Få opslag som dette inden alle andre

Kontrakt- og licensmanager med erfaring i GDPR og databehandleraftaler søges til Vordingborg Kommunes Stab for Politik, Jura og Administration

Vordingborg Kommune



Vi søger en medarbejder med juridiske kompetencer og erfaring indenfor aftaleindgåelse, IT-kontrakter, licensstyring og persondatabeskyttelse.

Roller og opgaver
I stillingen skal du indgå i kommunens arbejde med styring af IT-kontrakter og leverandører, samt køb af licenser og efterfølgende licensstyring. Du skal også vedligeholde kommunens it-systemoverblik i KITOS, samt indgå- og føre tilsyn med databehandleraftaler og sikre overholdelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Du vil i arbejdet skulle indgå i forskellige samarbejdsrelationer på tværs af kommunens sektorer og være med til at udvikle Stab for Politik, Jura og Administration og Afdeling for IT’s samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Som arbejdsplads lægger vi vægt på, at medarbejdernes faglige arbejde er af høj kvalitet, og at alle deltager i faglig sparring, samt løbende opnår kompetenceudvikling og opdatering inden for relevante fagområder.

Det er en fordel, hvis du kender den kommunale verden og har indgående kendskab og praktisk erfaring med databeskyttelseslovgivning, offentlige IT-kontrakter og licensindkøb, samt generel anvendelse af informationsteknologi. Du må også meget gerne have erfaring med ISO-27000 og kende til ISMS værktøjer, f.eks. Wired Relations og log-management, men det er ikke et krav.

Du har samtidig kendskab til forvaltningsrettens regler og har gode skriftlige formuleringsevner. Du kan strukturere og prioritere dit arbejde. Som person er du proaktiv og i stand til at arbejde selvstændigt. Du har gode samarbejdsevner, og du besidder den fleksibilitet og imødekommenhed, der er en forudsætning i en offentlig organisation.

Dine yderligere kvalifikationer

  • Har en helheds- og løsningsorienteret tilgang til at løse opgaverne.
  • Er robust og i stand til at udvise fleksibilitet i forhold til et skiftende arbejdspres, med både deadlines og akut opståede handlingskrævende situationer.

Vi tilbyder

  • Spændende og udfordrende opgaver og høj grad af selvstændighed og indflydelse på udfoldelse af egen rolle og opgaver.
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer, der arbejder sammen om de fælles mål.
  • En positiv, anerkendende og uformel omgangstone på alle niveauer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer fordelt ligeligt mellem Stab for Politik, Jura og Administration og Afdeling for IT, og med fysisk placering i Stab for Politik Jura og Administration.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og pågældendes kvalifikationer.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stabschef Helle Munk mobil 51 53 19 56 eller IT og Digitaliseringschef Jimmi Frandsen, tlf. 55 36 23 99.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er fredag den 24. maj 2024 kl. 08.00.

Der afholdes 1. samtalerunde mandag den 27. maj 2024 og evt. 2. samtalerunde afholdes torsdag den 30. maj 2024.

Afdeling: Stab for Politik Jura og Administration

Ansøgningsfrist: 24 May 2024

Placering: Valdemarsgade 43, 4760, Vordingborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2554452//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.