Få opslag som dette inden alle andre

Project Relation Manager til energiø Bornholms el-infrastruktur

Energinet



For at accelerere den grønne omstilling har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal etableres en energiø på Bornholm med tilknytning af storskala-havvind og elhandelsforbindelser til Sjælland og Tyskland. Energinet har en central rolle i at realisere dette. Energiø Bornholm er et helt særligt projekt, der kræver tæt samarbejde mellem en lang række aktører, herunder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, med øje for projektets politiske mandat. Til at bringe energiø Bornholms elinfrastruktur-projekt videre har vi brug for dig, som er en dygtig brobygger med solid samarbejdsflair, udsyn og politisk knowhow.

”Du træder ind i Energinet på et spændende tidspunkt i historien, hvor vi ruller banebrydende megaprojekter ud over rampen, som forbinder energisystemerne i Europa og giver øget fleksibilitet på tværs af landegrænser”, fortæller Senior Manager Peter Godt-Larsen.

Internationale og politiske aftaler for innovative grønne løsninger
Med base på vores kontor i enten Ballerup eller Fredericia bliver du del af en afdeling, som tæller syv højt specialiserede kolleger, der arbejder med tværgående udvikling af energiøerne - med særlig fokus på forretningsudvikling og samarbejde med europæiske søsterselskaber om mulige forbindelser via de danske energiøer. Afdelingen arbejder ligeledes meget tæt sammen med kolleger i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (ejer) og Energistyrelsen, hvilket er en væsentlig del af dette job.

Din primære opgave er i tæt samarbejde med specialister i Energinet og kolleger i ministeriet at afklare snitflader mellem Energinet og ejer og med øje for projektets politiske mandat. Med politisk forståelse, overblik og evne til at finde fælles løsninger bidrager du til at bygge bro.

Din hverdag byder derfor blandt andet på følgende opgaver:

  • Sikre god og løbende koordination og afklaring med ejer
  • Deltage i ugentlige interne projektmøder, hvor du orienterer om nyt i forhold til mandat og afklaringer med ejer
  • Være go-to-person i forhold til udbudsproces, hvor du vurderer, hvornår der er behov for at informere og involvere ejer
  • Have løbende dialog med delprojektledere og viderebringe relevant information til ejer

”Forståelse, dialog og afklaring fylder meget i dette job, og du skal derfor trives i en rolle med svære og komplekse problemstillinger, som du spiller en nøglerolle i at afklare. Samtidig er det meget spændende at være en del af en ny og mere betydelig dynamik op imod vores ejer - i kraft af, at der er tale om så store politisk initierede projekter med stor politisk bevågenhed,” uddyber Peter Godt-Larsen.

Gode relationskompetencer og erfaring med politisk-influeret samarbejde
Du har en god og grundlæggende forståelse for energi- og klimadagsordenen - herunder for energisystemet og markedsmekanismer. Din erfaring med politisk-influeret samarbejde, fra fx ministerie eller styrelse, gør dig i stand til at opbygge solide relationer og indgå i konstruktivt samarbejde. Med din analytiske tilgang formår du at nedbryde komplekse problemstillinger, og du evner at lytte og sikre forståelse for forskellige perspektiver – samtidig med at du på en positiv måde evner at give modspil og tænke i løsninger. Derudover er du en dygtig kommunikator på både dansk og engelsk og har skriftlige evner på højt niveau, som gør dig i stand til at bringe det væsentlige videre i sagsfremstillinger.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 7. maj. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 14. maj, hvor vi holder 1. samtale online, og 21. maj, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Peter Godt-Larsen på tlf. 2491 7348.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energiøer arbejder med udvikling af det danske energiøprogram. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi.

Lokation: Fredericia / Ballerup

Ansøgningsfrist: 07 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2549576//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.