Guldborgsund Dyrehospital søger smådyrsdyrlæge til fastansættelse
Den Danske Dyrlægeforening
Vi søger en dyrlæge med interesse i familiedyrspraksis.
Hvem er vi?
Guldborgsund Dyrehospital består at to klinikker. Vores hovedafdeling i Nykøbing F og vores satellitklinik i Nørre Alslev.
På vores dyrehospital i Nykøbing F tilbyder vi alle former for avancerede undersøgelser og behandlinger. På vores dyrehospital i Nørre Alslev klarer vi hverdagens små problemer og små indgreb.
Guldborgsund Dyrehospital arbejder udelukkende med mindre husdyr, specielt hunde, katte, kaniner og gnavere. Vi har en travl hverdag med mange spændende patienter og meget venlige og loyale klienter. Vi har digital røntgen, CT-scanner, ultralydsscanner, tandrøntgen, inhalationsanæstesi, in house blodanalyse-apparat og hvad der ellers måtte høre en moderne smådyrsklinik til.
Vores team består af 7 dyrlæger, 4 klinikassistenter, 4 vsp-elever og 2 dyrlægestuderende.
Hvad mangler vi?
Vi søger en dyrlæge med interesse i familiedyrspraksis.
Stillingen er som udgangspunkt på 27 timer, dette kan dog godt reguleres op. Derudover er der, hvis man ønsker det, én ugentlig aftenvagt + en weekendvagt hver 8. uge.
Hvorfor skal du vælge os?
Vi ved godt, der er rift om din arbejdskraft, så hvorfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag.
Vi lægger vægt på et godt og fagligt arbejdsmiljø, med god kollegial sparring.
Du får verdens sjoveste kollegaer (i hvert fald ifølge os selv), de sødeste klienter og blødeste patienter.
Vi har den fineste vandudsigt, og så har vi is i fryseren hele sommeren.
Tiltrædelse snarest.
Hvis det lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at sende en ansøgning på mail [email protected] – ”Att. Sofie”.
Har du behov for yderligere information, eller har du lyst til at besøge vores klinik, er du meget velkommen til at ringe til Sofie Munk Hansen på telefon 2215 1163, i hverdagene mellem kl. 8.00-16.30. Du kan også besøge vores hjemmeside https://guldborgsund-dyrehospital.dk/
Ansøgningsfrist
26. maj 2024
Virksomhed
Guldborgsund Dyrehospital
Sted
Havnepladsen 4
4800 Nykøbing F
Website
guldborgsund-dyrehospital.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: