Få opslag som dette inden alle andre

Visionær direktør til partnerskabet Greater Copenhagen Health Science Partners

Region Hovedstaden



Københavns Universitet, DTU, Region Sjælland og Region Hovedstaden etablerede i 2017 partnerskabet Greater Copenhagen Health Science Partners med det formål at understøtte excellent, translationel forskning på sundhedsområdet. Indtil nu er der etableret 18 excellente Clinical Academic Groups, der har samlet forskere på tværs af de fire partnerorganisationer – for at forske og udvikle nye banebrydende behandlingsmetoder.

Nu er partnerskabet på vej ind i en ny og spændende periode, hvor direktøren skal samle de mange aktører i partnerskabet om den fælles vision om excellent forskning til direkte gavn for patienter og samfund. Direktørstillingen er en deltidsstilling, der varetages ca. en dag om ugen og skal kunne varetages i kombination med nuværende hovedansættelse i en af de fire partnerorganisationer.

Hvis borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i ydelser og services, må sundhedsvæsenet til stadighed udvikle sig med baggrund i den sidste nye viden. Den excellente forskning er afgørende for, at vi kan skabe nybrud og faglig udvikling. Gennem en fortsat bevilling skal GCHSP styrke samarbejdet på tværs, og facilitere forskningsinitiativer, der innovativt nytænker og understøtter forebyggelse, diagnostik og behandling og bidrager til samfundsmæssig værdiskabelse. Reel værdiskabelse for borgerne kræver, at den excellente forskning sættes hurtigt og rigtigt i anvendelse i klinisk praksis.

Om Greater Copenhagen Health Science Partners
GCHSP er et stærkt strategisk samarbejde på sundhedsområdet mellem DTU-Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Region Sjælland og Region Hovedstaden, som gennem fælles prioritering og udvikling af udvalgte områder skal løfte forskning og innovation, uddannelse og kompetenceudvikling samt klinik til et nyt niveau til gavn for patienterne og samfundet.

Parterne lægger med samarbejdet vægt på at skabe et tættere samarbejde mellem klinikere og forskere på hospitaler og forskere og undervisere på universiteter, så det sikres, at eksisterende viden flyder frit, at ny viden udvikles i samarbejde, at tilstrækkelig uddannelse og kompetenceudvikling etableres, samt at parterne påvirker hinandens faglige dagsordener.

GCHSP ledes af Executive Board, der består af topledelserne fra de fire partnerorganisationer.

Greater Copenhagen Health Science Partners har siden etableringen i 2017 udnævnt 18 excellente Clinical Academic Groups (CAGs). CAGerne har rejst over 1,1 mia.kr. i ekstern funding, uddannet over 335 translationelle ph.d.er og er mentorer for over 30 postdoc-fellows i BRIDGE - Translational Excellence programmet.

Om opgaven
I perioden 2024-2027 er det ambitionen at cementere og nyudvikle samarbejdet på tværs af hospitaler og universiteter, hvilket er en nødvendig for at løse de store udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Derfor forventes det, at direktøren kan stå i spidsen for, at GCHSP bliver et tydeligt nationalt og internationalt partnerskab, der formår at facilitere tværdisciplinær forskning og innovation på højeste niveau, skaber rammerne for et lærings-og opkvalificeringsmiljø.

GCHSP-direktøren refererer til Executive Board, der består af de øverste ledelser fra de fire partnerorganisationer. GCHSP er finansieret af de fire partnerorganisationer og har et budget på +43 mio. kr. for perioden 2024-2027.

Om kandidaten
GCHSPs direktøren skal have stor indsigt i rammebetingelserne for forskning og innovation på de fire partnerorganisationer. Derudover skal den rette kandidat have erfaring med ledelse og strategiske initiativer, og have erfaring med national og international fundraising. Det er en fordel, at kandidaten har en skarp forskningsmæssig profil inden for translationel, tværdisciplinær forskning.

Direktøren skal formå at balancere de fire partnerorganisationers dagsordner, samtidig har den rette person:

  • indsigt og erfaring med forskningsmiljøer på både universiteter og hospitaler.
  • erfaring med at skabe partnerskaber – både nationalt og internationalt
  • indsigt i fremtidens sundhedsvæsen, herunder udfordringerne fremadrettet.
  • stærke kompetencer i omsætning fra analyse til handling
  • gode samarbejdsegenskaber

I dagligdagen skal du samarbejde tæt med GCHSPs sekretariat, der består af en chefkonsulent (fuldtid) samt administrativ bistand (halv- til fuldtidsstilling). Sekretariatet er forankret på Rigshospitalet.

Løn og ansættelsesvilkår
Direktøren forventes frikøbt fra nuværende stilling og der vil være mulighed for at forhandle et tillæg.

Ansøgningsfrist er den 20. maj 2024.
Ansøgning og CV sendes via nedenstående link

For yderligere oplysninger kontakt gerne hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang, Rigshospitalet på telefonnummer 3545 5566 eller chefkonsulent Trine Middelbo på telefonnummer 2875 8348, Greater Copenhagen Health Science Partners.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2554399//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.