroner)

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Foreningen inden ansættelsen.

Årslønnen for en organist med kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem kr. 330.649–402.903 årligt (nutidskroner).

Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Rådighedstillæg: kr. 42.542,53–66.074,23 (nutidskroner).

Årslønnen for en organist med eksamen i orgel og korledelse (tidl. PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319.056 årligt (nutidskroner), og basistrin 2 udgør kr. 335.220. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der ydes et rådighedstillæg på kr. 32.341,60 årligt (nutidskroner) i stillingen.

Øvrige oplysninger
Tjenestested er primært Sæby sogn, men kan i enkelte tilfælde omfatte f.eks. sygehus- og kirkegårdskapeller i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg.

Der er tre måneders prøvetid i stillingen, og der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formanden for Sæby menighedsråd Henrik Stage, tlf. 61 31 25 87, [email protected].

Ansøgning inkl. relevante bilag stiles til menighedsrådsformand Henrik Stage og sendes til [email protected] mærket "Organist" eller med ordinær post til Sæby kirkekontor, Strandgade 13, 9300 Sæby.

Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag d. 15. maj 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtale og prøvespil forventes afholdt i Sæby Kirke mandag d. 27.maj.

Kontakt
https://landing.churchdesk.com/da/b/148977/saeby-kirke-soger-organist-paa-fuld-tid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kristeligt Dagblad



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kristeligt Dagblad

Vimmelskaftet 47, 1161 København K

Kristeligt Dagblad blev stiftet 1. oktober 1896 og har gennem årene udviklet sig fra at være en avis, der henvender sig relativt snævert til kirkeligt interesserede, til i dag at være en kultur- og eksistensavis med særligt fokus på etik, værdispørgsmål og kulturlivet. Litteraturen har en helt særlig plads i avisen og dækkes dagligt med anmeldelser og reportager.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2543699//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.