Få opslag som dette inden alle andre

IT Infrastruktur specialist til telefoni, Video etc.

Copenhagen Airports A/S (CPH)



Område:
IT

Lokation:
Københavns Lufthavn

Jobtype:
Fuldtid

Opslagsdato:
3. maj 2024

Med op imod 3000 kameraer, der overvåger København og Roskilde Lufthavne 24/7/365, adgangskontrol for 10.000-vis af medarbejdere og samarbejdspartnere, et par tusind kortlæsere, overvågning og udrykning til alarmer og telefoni, har SVAT-gruppen altid en masse spændende opgaver at løse.

Og det er her, du kommer ind i billedet. En af vores kollegaer har fået et nyt spændende job internt i lufthavnen, og vi håber derfor, at du vil være vores nye kollega.

Om at være IT Infrastruktur specialist (Video, Telefoni, ADK, AIA) | Variation – Hands-on

Som du måske kan fornemme er opgaverne mangeartede, og du kan se frem til en varieret hverdag – ikke to dage er ens hos os.

CPH udvider i disse år lufthavnen med et areal på størrelse med Fields, og vi hjælper selvfølgelig også Terminal 3-byggeprojektet med vores services.

Derudover ser vi frem til, at du hjælper os med fysisk opsætning og koordinering af kameraer, telefoner, id-kortlæsere og alarmer samt konfigurering af de nævnte områder i alle kroge af lufthavnene.

Vores opgaver dækker både København og Roskilde Lufthavn, og du løser opgaver begge steder.Opgaverne håndteres efter prioritet og via ServiceNow.

Du kan forvente at være i Roskilde fra tid til anden. Nogle gange er det en gang om ugen, andre gange med lidt længere mellemrum. Det er en opgave, I selvfølgelig deler i gruppen.

I hverdagen samarbejder du også med Security, OC (vores operationelle overvågningscenter), de øvrige IT-afdelinger og vores leverandører. Vi kan garantere gode og fleksible kollegaer med humor.

Normalt møder du senest kl. 7.00, men er der behov for at møde senere nogle dage, aftales det i gruppen.

Om hvordan du lykkes i jobbet | Kollegaskab – Selvstændighed – Fiks på fingrene

Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du hjælper og aflaster de øvrige gruppemedlemmer med opsætning og koordinering ved opsætning af kameraer, kortlæsere telefoner mv.

På den længere bane lykkes du, når du selvstændigt kan varetage håndtering af opgaverne. Du har nu opgaverne så meget under huden, at du sparrer og kommer med ideer til eksisterende og nye løsninger.

For at komme i betragtning til et boarding kort til vores team har du hænderne skruet godt på, da mange af opgaverne er hands-on og kræver håndværkssnilde.

I kufferten har du pakket praktisk/teknisk erfaring med en eller flere af disse områder: videoovervågning, telefoni, adgangskontrol og alarmer. Det er derudover win-win, hvis du også har kendskab til netværk (IP).

Om afdelingen/kollegerne | Hjælpsomhed – Kage – Sammenhold

Gruppen består i dag af fire kolleger, der har mange år i lufthavnen i bagagen. Kollegerne har hvert deres ansvarsområde, men hjælper hinanden på tværs, når der er behov.

Vores Interesser er mangeartede og varierer fra egen båd, sommerhus i Tyrkiet og fodbold på både stadion og TV til løb og el-biler. Vi fylder sammen teamet med en god gang humor, og kage siger vi sjældent nej til.

Alle hjælper hinanden, og der er et godt sammenhold i gruppen, der er klar til at gå den ekstra mil for, at de to lufthavne er flyveklar.

Om Kenneth, din nye leder | Sparringspartner – Uddelegerende – Står bag dig

Jeg går ind for frihed under ansvar, hvor den enkelte medarbejder har ansvaret for planlægning og udførelse af tildelte opgaver. Jeg står som leder selvfølgelig bag jer og hjælper med råd og vejledning, hvor der er behov. Det er teknikerne der har ekspertisen og I har derfor et stort say, når der tages beslutninger.

Om os | Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

  • Frihed til planlægning af dine opgaver
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest søndag den 19. maj 2024.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Senior Manager Network and Videoservices Kenneth Claus Nielsen – 2980 5030 / [email protected].

Kørekort og ren straffeattest er ligeledes forudsætninger i stillingen.

Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på både dansk og engelsk- både skriftligt og mundtligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Copenhagen Airports A/S (CPH)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (19.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Copenhagen Airports A/S (CPH)

Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup

Vi er alle drevet af at skabe den bedste oplevelse for vores passagerer, partnere og kunder. Et ønske om at gå forrest for at skabe en fremtidssikker og visionær lufthavn i tæt samarbejde med vores vigtige partnere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558902//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.