Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk koordinator til Middelfart Ungdomsskole - 30 timer

Middelfart Kommune



Ved Middelfart Ungdomsskole er der 1-2 ledige stillinger som pædagogisk koordinator, til besættelse pr. 1. august 2024 på 30 timer.

Klubområdet i Middelfart Ungdomsskole er organiseret med både junior- og ungdomsklubber. Vi har børn og unge i aldersgruppen 9-25 år.
Vi er midt i en omstruktureringsproces, hvor målet er en sammenhængende og faglig kompetent drift, som du også bliver en stor del af.
Vi sørger 1-2 koordinatorer til vores koordinatorteam bestående af 4 koordinatorer fordelt på 4 koordinatorområder, Stribklubben, Bjergbanken, klubberne i Nørre Aaby/ Brenderup og Ejby/Gelsted.
Stillingen er ligeligt fordelt med børneopgaver og drift/koordinatortid. Arbejdstiden er fordelt mellem dag og aftenvagter, med 2 faste ugentlige aftenvagter. Derudover vil der være enkelte weekend arrangementer samt kolonier/arrangementer i skolernes ferier.

Livet læres og leves i det rummelige fællesskab, hvor forskellighed er en styrke, og hvor drømme og fantasi får vinger. Klubben er et sted, hvor alt kan ske, fordi vi sammen passer på hinanden.

Vi arbejder ud fra Middelfarts Kommunes vision ”fra Middelfart barn til verdensborger ” hvor missionen er er at gøre det enkelte barn/ung til verdensmester i sit eget liv. Vi prioriterer fællesskaber højt og vi går langt for at få alle med. Vi bestræber os på at skabe meningsfulde og tryghedsskabende rammer, hvor den enkelte får mulighed for udvikling og trivsel. Klubben skal være et trygt sted for alle, ”hvor man har lov til bare at være” men hvor vi også via dialog og aktivitet kan udfordre/inspirere børn og unge i forhold til deres selvværd, drømme, mm. Vi tror på at medinddragelse giver et større ejerskab og at oplevelsen af at blive hørt og set er vigtige elementer til et betydningsfuldt voksenliv. Vi mener, at vi skal støtte børn og unge i at blive til NOGEN ikke bare til NOGET.

Klubberne favner en bred børne- og ungegruppe, hvis behov for støtte og vejledning også spænder vidt. Derfor er det vigtigt, at du er rumlig, fleksibel og omstillingsparat i forhold til de forskelliges behov. Vi får ofte rollen som børnenes og de unges ”advokat” og bliver ofte deres talerør udadtil i forskellige sammenhænge, da vi har mange forskellige samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt at du er i stand til at se muligheder frem for begrænsninger og at du er nysgerrig og tør undersøge hvad der er på spil. At du har øje for den enkeltes ressourcer og at du kan agere på forskellige planer og i forskellige arenaer både i tale og på skrift.

Middelfart Ungdomsskole er kendetegnet ved bl.a.:

  • Vision: Ungdomsskolen vil skabe frirum, læring og udvikling for alle unge i Middelfart Kommune
  • Menneskesyn: Alle mennesker handler efter de bedste hensigter og intentioner
  • Værdi: Gennem dialog, handling samt i relationen udviser vi ordentlighed over for de unge, samarbejdspartnere, kollegaer og os selv

Af personlige egenskaber og kvalifikationer har vi et ønske om, at

  • du er uddannet pædagog, har skøre ideer, store drømme og en solid faglighed med hjerte på rette sted
  • du kan se dig selv i forhold til Ungdomsskolens vision, menneskesyn og værdi
  • du er visionær, åben, rumlig og omstillingsparat over for nye tanker, idéer og opgaver
  • du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger når det er nødvendigt
  • du kan opbygge meningsfulde relationer og være en tydelig voksen over for børn og unge og for medarbejderne og kan og tør gå ind i eventuelle konflikter
  • du er indstillet på et varieret arbejdspres og arbejdstid
  • du har lyst til at indgå i en organisation, hvor der er højt til loftet men hvor børnene og de unge ALTID er vores omdrejningspunkt

Du kan forvente:
En arbejdsplads med engagerede og faglig dygtige kollegaer som ser muligheder frem for begrænsninger.
Som organisation har vi fokus på samarbejde internt og eksternt, vi hjælper hinanden i hverdagen og har fokus på hvordan vi spiller hinanden gode.
Løn og ansættelsesforhold iht. ”Overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv.

Ansøgningsfrist: mandag den 6. maj 2024 kl. 23.59.

Samtalerne forventes at finde sted i uge 20. Vi vægter, du har besøgt os inden du sender din ansøgning.
Kontakt afdelingsleder Kristina Hundahl på 6112 5386 eller koordinator Gitte Hansen på tlf. 6025 5956 for at lave en aftale om besøg.
Ved ansættelse i stillingen indhentes der straffe- og børneattest.

Du kan læse mere om os på Middelfart-ungdomsskole.dk

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Middelfart Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Middelfart Kommune

Nytorv 9, 5500 Middelfart

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2545728//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.