Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelsesvejleder til specialvejledningen og STU-området

Odder Kommune



Ungeenheden, Odder Kommune søger uddannelsesvejleder til specialvejledningen og STU-området (32 timer/ugl.)
Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads, hvor tårnhøj faglighed og fokus på kerneopgaven går hånd- i- hånd med et vedvarende udviklingsfokus, kanongode kolleger og rig mulighed for faglig og personlig udvikling – og hvor du for alvor kan være med til at gøre en forskel for unge, der har brug for lidt ekstra?… så læs videre her.

Ungeenheden i Odder søger nemlig en faglig kompetent og super dygtig uddannelsesvejleder, til at varetage vejledningsopgaver i relation til unge med særlige behov i grundskolen, heltidsundervisningen samt STU.

I samarbejde med de unge, forældre, skoler, institutioner mv. er opgaven at sikre den bedst mulige forankring og videre plan for de unge – ofte individuelt tilrettelagt efter den enkeltes ønsker og behov og i samarbejde med både interne og eksterne fagprofessionelle omkring de unge.

I Ungeenheden er vi 16 medarbejdere og 1 afdelingsleder. Ungeenheden er en central aktør i KUI – den kommunale ungeindsats – som går på tværs af uddannelses, social og beskæftigelsesindsatsen og har ansvaret for, at alle unge i kommunen får mulighed for at tage en ungdomsuddannelse eller komme i job. Som uddannelsesvejledere forestår vi vejledningen af unge i alderen 15-29 år, lige fra kollektiv og individuel vejledning i grundskolerne, til vejledning af unge med vejledningsbehov op til det 30 år. Vi er et lille UU- team med to grundskolevejledere, en specialvejleder samt en ungevejleder.

Om opgaven
Der er tale om en spændende stilling, hvor opgaverne dels relaterer sig til vejledning af unge inden for specialområdet i grundskole/heltidsskole regi og dels er relateret til STU området.

De primære opgaver vil således være at

  • vejlede og rådgive unge og deres forældre omkring uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov – herunder vejlede omkring FGU, samt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU)
  • udarbejde STU-indstillinger, etablere STU-forløb samt lave opfølgning på disse forløb.
  • udarbejde FGU målgruppevurderinger samt følge op på disse forløb.
  • indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring de unge med øvrige fagpersoner på børne,- unge og beskæftigelsesområdet derudover samarbejdspartnere inden for det specialpædagogiske område, specialskoler, FGU og STU-institutioner mv.
  • udarbejde sammenhængende KUI-planer for de unges videre forløb, frem mod ungdomsuddannelse eller job.

Det primære arbejdssted er på Vitapark i Odder, men du vil også skulle arbejde fra skoler, institutioner og lignende.

Om dig
Vi søger en vejlederkollega, som med hjertet på rette sted, forstår at arbejde inkluderende, tillidsfuldt og tålmodigt - og brænder for at hjælpe unge mennesker godt på vej i livet. Du går til opgaverne med et helhedsorienteret fokus, ligesom du har stærke kompetencer i relation til forældresamarbejdet.

Du har øje for at tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde, er en forudsætning for at vi lykkes med de unge - og du formår at koordinere og have overblikket, så de mange bolde holdes i luften på samme tid. Du møder udfordringer og komplekse problemstillinger med ophøjet ro og en det skal vi nok finde ud af – tilgang.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund og meget gerne erfaring indenfor STU-området. Du kender til relevant lovgivning og praksis inden for special, vejlednings – og uddannelsesområdet og har desuden viden om ungdomsuddannelsessystemet og om forberedende uddannelsestilbud som fx FGU. Du kommer måske fra en lignende stilling og har måske allerede gennemført – eller er påbegyndt - den vejledningsfaglige diplomuddannelse – eller er motiveret for at påbegynde den.

Du motiveres af at udvikle dig fagligt og elsker at afprøve nye tiltag, arbejdsformer og metoder. Du har øje for, hvordan du spiller dine kolleger gode - og du er værdsat for dine initiativer og din udviklingsorienterede tilgang til praksis. Du har desuden gode IT-kompetencer, flair for administrativt arbejde og kan lide at arbejde systematisk og struktureret. Du er god til at planlægge og prioritere i en hverdag med et højt tempo og mange deadlines.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig rigtig gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et dynamisk miljø, hvor der er højt til loftet, gode kolleger og en humoristisk omgangstone. Vi har en arbejdsplads, hvor høje ambitioner, gensidig tillid, anerkendelse og dialog er i højsæde – og hvor der samtidig er stor frihed til selvbestemmelse ift. opgaveløsningen.

Vi tilbyder grundig oplæring i opgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat til den 01.09.2024

Der er tale om en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 32 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny løn.

Ansættelsesproces
Der er ansøgningsfrist mandag den 27.05.2024 kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 04.06.2024

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til UU vejleder Helle Nielsen på telefon 2137 3698 eller afdelingsleder Mette Johannesen på telefon 2459 2516

Afdeling:
Rådhusgade 3, Odder

Rådhusgade 3, Odder

Vitavej 57, Odder

Ansøgningsfrist: 27 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odder Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odder Kommune

Rådhusgade 3, 8300 Odder

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2559332//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.