Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge søges til Respirationscenter Vest (RCV), Intensiv, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Vi søger en overlæge med tiltrædelse 1. september 2024 eller efter aftale ved Respirationscenter Vest (RCV), Intensiv, Aarhus Universitetshospital (AUH).
Funktionen ønskes besat med en initiativrig speciallæge, som har interesse for - og evt. erfaring med - behandling af kronisk respirationsinsufficiens.

Det er vigtigt, at du trives med tværfagligt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper og vil indgå i vanskelige samtaler og beslutninger med patienter og pårørende i kroniske sygdomsforløb.

Du kan være speciallæge i anæstesiologi eller lungemedicin. Muligheder ses også i intern medicin, neurologi eller andet relevant speciale. Der er mulighed for delestilling med anden ansættelse med minimum 50% ansættelse i RCV.

Respirationscenter Vest (RCV)
RCV er et ud af i alt tre højt specialiserede respirationscentre i Danmark. Der er et velfungerende samarbejde med de to øvrige respirationscentre I Danmark; RCØ i Glostrup og RCS i Odense.

RCV har gennemsnitligt syv sengepladser - til både korte indlæggelser (1-2 dage) og længere forløb (1- 3 uger) - og med et 3-sporet ambulatorium.

RCV er et klinisk afsnit i Intensiv på AUH. Intensiv består desuden af to store intensiv afsnit med hhv. 19 og 22 pladser. Der ydes i begge afsnit intensiv terapi til højt specialiserede afdelinger.

RCV varetager diagnostik og behandling af kroniske respirationsinsufficiens og søvnrelaterede respiratoriske lidelser hos både børn og voksne. RCV forankrer behandling med apparatur, mens medicinsk behandling varetages af borgerens stamafsnit

Afsnittet modtager voksne patienter fra Region Midt og Nord. RCV har højtspecialiseret funktion for børn 0-18 år fra 3 regioner (Midt, Nord og Syd).

RCV forankres i anæstesiologisk specialeplan som højtspecialiseret funktion:

15. Diagnostik og behandling og efterbehandling af kronisk respirationsinsufficiens svarende til Sundhedsstyrelsens Vejledning om kronisk respirationsinsufficiens, 1990 og Sundhedsstyrelsens rapport ’Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter m.v. – tilrettelæggelse af behandling’, 2012 Rigshospitalet, Glostrup Aarhus Universitetshospital.

RCV har mange forskellige samarbejdspartnere på tværs af regioner, kommuner og sektorer.

På RCV foretages diagnostisk udredning og behandlingsjustering af vejrtrækningen dag og nat med cardiorespiratorisk monitorering og evt. polysomnografi. Herudover suppleres med kendte kliniske undersøgelser.

Alt afhængig af behov og fund behandles med non-invasiv maskebehandling (NIV / maskerespirator eller kontinuerlig CPAP) eller invasiv hjemmerespiratorbehandling samt evt. sekretmobiliserende behandling med hostemaskine. Der er omk. 4500 patienter tilknyttet RCV.

Kan patienten ikke selv varetage den respiratoriske behandling, kan der - på velbeskrevne særlige indikationer - iværksættes respiratorisk betinget overvågning hos den enkelte borger.

Der er aktuelt ca. 300 patienter med behov for respiratorisk overvågning tilknyttet RCV.

Patienterne har hovedsageligt respirationssygdomme af ekstrapulmonale årsager, som medfører f.eks. kompleks søvnapnø og/eller respirationsinsufficiens. F.eks. patienter med muskelsvind, neuromuskulære sygdomme, ALS, tetraplegi etc. eller medicinske sygdomme samt medfødte syndromer. Herudover livsstilssygdomme, som overvægt og søvnapnø.

Kontakten med den enkelte patient er ofte over mange år eller livslangt.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i en fagligt velfunderet afdeling med et godt tværfagligt samarbejde i alle personalegrupper.

Afhængig af dine kompetencer og ønsker bliver du lægeansvarlig for et eller flere faglige områder i afsnittet.

Lægearbejdet er mangeartet og omfatter bl.a. medicinsk-fysiologiske, psykologiske, etiske, pædagogiske kompetencer. Der er løbende patientkontakt også i form af mails, telefonsamtaler, lægeerklæringer, tekniske og logistiske problemstillinger.

Du vil få en mentor og et oplæringsprogram tilpasset til dig, hvor dine lægelige kollegaer deltager aktivt.

Vi søger
Der lægges vægt på, at ansøgeren

  • vil arbejde ud fra AUH' s og Intensiv' s værdigrundlag
  • er visionær, inspirerende, ambitiøs og engageret
  • kan indgå i tværfagligt samarbejde – herunder med samarbejdende afdelinger
  • kan arbejde i et miljø, hvor dialog, samarbejde og uddelegering af ansvar til øvrige medarbejdere opleves som naturligt
  • er åben og loyal
  • bruger sine samarbejdsevner til at samle afsnittet og afdelingen
  • vedvarende arbejder på at dygtiggøre sig og tager ansvar for udvikling af sig selv og afdelingen

En del af Intensivs strategi er at have et førende forskningsmiljø. Vi ser således gerne en ansøger med kendskab til forskningsaktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdstiden er placeret på hverdage og er uden vagt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest, og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgnings- og ansættelsesproces
I forbindelse med ansøgningen skal skema til lægefaglig bedømmelse udfyldes.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Funktionsbeskrivelsen kan findes her.

Yderligere oplysninger om stillingen vil kunne indhentes hos cheflæge Stig Dyrskog [email protected], tlf.: 4073 2657, chefsygeplejerske Anette Poulsen [email protected], tlf.: 2497 5410 eller overlæge med særligt ansvar Anne-Marie Jensen [email protected], tlf.: 2926 5711.

Ansøgningen sendes elektronisk og stiles til Afdelingsledelsen Intensiv, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist d. 20. maj 2024.

Samtaler finder sted den 29. maj 2024 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Intensiv

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2549666//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.