Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog, ergoterapeut eller SSA til Teglgårdsparken i Middelfart

Region Syddanmark


Teglgårdsparken søger 2 medarbejdere, som er uddannet pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent, der vil være med til at skabe rammerne for livskvalitet og udvikling for voksne borgere med autisme. Teglgårdsparken er et højtspecialiseret døgntilbud med plads til 11 borgere.

Der er tale om 2 faste stillinger med tiltrædelse henholdsvis pr. 1. august og 1. september 2024. Der er mulighed for at tiltræde stillingen inden, hvis dette ønskes.

Som medarbejder i Teglgårdsparken vil du være med til at understøtte borgere, der har autismespektrum forstyrrelser/aspergers syndrom. Flere af borgerne har desuden andre udviklingsforstyrrelser, f.eks. angst, stemmehøring, opmærksomheds- eller tilknytningsforstyrrelser. Enkelte borgere har derudover psykiatriske problemstillinger samt livsstilsproblematikker, epilepsi og alkoholmisbrug.

Afdelingen består på nuværende tidspunkt af erfarne pædagoger, social- og sundhedsassistent og omsorgsmedhjælpere, der alle er med til at skabe den nødvendige struktur i dagligdagen for borgerne.

Da borgerne bor i egne lejligheder, foregår en stor del af støtten her. Der er desuden behov for støtte i sociale sammenhænge, der foregår på de tilknyttede fællesarealer, hvor borgerne har mulighed for at deltage i socialt samvær, fællesspisning og kreative aktiviteter. Medarbejderne guider også borgerne ift. praktiske opgaver, og er med som ledsager til f.eks. sundhedsfaglige ydelser og diverse aktiviteter uden for Teglgårdsparken.

Borgerne i Teglgårdsparken er indskrevet efter §107 eller §108. Derudover er der pt. tilknyttet 8 borgere, hvor der ydes støtte efter §85 i eget hjem.

Vi tilbyder dig:

  • En fagligt stærk organisation med en høj grad af specialisering
  • Et center, hvor der er fokus på din faglige udvikling med mulighed for supervision
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor der bidrages til det faglige fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet gennem introdage, men også faglige temadage og sparring
  • En dagligdag, hvor den pædagogiske tilgang er tilpasset den enkelte borgers behov
  • At blive en del af en stor organisation, hvor der er vidensdeling på tværs
  • En ledelse der vægter synlighed, anerkendelse og tilgængelighed

Vi søger en ny kollega, der:

  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med mennesker, der har autisme
  • Kan opstille faglige mål for borgeren og arbejde struktureret, vedholdende og systematisk efter disse mål
  • Arbejder anerkendende og konfliktnedtrappende, og kan bevare roen i arbejdet med borgeren
  • Har erfaring med alene-arbejde, eller har mod på det
  • Ser dokumentation som en integreret del af det pædagogiske arbejde
  • Har kreative evner f.eks. inden for musik, gaming, rollespil eller udeliv.
  • Har gode IT kundskaber
  • Er i besiddelse af gyldigt kørekort

Om Teglgårdsparken
Teglgårdsparken er et botilbud til unge og voksne med autisme, hvor den pædagogiske tilgang er individuelt tilrettelagt ud fra den enkelte borgers behov. Det pædagogiske grundlag er bygget på valide og anerkendende metoder med fokus på den rehabiliterende tilgang, der bygger på TEACCH, hvor struktur og forudsigelighed er vigtige elementer. Vi arbejder med udgangspunkt i KRAP, Low Arousal og sanseintegration. Derudover arbejder vi ud fra Autismecentrets fælles kerneopgave:

”Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb, styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv.”

I praksis betyder det, at vi altid:

  • Tager afsæt i den enkelte borgers ressourcer og udviklingsmuligheder
  • Fokuserer på, hvad den enkelte borger drømmer om og håber på
  • Hjælper den enkelte borger med at træffe egne valg på egne præmisser
  • Spotter det udviklingspotentiale, som giver mening og er motiverende for den enkelte borger

Se gerne hjemmesiden: http://www.autismecentersyddanmark.dk

Ansættelsesvilkår
Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger i regionen skal slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning. Stillinger er på 30-37 timer/uge.

Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende i tidsrummet 07.00 til 22:30, og fast hver anden weekend. Der gøres en indsats for at tilrettelægge arbejdstiden, så den harmonerer med privatlivet.

Løn og ansættelse efter overenskomst.

Din ansøgning
Nærmere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Betina Styrbæk Frost på tlf. 5133 8478 mellem kl. 9-11.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og andre relevante bilag.

Ansøgningsfristen er mandag den 29. maj 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 5. juni 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Middelfart

Ansøgningsfrist: 29 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2563275//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.