Få opslag som dette inden alle andre

Selvstændig student med interesse for jord og grundvand

Danske Regioner



Vil du være med til at fremme samarbejde og udvikling på miljøområdet og synliggøre regionernes arbejde med fx jordforurening, råstoffer og klimatilpasning? Vil du styrke dine evner til at formidle og håndtere komplekse sager på miljøområdet? Kan du lide at arbejde med data, og bliver du motiveret af research- og analyseopgaver? Så kom og bliv vores nye student i Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af Videncenter for Miljø og Ressourcer (VMR), hvor vi er seks medarbejdere og en student. Du kommer fx til at hjælpe os med research og analyseopgaver om råstoffer og jord- og grundvandsforurening. Det kan fx være en opgørelse af forurenede grunde eller opdatering af databaser. I samarbejde med kolleger får du også ansvaret for at vedligeholde vores hjemmesider: miljoeogressourcer.dk og jordforureninger.dk.

Herudover bidrager du til kommunikationsopgaver og hele praktikken, når vi holder kurser, seminarer og konferencer. Du får også mulighed for at have kontakt til regionerne, virksomheder, forskningsinstitutioner og andre interessenter.

Din nye arbejdsplads
Danske Regioner er interesseorganisation for de fem regioner, og VMR er en enhed i Center for Regional Udvikling, EU og Miljø. Regionerne har blandt andet ansvaret for jordforurening og råstoffer som fx sand og grus og arbejder desuden med klima og grøn omstilling.

I Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer støtter vi regionernes samarbejde om miljø og ressourcer gennem videndeling og fælles løsninger. Samtidig understøtter vi regionernes arbejde ved at synliggøre regionernes resultater og sætte fælles politiske dagsordener.

Dine kvalifikationer
Vi søger efter dig, der læser på en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, gerne midt i studiet. Du arbejder selvstændigt, er motiveret og er ikke bange for at spørge, når du er i tvivl. Desuden ser vi gerne, at du:

  • er analytisk stærk og har et grundlæggende kendskab til databaser og evt. GIS
  • har kendskab til jord- og grundvandsområdet, herunder miljøteknologi
  • interesserer dig for miljø- og klimapolitik og har erfaring fra frivilligt arbejde
  • kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk
  • er udadvendt, initiativrig og nysgerrig over for regionernes arbejdsområder.

Vi tilbyder
Som student får du mulighed for at opbygge netværk, både i regionerne, andre interesseorganisationer og i private virksomheder. Du får styrket dine evner inden for projektstyring, håndtering af komplekse sager samt formidling. Du får også indsigt i, hvordan regionerne samarbejder om store projekter, og du vil få mulighed for at deltage i vores kurser, årsmøder og andre faglige arrangementer. Endelig bliver du del af et aktivt studenternetværk.

Når vi spørger vores studenter og øvrige medarbejderne, hvorfor Danske Regioner er en god arbejdsplads, fremhæver de især udfordrende og meningsfulde opgaver, aktiv personaleforening og et godt kollegialt sammenhold, der er præget af uhøjtidelighed, engagement og et højt fagligt niveau. Læs mere om Danske Regioner som arbejdsplads.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer pr. uge, og vi tilrettelægger din arbejdstid fleksibelt, så du har plads til eksamensperioder og øvrige studieaktiviteter.

Sådan søger du jobbet
Hvis du har lyst til at blive en del af Videncenter for Miljø og Ressourcer, så send en kort motiveret ansøgning og cv senest den 27. maj 2024.
Husk at sætte følgende på cv’et: it- og sprogfærdigheder, relevant erfaring, relevante kurser og gerne karakterudskrift eller lignende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte enhedschef Bente Villumsen på tlf. 2399 2372 eller [email protected]

Vi holder samtaler i løbet af juni og forsøger at passe det ind i forhold til eventuelle eksamener. Vi forventer, at du starter i jobbet efter sommerferien – måske i løbet af august.

I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Afdeling: Center for Regional Udvikling, EU og Miljø

Ansøgningsfrist: 27 May 2024

Placering: Dampfærgevej 22, 2100, København , Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Regioner



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Regioner

Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner. Vi arbejder for at understøtte og udvikle det regionale demokrati og varetager regionernes fælles interesser. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre de økonomiske rammer samt at støtte regionerne i deres opgaveløsning, så de har bedst mulige vilkår for at løse deres opgaver effektivt og på et højt fagligt niveau.

Arbejdspladsen har lige nu 150 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 10 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558219//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.