Få opslag som dette inden alle andre

Centerdirektør til Center Kolding

Nykredit



Vil du lede og motivere et team af rådgivere, der gør drømme til virkelighed og giver flere muligheden for at bidrage til et grønnere Danmark? Og har du mod på at sætte retning, fortsætte udbygningen af Nykredits solide position i Trekantsområdet samt fastholde et højt engagement blandt vores dygtige medarbejdere? Så er du måske Center Koldings nye centerdirektør.

Med et stærkt foreningsejerskab i ryggen sørger vi for at være tilstede i hele landet både i gode og dårligere tider. Det er en del af det samfundsansvar, vi synes, det er naturligt at bidrage med.

Vær med til at udbygge Nykredits position i Kolding
Vi søger en centerdirektør til Center Kolding, som skal fortsætte arbejdet med at udbygge Nykredits position. En position som du i egenskab af din rolle som centerdirektør, skal være med til at accelerere sammen med centrets 20 medarbejdere. Du vil selv få den direkte ledelse af centrets erhvervscenter, der består af otte rådgivere samt privatteamets leder. I praksis får du ansvar for at:

  • håndtere den daglige drift og ledelse af centret
  • tiltrække og fastholde privat- og erhvervskunder gennem et stærkt kundefokus
  • være Nykredits ansigt udadtil i markedsområdet
  • håndtere centrets samlede rentabilitet og bundlinje
  • varetage forandringsledelse ved at sætte retning og skabe engagement
  • sætte handling bag strategien
  • øge kendskabet til Nykredit – en stærk foreningsejet finansiel virksomhed
  • fastholde og udbygge et professionelt netværk omkring centret
  • samarbejde med regionens øvrige centre og specialistenheder.

Dine evner og erfaring skaber værdi
Du har gjort dig din erfaring som leder i et tidligere job og vil gerne bevæge dig til et nyt spændende markedsområde. Uanset din historik, motiveres du af at gøre en forskel sammen med andre. Vi forventer, at du er bankuddannet, har solide ledelses- og relationskompetencer samt er i besiddelse af de fornødne kredit- og rådgivningskompetencer på erhvervsområdet.

Du inspirerer, engagerer og udvikler
I din rolle som leder sikrer du tilfredshed blandt både kunder og medarbejdere. Du er en dygtig kommunikator, som går forrest og sikrer en succesfuld implementering af Nykredits strategi, nye standarder og betjeningskoncepter. Med din oprigtige nysgerrighed er du i stand til at identificere dine medarbejderes styrker og udviklingsområder. Samtidig formår du med din gennemslagskraft, din indlevelsesevne og dit engagement at skabe resultater. Du bliver en del af regionens ledelsesteam, hvor involvering og sparring prioriteres højt.

Din nye arbejdsplads
Som centerdirektør bliver du en del af en ledergruppe i Region Syddanmark, hvor vi dyrker vores forskelligheder til gavn for hele lederteamet. I Kolding bliver du en del af et team, hvor stemningen er i top og resultaterne det samme. Udover vores erhvervs- og privatteam, sidder vi sammen med regionens storkundefunktion, vores regionale kreditspecialister samt Private Banking. Så mulighederne for vidensdeling og sparring er gode.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte viceregionsdirektør, Karina Rogat på tlf. 44 55 47 57. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende til samtaler.

Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
Kolding

Ansøgningsfrist
20-05-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2560450//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.