Få opslag som dette inden alle andre

Seniorrådgiver til styrkelse af arbejdsmiljø på Banedanmarks anlægs- og vedligeholdelsesprojekter

Banedanmark



Vil du gerne være med til at præge den strategiske retning for arbejdsmiljøet hos en af de største bygherrer i Danmark?

Banedanmark arbejder ud fra et bæredygtigt fundament med et stort fokus på sikkerhed. Som bygherre vil Banedanmark sikre, at arbejdsmiljøet er et bærende element i den måde vi udvikler, projekterer og udfører anlægsopgaver indenfor jernbaneinfrastrukturen i Danmark.

I de kommende år skal der som led i den grønne omstilling bygges endnu mere jernbane, og vi har derfor brug for stærke kompetencer til at sikre, at dette sker med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø.

Du bliver en del af den centrale arbejdsmiljøsektion, der arbejder med arbejdsmiljøtiltag på tværs af hele Banedanmark. Konkret understøtter arbejdsmiljøsektionen bredt arbejdsmiljøarbejdet med opfølgning på ulykker, APV, rapportering, rådgivning, myndighedsbehandling, processer, bygherrens arbejdsmiljøkoordinering, hjælpeværktøjer mm.

Din nye arbejdsplads vil være i København tæt på Dybbølsbro. Herudover tilbyder Banedanmark fleksible muligheder og har bl.a. aftaler om hjemmearbejde og mulighed for lejlighedsvis at arbejde fra andre lokationer i Ringsted og Fredericia.

Projektering, kontrakter/udbud og arbejdsmiljøkoordinering
Du skal medvirke til en styrkelse af arbejdsmiljøet når nye anlægsopgaver planlægges, sættes i udbud og udføres. Det betyder udvikling af strategiske indsatser, for at styrke en systematisk og standardiseret håndtering af arbejdsmiljø i store anlægsprojekter.

Du vil primært arbejde med udviklingsopgaver indenfor:

  • Screening af arbejdsmiljøudfordringer i store anlægsprojekter
  • Sikring af arbejdsmiljø i projektering
  • Arbejdsmiljøfaglig rådgivning af ledelsen, projekter og kollegaer
  • Uddannelse generelt i organisationen omkring arbejdsmiljø
  • Understøtte Anlægsdivisionen konkret med sikring af arbejdsmiljø under projektering og udførelse som bygherre
  • Udvikling af bygherrens arbejdsmiljøkoordinering i samarbejde med vores anlægs- og vedligeholdelsesdivisionen.

Du understøtter kollegaer i de udførende afdelinger i Anlæg og Infrastruktur og arbejder tæt sammen med andre kollegaer i, f.eks. Jura, Indkøb og Jernbanesikkerhed, om at sikre at arbejdsmiljø integreres i vores processer. Du må forvente også at skulle deltage i afdelingens øvrige opgaver indenfor arbejdsmiljø.

Erfaring med arbejdsmiljø fra en bygherre, rådgiver eller større entreprenør?
Du har flere års erfaring med at arbejde med at sikre arbejdsmiljø og sikkerhed i store bygge-anlægsopgaver, f.eks. fra en bygherre, rådgiver eller større entreprenør.

Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund med kompetencer indenfor særligt fysisk arbejdsmiljø, sikkerhed i bygge-anlægsopgaver samt lovgivningen vedrørende bygherrens pligter indenfor arbejdsmiljø. Erfaring med systematisk arbejdsmiljøarbejde, herunder særligt risikovurdering, opfølgning på ulykker og nærved-hændelser samt udvikling af kampagner vil være et plus.

Vi forventer, at du har analytiske evner, arbejder systematisk og er stærk i skriftlig fremstilling og fremlæggelse. Du er god til at samarbejde og kommunikere med kolleger og ledelse samt med eksterne samarbejdspartnere og myndigheder. Du har forståelse for at arbejde i en større organisation og lyst til at bidrage med stor faglighed, systematik og overblik i komplekse problemstillinger. Du skal kunne drive dine opgaver selvstændigt fra start og være med til at sikre implementering i tæt samarbejde med andre kollegaer. Opgaverne indebærer også at indsatser og resultater skal præsenteres for topledelsen.

Hos Banedanmark vil du blive en del af et stort og stærkt arbejdsmiljøfagligt miljø og du vil få stor mulighed for at sparre med og udvikle dig fagligt sammen med kollegaer bredt indenfor arbejdsmiljø.

Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt arbejdsmiljøchef Uffe Halldorsson på mobil +45 20 12 69 49.

Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2551841//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.