Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk leder til Ullerup Bæk Distriktet, afdeling Æblehaven

Fredericia Kommune



Da vores leder har søgt nye udfordringer, søger vi en pædagogisk leder, der er i stand til at videreudvikle Æblehavens børnemiljø i et idrætsfagligt perspektiv sammen med det pædagogiske personale samt brænder for at gøre en forskel i samarbejde med personale og forældre.

Om Ullerup Bæk Distriktet
Æblehaven er en kommunal daginstitution, som er en del af Ullerup Bæk Distriktet, der består af otte daginstitutioner. Du vil have mange kollegaer, og ledergruppen er kendetegnet ved stor hjælpsomhed på tværs af institutionerne.

Vi har et godt samarbejde med Ullerup Bæk Skolen omkring ”Børn på vej i skole”.
Desuden har vi ansat en fuldtidssekretær, som understøtter dig i det administrative arbejde.

Om Æblehaven
Æblehaven er en forholdsvis lille institution med ca. 40 børn, fordelt på en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Da det er en lille institution, er det vigtigt, at du har lyst til at tilbringe tid med børnegrupperne.

Institutionen er en certificeret idrætsinstitution, hvor personalet har gemmeført et uddannelsesforløb fra Danmarks Idrætsforbund samt VIA University College i Århus. Uddannelsen vedligeholdes, da vi deltager i de opfølgningskurser, der udbydes hvert andet år.

Personalet fungerer godt sammen, er åbent for nye pædagogiske tiltag og arbejder respektfuldt sammen i hverdagen om kerneopgaven. Da institutionen er en idrætsinstitution, skal du have bevægelsesglæde og være i stand til at sparre og inspirere personalet ved at gå foran, ved siden af og bagved personalet i hverdagen.

Æblehaven har børn og familier med mange nationaliteter, og vi ser denne mangfoldighed som en styrke.

Vi søger en pædagogisk leder, der kan

  • lede gennem tillid til dine medarbejdere.
  • inddrage og involvere medarbejderne i beslutninger.
  • arbejde tværfagligt i samarbejde med eksterne logopæder, læringsmiljøpædagoger, psykologer m.fl.
  • samarbejde med forældre på en ligeværdig og respektfuld måde.
  • understøtte personalet i de mange faglige arenaer.
  • bidrage positivt og fagligt i distriktets lederteam.
  • være positiv over for at bede om hjælp til støtte, hvor der er behov.

Personligt er du

  • Uddannet pædagog.
  • Robust og kan understøtte personalet i en travl hverdag.
  • Positiv, konstruktiv og i stand til at håndtere situationer med overblik og ro samt være villig til at række ud efter hjælp.
  • En leder, der ønsker at være synlig og tilgængelig for personalet i hverdagen og kan give sparring og vejledning med fokus på børneperspektivet.

Vi tilbyder dig

  • En institution, der har været under renovering og nu fremstår som en lys og åben institution, der understøtter det æstetiske børnemiljø.
  • Et godt, understøttende og hjælpsomt lederfællesskab.
  • Mulighed for faglig lederudvikling.
  • En fagligt dygtig personalegruppe.

Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Randi Bode for spørgsmål og aftale om en rundvisning i Æblehaven, tlf.: 41167740 eller [email protected]

Du kan læse mere om Ullerup Bæk Distriktet via link: https://www.fredericia.dk/borger/familie-boern-unge/distriktsinstitutionen-ullerup-baek

Du kan læse Fredericia Kommunes Ledelses- og medarbejdergrundlag med værdierne – Vi gør det ordentligt – vi gør det i fællesskab – vi gør det for Fredericia via link: https://www.fredericia.dk/system/files/cp-documents/471298bd-93cd-ec11-a3af-00505688ca1d.pdf

Du kan læse om de fire kommunale pejlemærker om Fremtidens kompetencer, matematik, sprog og trivsel via link: https://www.fredericia.dk/system/files/cp-documents/9e8ed715-d342-ee11-a3c4-9cbf260d4c29.pdf

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. august 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 21 og 2. samtalerunde i uge 22.
Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at gennemføre en personprofil samt besvare en case.

Ansøgningsfrist
17. maj 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Afdeling: Idrætsbørnehaven Æblehaven

Ansøgningsfrist: 17 May 2024

Placering: Jeppe Aakjærs Vej 2, 7000, Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredericia Kommune

Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2545787//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.