Få opslag som dette inden alle andre

Nytænkende projektleder for ’Fællesskaber uden Grænser’

Ikast-Brande Kommune



Vil du være med til at sætte strøm til den nye bevægelse, som samler kræfterne i Ikast-Brande Kommune? En bevægelse, som medvirker til, at vi også i fremtiden har et bæredygtigt og sammenhængende lokalsamfund, hvor alle trives og føler sig forbundet med hinanden.

I Ikast-Brande Kommune står vi på et stærkt fundament. Vi har et lokalsamfund, som er dybt forankret i værdier som tillid, frihed under ansvar, entreprenørskab, handlekraft og sammenhold. Vi har mange stærke fællesskaber og en lang tradition for et tæt samarbejde mellem borgere, foreninger, erhvervslivet, kulturaktører, institutioner og den kommunale forvaltning. Det er noget, som andre ser op til, og det er noget, vi skal værne om og bygge videre på.

Verden omkring os forandrer sig og vores velfærdssamfund står overfor nye udfordringer. Ensomhed, ændret demografi, unges mistrivsel og hjemløshed, er blot nogle af de komplekse udfordringer, vi står overfor. Disse udfordringer kan ingen af os løse alene. Det kalder på, at vi står sammen og samarbejder på nye og anderledes måder. Derfor har vi igangsat bevægelsen ’Fællesskaber uden Grænser’.

Vi søger en engageret og visionær relationsmager til at udfolde og drive initiativet ’Fællesskaber uden Grænser’. I denne rolle vil du fungere som projektleder, der sammen med repræsentanter fra civilsamfundet, virksomheder og kommunen vil være med til at realisere og implementere ambitionerne om at videreudvikle og skabe et endnu tættere samarbejde på tværs af sektorer i Ikast-Brande Kommune.

Læs mere om "Fællesskaber uden grænser" - en bevægelse her.

Forestil dig en hverdag, hvor du skal…

  • stå i spidsen for at forme og udvikle bevægelsen ”Fællesskaber uden Grænser” med henblik på at realisere den fælles fortælling og vision (læs mere i vedhæftet ’fortælling’).
  • være med til at opbygge et netværk af stærke fællesskaber og partnerskaber mellem borgere, foreninger, erhvervslivet, kulturaktører, institutioner og den kommunale forvaltning med henblik på at realisere visionen.
  • skabe og understøtte nye og eksisterende fællesskaber.
  • være med til at engagere borgere og deres stemme, fx gennem dialogmøder, folkemøder, kaffemøder, paneler eller lignende.
  • eventuelt igangsætte en kampagne omkring den nye bevægelse og skabe alliancer med lokale medier og evt. kommunikationsfirmaer.
  • være med til at afprøve nye og anderledes samarbejdsformer med borgere og på tværs af sektorer.
  • være med til at udarbejde fonds- eller puljeansøgninger til udvidelse af initiativet.

Vi søger dig, som:

  • er en stærk kommunikator, som kan formidle og kommunikere inspirerende og motiverende omkring bevægelsens mål og vision.
  • er en god relationsmager og netværksskaber, som kan etablere stærke samarbejdsrelationer på tværs af virksomheder, borgere, foreninger, institutioner og den kommunale organisation.
  • har en kreativ og nysgerrig tilgang til dine arbejdsopgaver og motiveres af at skabe og eksekvere.
  • gerne har et bredt lokalt netværk og er lokalt forankret i Ikast-Brande Kommune.
  • gerne har relevant erfaring inden for projektledelse og kommunikation på både strategisk og operationelt niveau.
  • gerne har erfaring med procesfacilitering af workshop, dialogmøder og lignende.
  • gerne har egen bil, da du skal bevæge dig rundt i hele kommunen.

Hvad kan du forvente af os?

  • Du vil blive en del af et ambitiøst og unikt fællesskab med repræsentanter fra både civilsamfund, erhvervsliv og den kommunale organisation, som sammen arbejder for et bæredygtigt og sammenhængende lokalsamfund i Ikast-Brande Kommune.
  • Stor mulighed for indflydelse og for at præge udviklingen i lokalsamfundet.
  • Du kan forvente frihed til at forme din egen hverdag med fleksibel tilrettelæggelse af dit arbejde.
  • Du vil få stor indflydelse på retningen og formen på den nye bevægelse og dermed også din egen stilling.

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om denne spændende bevægelse og stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • Charlotte Gye Sørensen, Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef: Tlf. 8161 7516
  • Steen Hebsgaard, kulturel ildsjæl og tidligere chefredaktør for Ikast Avis: Tlf. 2094 1106
  • Jørgen Kristensen, direktør for BF12: Tlf. 5328 5577
  • Vibeke Grønskov, daglig leder af Frivilligcenter Ikast-Brande: Tlf. 2132 9409
  • Ulla Wernberg-Møller, Socialchef: Tlf. 2913 1617

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. september 2024.
Vi har fået startfinansiering til det første 1,5 års ansættelse som startskud på initiativet. Du har mulighed for at være med til at søge finansiering til din videre ansættelse.

Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt mandag d. 17. juni 2024.

Send os en ansøgning, hvor du viser og fortæller os, hvem du er, og hvorfor du skal være vores nytænkende projektleder. Du må selvfølgelig også meget gerne sende os en video som supplement til din skriftlige ansøgning.

Afdeling: Arbejdsmarked Udvikling Stab

Ansøgningsfrist: 31 May 2024

Placering: Rådhusstrædet 6, 7430, Ikast, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast-Brande Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2556435//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.